Det søger du da!?

Da jeg i starten af februar surfede jobs indenfor undervisning og ledelse i ind- og udland, så jeg også en annonce fra Undervisningsministeriet. Det var – ud over elevpladser i Danske Bank og lederstilling som viceleder i Lidl i Rødovre – den eneste, som havde med undervisning og skole at gøre.

– Der er en stilling her som rejselærer i Island i et år!

– Den søger du da!?

Hurtigheden hvormed det svar kom fra Magda optog mig ikke lige med det samme, men det indikerede, at det var helt OK at søge videre information, og at det ville blive støttet op her hjemme! Så først der begyndte jeg at undersøge, hvad arbejdet bestod i! Men hvorfor svarede hun så hurtigt? Var det for at slippe af med mig for en tid? Var det for at opfordre mig til at søge ALT, som kunne give et job – og en indtægt, om det så bare var for et skoleår? Var det for at unde mig en særlig oplevelse som afslutning på et langt arbejdsliv? Først bagefter ved jeg, at det OGSÅ spillede ind, at det ville give HENDE mulighed for at komme til Island igen! Og – ikke mindst – for at ride på Island, når hun alligevel var der for at besøge mig!

Island 2013.

Magda havde været med Ulla på Island for at ride sammen. De boede sammen med Jutta og pigerne i et sommerhus i Kjos og havde haft en dejlig tur. Min bekymring om Magdas vegetarisme (kunne HUN få andet end røgede lunder og svedne fårehoveder?) var ubegrundet: Hun kom mæt og tilfreds hjem! Kunne HUN overleve der, kunne jeg vel også. Jeg er hverken vegetar eller kræsen!

Altså tog vi til Island 2013 og havde nogle skønne dage med dels os selv, dels Jutta og pigerne – som “igen” var i Island, dels med vore egne piger, som fløj op til os direkte fra Roskildefestivallen!

Flyet skal være trukket tilbage for at fjerne lugtgenerne!

Vi vidste alle, at vi nok skulle tilbage til Island igen – en gang! Og nu havde vi planlagt, at Magda og nogle ride-piger og -damer skulle til Island 2016, og jeg skulle så støde til nogle dage, så vi kunne besøge nye steder, når ridningen var overstået. At disse planer bliver lidt anderledes, og at jeg kommer til Island allerede i år, er en del af denne historie.

Men i februar skulle jeg først lige runde et skarpt hjørne, og jobansøgningen fik lov at modne i hovedet, mens en masse andre ting foregik. Som sædvanlig  blev ansøgningen først sendt i sidste øjeblik, og havde det ikke været for en vågen Michael Dal (som vil optræde her en del gange i det kommende år) var ansøgningen ikke kommet til det rigtige sted! Heldigt, at han sad ved computeren  og fik mig ledt videre til den rigtige modtager!

– Det er mit livs næstbedste ansøgning! skrev jeg til Morten, da jeg nogle dage efter min fødselsdag mailede og takkede for venlig deltagelse! Den bedste skrev jeg i 1989 til Odense Amts Gymnastikforening, og den gav mig senere et superspændende job som amtskonsulent i foreningsverdenen (DGI). Den blev også sendt i sidste øjeblik! Ja, faktisk måtte jeg sende en kollega på posthuset og sende den ekspres og anbefalet til formandens hjemadresse, for at nå det indenfor tidsfristen. Det blev også bemærket i den anden ende: NÅ! Her er en ansøger der VIL dette job!

Den næstbedste ansøgning var sendt til Undervisningsministeriet! Der blev kvitteret for modtagelsen, og så var det bare at vente – samtaler skulle foregå i marts måned! I mellemtiden satte jeg mig ind i alt om “rejselærer Island”! Da marts måned næsten var gået, uden en indkaldelse eller meddelelse om at “stillingerne er besat til anden side, vi beklager”, begyndte jeg at læse jobannoncen igen! Jo, samtalerne burde være overstået nu! Rent pro forma var det så bare at vente på afslaget, og så se at finde et andet job !

Nok historie for denne gang! I dag skal jeg lave pakkeliste og finde en vognmand eller et flyttefirma, som vil flytte mine 4-5 flyttekasser til Hagatun 12 i Höfn, så det kan stå klart der senest den 1. september. Der skal nok også laves en liste over det, jeg skal bruge i det år jeg skal bo i Island! Kan det dog fylde 4-5 flyttekasser? Jeg mener: Så meget rent undertøj HAR jeg ikke engang! Og  huset er jo fuldt ekviperet, så jeg ikke kommer til at mangle hverken klaver eller fjernsyn! Og skal det dog koste 14.000 kr. at få flyttet derop? Selvom jeg ikke selv skal betale, må det kunne gøres billigere!

 

hofn

Höfn (islandsk: Høpn) – en by i havet! “Mit” hus ligger lige uden for billedet til venstre!

Temperaturer (2)

Fra Algarve og Lisssabon, hvor temperaturerne er mellem 30-40 grader i dagtimerne og til Höfn, hvor de er 13-14 grader er der en VIS forskel!
Jeg tror, at kulde passer mig bedre. Så lige nu er de hjemlige 18 grader meget tilpas!
En stor udfordring i årets løb bliver at vænne sig til det islandske klima, men samtidig vanvittigt interessant at følge!
Höfn bliver min base i efteråret. Det ligger ikke ved havet men ude I havet!!
Igen: Anderledes – nyt – spændende!
Nu skal der også snart samles et lille flyttelæs, som kan sendes til Hagatun, så jeg har lidt med hjemmefra, selvom huset i Höfn er fuldt møbleret, vil mit eget sengetøj, og måske en af de hjemlige voksduge gøre det ekstra hyggeligt!
Naturen omkring Höfn ser fantastisk ud jævnfør billeder på Google! Der bliver meget godt for øjnene!
Og med kun 100 m. til svømmebassin og hotpots kan jeg få en daglig opvarmning – og bad! Måske også motion…?
Hm! Må huske at tage svømmebukser med, som kan strammes i livet!