Fredag

DSC02005

Her i dag, fredag den 25. september var der rim på bilerne til morgen! Billedet fra i morges viser, at der ikke var noget skydække overhovedet, som kunne holde på varmen. Så da solen stod op ved 7-tiden gik den i gang med at varme op. Mere end 8 grader blev det ikke til, men med vindstille og solen hamrende ned over os virkede det som en dejligt lun, om end frisk sommerdag!

Vi møder op på skolen omkring kl. 8. For første gang kom jeg lige på slaget´, og ikke i god tid før. Årsagen var, at for første gang var jeg godt træt. Tirsdag blev jeg hentet og taget med til 1½ times badminton i en lille idrætshal på en nedlagt skole uden for byen, og torsdag listede jeg over i hallen til noget volleyballtræning, sammen med byens 2 turneringshold. Begge dele gik indsatsmæssigt og teknisk helt fint, selvom jeg er rusten efter flere år uden decideret træning. Fysisk blev jeg presset lige til grænsen af hvad jeg pt. formår, men jeg havde det fantastisk, da jeg gik i seng! Sådan en 38 grader hot tub er også lige hvad man trænger til efter sådan en gang træning – ud over et bad og noget tørt hår, selvfølgelig!

400 skridt til det hele.

Hvis jeg går med normale skridt, har jeg lige præcist 400 skridt fra min hoveddør til jeg står ved mit arbejdsbord på skolen. På vejen har jeg passeret sundlaug (svømmeanlægget), idrætshallen, caféen og den katolske kirke og OLIS, hvor jeg tipper, så jeg har det hele indenfor overkommelig afstand!

Undervisningen starter kl. 8.10, og her har ingen undervisning efter 14.30. Da tager eleverne hjem, i svømmehallen eller til sport, og kun lærerne bliver tilbage og forbereder og samarbejder om de fælles opgaver, normalt til ved 4-tiden.

Har man morgenundervisning på første sal  i feks. stofa 1, som betyder stue 1, kan man blive overfaldet af denne udsigt, når man trækker gardinerne fra:

DSC02000

Jeg ved ikke hvordan andre ville have det, men jeg har svært ved lige at komme i gang! Vi lader det lige stå lidt endnu!

Overvældende! Det har undret mig, hvorfor der er trukket for i de klasseværelser, som vender mod nord mod fjeldene. Gider de det ikke? Har de set den udsigt hele livet og ænser den ikke mere?

Jeg hælder mest til, at det ER farligt for dagdrømmere at kigge ud på sådan en udsigt! Nogen må have taget fejl, når vi skal være inde sådan en morgen!

Vi snakker dansk.

Vi er i gang med at øve nogle små dialogstykker, som jeg har fundet på nettet, tilpasset og udskrevet, så de i grupper af 4 kan øve sig på at tale dansk. Efter 15-20 minutters forberedelse skal de opføre. I dag prøvede vi at de optrædende ikke måtte bruge papir, men til gengæld havde hjælp fra en anden fra gruppen, som så var deres sufflør! Det gik helt vildt godt!

Eleverne hører kun dansk i skolen, så de skal snakke så meget som muligt, synes jeg. Imidlertid er lærerne for gode til at lave boglige og især skriftlige øvelser, da de ikke selv SYNES at de snakker godt nok dansk til at bruge det i undervisningen.

Det er naturligvis noget sludder og falsk beskedenhed: At lære et nyt sprog starter der, hvor man tør sige noget højt, og så eventuelt bliver mødt med at blive rettet, uden at man skal tro, at verden styrter i grus af den grund! Tværtimod! Modet belønnes af større læring, kunnen – og masser af rosende ord fra den danske rejselærer.

Vi kigger lige ud af vinduet igen, inden vi går ned til kaffen:

 DSC02004

Det er sidste fredag i måneden, og derfor giver skolen kage til formiddagskaffen! En stor, let og lækker chokoladekage står med sin halve kvadratmeter og frister med 1/40 til hver! Den nåede jeg ikke at fotografere.

Skolemad.

