Tomgang

Besøg

Venner, familie, tidligere kolleger, naboer og andre, som efterhånden ved, at jeg rejser “et år til Island” (august-juni) kommer nu forbi for at ønske god rejse. Det går op for mig, at mange synes det er noget stort og særligt! Det sidste synes jeg jo også, men ud over at jeg glæder mig, er dagligdagen op til ellers, at det bliver ” piece of cake”. Det, der optager mig:  Helt lavpraktiske forberedelse og en mental og arbejdsmæssig forberedelse på at kunne komme af sted og overskue de første 1-2 uger.

De sidste klædningsgenstande er i vaskemaskinen, de sidste indkøb er klaret, herunder sengelinned til kufferten, HVIS  NU vognmanden misser mit flyttelæs! Det er altid rart at komme i eget sengetøj, når man er udenbys og skal bo i fremmede menneskers hus!

Og i stedet for at købe nyt og slæbe det med til Island, med fare for at skulle betale overlæs, køber jeg de sidste ting i Island: Det må være den luksus, som hører med!

Der er et rådighedsbeløb på 5.500 pr. måned, som er et udsendelsestillæg vi får udbetalt forud. For dette beløb kan vi indkøbe ting til projektet eller betale udgifter, som vi så får refunderet senere. Det bliver nok sidst i måneden, at de refunderede penge kommer!

Læringsstile

I denne måned er der købt billet fra Odense til Reykjavik, samt undervisningsmidler (fagbøger) og taktile spil fra specialundervisningen, som JEG gerne vil bidrage med.

Mange elever, der har svært ved at lære nyt og svært (!!) sprog, har glæde af at bruge andre læringsstile i indlæringen. Det er især fra specialundervisningsområdet, at vi har disse spil, og de virker faktisk ret godt på elever, som er ved at lære dansk! Håber det også gælder i Island!

Om at lukke ned

Det føles lidt som at lukke lystbåden ned for vinteren, når jeg nu går og følger op på de sidste ting, der skal laves. Ikke at jeg har prøvet det før – altså lystbåden ! – men det er sådan en fornemmelse af, at tingene skal være i orden inden “båden” skal op, og det hele skal gemmes væk og være klar til næste år!

Tagrenden, som løber over, tagrenden, som drypper. Det ødelagte drivhusglas. Løgene og de tidlige kartofler, der skal tages op. Hvidløgene, som skal sættes. Brændenælderne, som skal fjernes. Fyret, som skal renses og være klar med piller. 100 små madpakker i fryseren til Magda, lige til at tage op og varme!! (Nej, det´gas!!!!) Den sidste opgave på skolen – og så videre: Masser af små, praktiske ting!

Utålmodig.

Mentalt og praktisk kunne jeg rejse om 2 timer, hvis jeg blev bedt om det, så fra nu bliver ventetiden enten lang eller underlig – eller begge dele. Nyde den danske sommer! Slappe af! Nusse færdig! Vente, vente, vente!