Eleverne får varm mad hver dag (kan fravælges). De ansatte kan for ca. 16 kroner på samme måde få et varmt måltid midt på dage. Det er normal, islandsk hverdagsmad af svingende oplevelse, men fint at sætte tænderne i, især de 2 gange om ugen, hvor der serveres fisk, lige fra fiskekage til smørristet fjeldørred! For Halldor Steiner og Erla, et ungt lærerpar med 3 små børn, som også spiser varm mad i deres institution er det perfekt: Masser af tid til og sammen med børnene fra fyraften, eventuelt også omkring at lave et let aftenmåltid, eller at gå sammen i svømmehallen eller cykle en tur i de her omgivelser:

DSC02012

Vi er genboer, så jeg kan følge med i, hvad de foretager sig!

Fyraften.

I dag tillader jeg mig for det første at springe middagsmaden over: Kakaosuppe med tvebakker er en af mine få svage madsider!                 I stedet tager jeg ud i byen med fotoapparatet og får hældt lippgloss  på øjnene! Hjemme napper jeg lige et par stykker frisk- og hjemme-bagt rugbrød med god, islandsk tomat og en kop te, inden jeg er tilbage på skolen til de sidste opgaver, indtil jeg holder weekend fra kl. 15.00.

Men vejret! Jeg hænger vasketøjet ud (en uges godt brugt idrætstøj) og slår et slag ned til havnen for at få en cappucino i det fri! Men enten er caféerne ikke åbnede endnu, eller også vil de ikke sælge kaffe, så jeg må nøjes med ½ liter velskænket fadøl for en 50-er!

Det er første gang i Höfn at jeg går ud på den måde, og mens jeg i solen selfier og gennem facebook lader hele verden vide, at nu er det weekend, tænker jeg igen-igen! Hvor er her bare fedt, imens en kutter lægger til i havnen og nogle japanske turister og tyske back-packere leder efter et sted at spise og ……..

DSC02013

 

 

 

 

 

Skolebyen Höfn i Hornafjördur

 

Grundskoli

Af nødvendighed.
Med sin yderlige placering mellem Sydlandet og Østlandet er det vigtigt for Höfn og Hornafjördur Sveitaferlag (Kommune) at have de fleste faciliteter selv til en hel tilværelse.
På skolefronten kan det virke lidt overdrevet, at en kommune, som er næsten 150 km i længden og max 20 i bredden, og med 2600 indbyggere i alt at have 7 skoler – og en lille ny på vej!
Børn går i skole her fra de er 1 år! De starter i “legeskole”, hvor de er når de er mellem 1 og 6 år.  Disse skoler er der 2 af i byen, Krakkakot og Lónguhólar.
Så er der Hafnaskolen for 1.-6. klasse og en i Hof, Hofgardi, en lille flække 130 kilometer mod vest. Disse 2 skoler rekrutterer alle grundskoleelever, som fra 7.-10 klasse går på Heppuskolen, overbygningen.

.KrakkakotLönguholar

Har man efter 15 år i skolen mod på mere, er der gymnasiet, Fremhaldskolinn Auster Skaftafelle i Nyheimar (overfor Netto).
Derudover råder byen over en musikskole og en kunstskole, hvor billedkunst og kunsthåndværk er temaer og en del af ungdomsuddannelserne på linje med gymnasiet, men ikke så bogligt. Det er også her der er et FABLAB, som er lidt som vore produktionsskoler for de kreative og praktisk begavede.

Hofgaardi

Idræt.
Höfn har én idrætsforening, UMF Sindri, som tilbyder svømning, gymnastik, badminton, styrketræning, atletik, volleyball, fodbold og basketball. Desuden er der et fitnesscenter, en golfklub og en skiafdeling – hvis der er sne. Man kunne sagtens indtænke kano- og kajaksport samt mountainering og friluftsidræt i byens program også
Byens stoltheder er førsteholdet i fodbold for mænd (3. bedste række), førsteholdet i Islands næstbedste professionelle basketliga,
og alle de enkelte idrætsfolk, som har fået deres idrætsopdragelse i Höfn, men er blevet opdaget og har fået karrierer og store successer i andre større klubber i Island, på landshold eller som professionelle i udlandet.

gymnasium

Det kan undre, at der ikke er håndbold i Höfn, fordi håndbold er stort i Island – og det mandlige landshold har vundet OL-medalje.
Men en idrætshal med internationale mål til håndbold mangler!
Nu er man begyndt at smede store planer, som også skal føje denne facilitet til byen.

Idrætslinje.
Med den interesse og de faciliteter, der er for idræt her, er det oplagt at gymnasiet opretter en idrætslinje, både for at holde på sin egen idrætsungdom og for at tiltrække interesserede fra både syd- og østkysten.

Adskillige unge islændinge er på idrætshöjskole i Danmark, enkelte også på efterskole. En tanke kunne være både at have en idrætslije på gymnasiet og en sportshöjskole lidt efter dansk model.  Man kunne forestille sig en höjskole fra ca. 1. oktober til 1. maj. Det er en periode, hvor byens mange guesthouses har mindre sögning, da det er uden for turistsæsonen. Et samarbejde mellem kommune, skoler og udlejere kunne give endnu mere at lave i Höfn i vintermånederne. Den eneste hindring ville være fremkommelighed, idet der er virkeligt langt fra Reykjavik til Höfn, når vejene er dårlige.

Et egentligt kraftcenter er der pt. ikke mulighed for, og det er ikke hensigtsmæssigt at have det her i udkanten af Island, men en sportsskole ville passe her, gerne med en idrætsleder-/træneruddannelse.

fablab

Lejrskole

DSC01978

 

Islands høje træer.

Eirikur viser mig et snildt lille værktøj, fint forarbejdet i træ. Eirikur er  sløjdlærer, og i dag skal hans elever bruge det lille redskab til at måle 3 ret høje træer.

Redskabet har et lille indhak på den ene kant, og et nøjagtigt 10 gange så langt indhak på den modsatte kant. Med dette redskab er det forholdsvis enkelt at finde et træs højde, noget som tømmerhuggerne i de norske og svenske skove også bruger, hvor de inddeler en stok i 10 lige store stykker. Så holder de den op i  det strakt arm i god afstand af et træ, så stokkens ti mærker passer til hele træets højde,  lægger mærke til hvor på træet det nederste mærke er, måler fra træets rod op til det sted og ganger resultatet med 10. Voila! Det er den enkle form! Man kan også måle på andre måder med redskabet, men det er nemt, også hvis man ikke har Eirikurs fine træmåler! I øvrigt måler de det højeste træ (en birk) til at være 11,80 m.

Vi er på 2-dages lejrskole med 6. og 7. klasse  faktisk fra 3 skoler: 6. klasse fra Hafnarskolen i Höfn (skolen for 1.-6. klasse) og 7. klasse fra Heppuskolen, (skolen for 7.-10. klasse) hvor jeg er, og så 3 elever fra Hofgardi, kommunens sydligste skole nær Skaftafell. Senere skal jeg nogle dage, måske en uge derned og lave skole med deres dansklærer og de i alt 4 elever! Derfor er det dejligt, at vi skal overnatte på skolen, så jeg kan fornemme stemning og se muligheder inden jeg skal derned og planlægge. Der er 134 km derned, så det bliver noget med at sove der. Det gik nu fint nok mellem torsdag og fredag.

Lejrskole i Island – ligheder og forskelle til Danmark.

Lejrskolen ligner meget det jeg kender fra Danmark: Gåture, opgavestationer, fællesspisning, sovesale og – total hygge mellem lærere og elever. Vi er 5 lærere til 42 elever: Eirikur, Bjørn, Sigurborg og Erla foruden mig, det tynde øl!

Vi har madpakke med til første dag! Jeg oplever, at mange elever også har til næste dag! (Belært af erfaring??)

Forskellene ligger flere steder. For det første er førstedagens 17 km over Skaftafellsheidi (en lille knold) og gennem Skaidarársandur mere end de fleste danske lærere og elever ville være med til! Den ER også for lang, men da vi har hele dagen, betyder det ikke noget, at vi er 7 timer undervejs.

Jökulhlaup!

DSC01982

Ud over fjeldvandringen og vandreturen på tværs af Skaidarársandur, hvor smeltevandet fra et vulkanudbrud under Vatnajøkull 1996 fossede ud og smadrede broer og veje, afskar Sydøstlandet fra Sydlandet, og efterlod store isblokke, så man måtte køre slalom imellem dem, hvis man ville til Reykjavik, var vi også i en pæn lille skov, Bæjarstadaskoven, med træer på 4-5 meters høje, og ved fossen fra Skaftafellsfjøllet, hvor mange af eleverne smed kludene og badede i det kolde vand.

De sidste 7 kilometer gennem Skaidarársandur er drøje, men en fornøjelig snak med en flok drenge gør det tåleligt, og de gør alt for at lære mig noget islandsk undervejs! Jau-jau!

DSC01962

Tilbage på overnatningsstedet bliver de medbragte lasagner hurtigt varmet og spist med god appetit. Vi voksne står i køkkenet og klarer at tilberede, servere og vaske op (i hånden) efter alle!

Herefter er der fodbold og leg mens lærerne forbereder morgendagens postløb. Og forberedelser, fordi det viser sig, at halvdelen af eleverne i små gruppper har forberedt sig hjemmefra med aftenen sunderholdning, som foregår på en imponerende teaterscene med tæppe, lyssætning og musik! Underholdningen er selskabslege, danseopvisning, musicals og sketches. Når jeg tænker på elevernes forarbejde, piner det mig, at de optrædende slet ikke får den opmærksomhed og respekt, de bør tilkomme! Der er en konstant larm, når nogen optræder, og tilskuerne er fuldstændigt ligeglade med de optrædende! På et tidspunkt er jeg nød til at gå lidt, fordi jeg synes det er synd! Men jeg ser ingen, som er sure eller lader sig gå på af larmen. Men det billede kender jeg efterhånden også fra flere undervisningstimer: Der er ikke fokus på den, der har ordet, og ingen respektfuldhed for det heller.

God nat – og godmorgen!

Dagens lange tur har en konsekvens: Da eleverne har fået deres aftensukker, er der ro! Fra kl. 22.00 er der helt stille på hele skolen, og lærerene går også til ro. Det aftales, at vi står op kl. 8.

Jeg har taget et lille rum, en garderobe, hvor der kan blive helt mørkt. Her ruller jeg min madras ud og ligger under min medbragte dyne og læser en lille time ved lyset fra min lommelygte, inden jeg falder i søvn.

Næste morgen ved halv-syvtiden høres de første lyde. Jeg er veludhvilet og læser igen, inden jeg går i bad og er frisk og klar kl. lidt i otte. De andre lærere er kommet, og spørger, om det er mig, der har vækket eleverne så tidligt! Det vedgår jeg gerne, da jeg kan se, at vi alle har haft en god lang nat alligevel!

Næste forskel kommer ved morgenmaden: Man kan få mælk og cherioos og tykmælk og puddersukker. De fleste tager en blanding af det hele, skyllet ned med saftevand! Jeg begynder at forstå, hvorfor adskillige islandske lærere har fortalt mig, at der er mange børn med diagnoser! De er pumpet med sukker, lige fra det, de har haft med hjemmefra, som i visse tilfælde er småkager og sukkerholdigt brød eller pizza, og til det, der serveres for dem!

Vi spiser vel i alt 18-20 pakker kiks og småkager med cremefyld fordelt over 3 gange, og ved siden af har eleverne sukkermad i madpakken til 2 dage! En dreng har 2 poser kanelgifler med som madpakke. Og det er ikke noget særsyn!

Jeg vil helt klart nævne i min afsluttende rapport, at der må være en sammenhæng mellem visse elevers “hængen i gardinerne” og den manglende holdning til den mad, de spiser!

Spildevand.

Holdningsmæssigt undrer opvasken mig også: Alt foregår under rindende varmt vand!

OK! Det har de også meget af i Island, men det vanskeliggør jo forsigtig tilsætning af opvaskemiddel. Det klares ved at have en 5liters dunk af højt koncentreret opvaskemiddel under håndvasken og så fylde en kop 1-2 gange pr. opvask til at dyppe opvaskebørsten i. Hænger det sammen med hensigten med at bevare deres natur?

DSC01964

Hvannadalshnykur, Islands højeste punkt er synligt i andendagens ophold på Skaftafells Besøgscenter, der igen den dag var godt fyldt op af turister og fjeldvandrere. Ikke mindst pga. et strålende solskin og op til 20 graders varme! Island havde en halvdårlig sommer visse steder, men her på Sydøstlandet får de kompenseret i september. Det har JEG da set! Men jeg møder også en tysker, som har set en autocamper vælte i stormen for 2 dage siden, og en amerikaner, som så en 4-hjulstrækker ligge på taget (oven på 2 kajakker) efter at være blevet blæst i grøften. Jo, vejret skifter i Island!

Postløb

DSC01967DSC01971

6 poster, en halv time hvert sted og nogle interessante opgaver af høj faglig karakter! Eirikurs træmåling, opmåling og tegning af en gammel tomt, samt besøg på en gammel fjeldgård (museum) er nogle af de lettere opgaver. Jeg har tilbudt at lave kimsleg: Kik 2 minutter på 30 ting, og skriv så dem ned I kan huske. Desuden ville jeg lære dem en dansk sang. Valget faldt på “Hvem har malet himlen blå”! og den kunne ikke være mere velvalgt lige netop i dag! Eleverne diskuterer: Hvad kom først – den blå himmel eller sangen om den!

Hvorfor jeg så skal have den post, som er placeret længst oppe i fjeldet er mig en gåde, men jeg kan ikke andet end tro, at det er som “tak” for at jeg “vækkede” eleverne allerede kl. halv syv ! Pladsen er skøn: Dybt, blødt og tørt græs og fuld sol på hele ceremonien. 5 gange det samme program, men eleverne elsker det: Fuld koncentration om opgaverne, hyggesnak mens vi ventede på skifterne og glade smil, da vi alle mødtes igen i dalen.DSC01990

På posten!

Nede igen er der tændt for grillen, og så serveres der store hotdogs – med det hele – til frokost. Og et par kiks til saftevandet!

Det fine vejr gør, at vi ikke har travlt med at komme hjem til Höfn. Lærerne beslutter at nyde det gode vejr. Enkelte elever, som skal noget fredag aften ringer hjem, og det aftales, at forældrene samler dem op undervejs. På den måde står 3 elever og 1 lærer af inden vi kommer hjem. Ingen mugger over det, og da eleverne begynder at synge i bussen, tager vi lige “Hvem har malet …” i fællesskab til stor overraskelse for mine kolleger! Eleverne synger godt, de synger igennem og i det meste af en time! Kun afbrudt af “Áfram Island!” og “Island á EM!”    Det er noget islændinge nok skal blive glade for!

DSC01966

Jeg hviler de trætte fødder og overveje om jeg skal forlange solskoldningstillæg for at være i Island!

Haustthing – et møde i Østlandet

Godt 200 lærere fra Østlandet fra Langanæs til Höfn skal ikke på arbejde i dag! I stedet mødes de i kommunens borgerhus i Seydisfjordur, som er færgeby med ture til Thorshavn – og Hirtshals! Med kun godt 600 indbyggere en lille by med en havn, 2 cafeer, et supermarked, et galleri, en svømmehal – og en smuk, gammel skole.

Og så borgerhuset, som er biograf og forsamlingshus, der er bygget sammen med en stor idrætssal. Vi har fælles intro i biografen, og spiser i forsamlingshuset. Frivillige hjælpere i byen har styr på enhver detalje, som mange kursuscentre kunne lære noget af!

Der er en form for mødepligt, og der hviskes i krogene om skolen i Reydarfjordur, som ikke har fri: En skanDALE, man burde tage derud og demonstrere mod den/dem, der har besluttet det.  Eller: Sådan lyder det for mig, der dette døgn udsættes for et sprogligt styrtebad.

Lærerne mødes med venner og kolleger fra regionen, og det ses, at man kender hinanden. Lærerkredsen har inviteret en 8-10 oplægsholdere til dagen, og i små grupper – skolelederne for sig selv – fordeler man sig dagen igennem hurtigt og præcist (hvilket er en bedrift i Island) på holdene, får inspiration og udveksler erfaringer, diskuterer og møder diverse udstillere, som viser arbejder, projekter og lærerbøger frem, feks. nogle medarbejdere fra den islandske “legepatrulje”, der har et spændende katalog over sommer-og vinteraktiviteter, som elever selv kan iværksætte i frikvarterer og fritid!

På grund af en mærkelig misforståelse, er jeg en af oplægsholderne! Egentlig skulle jeg bare agitere for rejselærernes efterårskursus i Østlandet til november, men inden jeg får sagt Eyjafjallajökull har jeg fået 1½ time, som jeg kalder “En dansker på Haustthing” og brugte til et indlæg om samarbejde og “Det flyvende æg”, som inspiration til klasseundervisningen,  det hele holdt på dansk! Derfor deltager også kun få. De er heldigvis dansklærere,  og det bliver aktivt og interessant, og deltagerne er fremragende til at relatere det til deres danskundervisning.

Det er første gang jeg har været på plakaten med så store kanoner som feks. Olafur Oddson, Sigga Dögg, Ægir Karl Ægisson, Lilja Gudny Johannesdottir, Svava Petursdottir og Valdimar Svavarson! Slå selv op, hvem de og er, og hvad de står for.   I øvrigt er arrangørerne ikke helt sikre på, om Frede er et drenge- eller pigenavn, man da de kender en fra Matador, den madglade maler, som vist nok hedder noget i retning af “Frede”, har de besluttet, at det er et drengenavn! Enhver anden sammenligning  er  i øvrigt utilsigtet!!

fos seydis

Heldigvis er det et indendørs arrangement, for hele dagen regner det. De høje fjelde omkring byen med havnen flyder simpelthen over! Hele sommeren og efteråret er fjeldene på Østlandet blevet mættet af regn, og tusindvis af store og små vandfald vælter ned over bjergsiderne i hvide og sølvfarvede striber, samler sig til rivende elve, fosser i voldsomt tempo nedad og forsvinder så ud i havet! Pist borte!

Fjeldene virker voldsomt store, fordi man stå ved havets overflade og kigger næste lodret derop på toppen, hvor vandet lader til at komme fra.

De fleste deltagere har under 3 timers kørsel til kursusstedet, men vi fra Höfn har været afsted siden i går kl. 17.00 hvor en 20-personers bus tager den største flok. Enkelte med familie i Seydisfjordur kører selv, og der kommer en morgendelegation, som klarer turen på 3 timer, men kun fordi det stadigvæk er muligt at bruge 2 bjergpas: Öxi (Øksevejen) og vejen over Heidarvatn. Der spares derved en time, ca 60 km.

Vores chauffør, en lokal, kvindelig skolebuschauffør, er årsagen til, at jeg kun har kunnet tage nogle få rystede fotografier. Der var på hele turen, som delvis foregik på smalle, våde, mudrede jordveje tale om store armbevægelser, pæn fart, højst 1 hånd på rattet og evigt gestikulerende og fortællende til hele bussen under dække af at snakke med passageren lige bag sig.

Hun er en dygtig chauffør og underholder, med en klar og gennemtrængende røst, men egentlig rolig og tillidsfuld blev jeg aldrig, hverken opad eller nedad!

øxi

 

 

 

 

 

Mine kolleger havde imidlertid en fest! De første var i gulvet af grin allerede inden bussen startede fra skolen, og inden vi var ude af byen (det tager 30 sekunder) lød der “plop” og “fisscch” omkring mig! Nu forstod jeg, hvorfor jeg havde fået at vide, at jeg skulle tage godt med øl med! Desværre havde jeg stillet dem sammen med min oppakning i bagagerummet, men der var mange, som delte ud af deres overflod, så derfor var jeg nogenlunde med, da vi havde det første tissestop efter en times kørsel. Derefter blev der befalet fotografering forbudt til venstre, og så sad hele det kvindelige lærerværelse til den side!

De 4 mænd  viste dog pli og gik en tur den modsatte vej og så på en voldsom fos, som mærkeligt nok gav herrerne trang til at træde af også!

Det var en ganske morsom tur. De fleste i bussen grinte konstant højlydt! Jeg forstod ikke en bjælde, og jeg forstår generelt ikke islandsk humor!

– Forstår du, hvad vi griner af, spurgte en af lærerne på engelsk? Det syntes nogle så var sjovt! Jeg synes jo ikke jeg havde fået så meget mere end et par øl ud af det og svarede nej!

– Da kan jeg fortælle, at vi snakker porno, svarede hun hurtigt, og så grinede de alle meget højt igen!

Efter den heftige og lystige køretur stoppede vi i Egilstadir, hvor der var bestilt overnatning på et nyt, stort guesthouse/hotel. Derefter overfaldt vi en restaurant, hvor vi nådigst fik lov til at sidde i udestuen, fordi skolen forinden havde bestilt plads der. Efter maden gik vi tilbage til hotellet, hvor især de kvindelige kolleger afprøvede bartenderens store kendskab til drinks!

Der blev snakket, underholdt og sunget til Sæmundurs medbragte guitar, der blev snakket dansk og svensk og norsk og engelsk og tysk, blandet med islandsk, og dermed blev  “blandinavisk” vores fællessprog. Mange havde lyst til at fortælle om forskellige oplevelser og fortrædeligheder, nogle havde lyst til at oplyse mig om den egn, hvor jeg bor. Nogle manglede også en badmintonmakker, så nu er jeg inviteret med (bliver hentet på bopælen) til at spille 2 gange om ugen lidt uden for byen i en nedlagt skole.

Haustthing er et vigtigt møde, hvor mange ting klares, og kittet mellem medarbejderne styrkes, nåede jeg at tænke der ved 2-tiden, da det endeligt var sengetid.

 seydisfjordur

Ugens opskrifter.

Plokkfisk.

500 gr, havkat, kartofter, løg, ost og hardfiskur (tørfisk) blev lavet til ugens hovedret! 3 aftner kunne jeg spise mig mæt i det!

Den første fri-weekend i Island blev lidt kedelig: Ingen internetadgang, ingen TV, ingen gæster!

Og så kom jeg til at spise den sidste rest hjemmelavet rabarber fra køleskabet! Hjemmelavet? Rabarber?? Så må der være i haven – eller hvad? Umiddelbart havde jeg kun set en stor og temmelig langhåret plæne, men nytteplanter og bær??

Syltetøj!

Jeg fandt dem! Først 20 lange, tynde stængler rabarber, som blev smeltet sammen med 300 gr. puddersukker (en blok, som havde stået i køkkenskabet et års tid??), fik lidt melatin og smager fremragende, syrlig og med karakteristisk rabarber-snert.

Rabarberne står under en kæmpe solbærbusk med sorte, røde og grønne bær. Her plukkede jeg lørdag morgen alle de sorte bær, ca. 1 kilo, varmede dem forsigtigt op med 500 gr. sukker og fik en intens og særdeles velsmagende solbærsyltetøj!  Enten har jeg ikke smagt solbærsyltetøj før, eller også er islandske solbær bare ekstremt smagfulde og lækre – og ubetalelige i SKYR, hvis man da ikke lige kan tage lidt blåbær og tyttebær med hjem fra fjeldet, som jeg gjorde søndag. Nu bliver det nok spist alt sammen. Og jeg havde endda lovet Lene og Emil (husets ejere), at der ville være til dem også!

Heldigvis havde sommerdagen søndag sørget for, at der nu er mindst 2 kilo sorte, modne bær på igen, så de må også reddes for vinterens kulde og glemsel en af dagene!

Skyr (skir, da islændinge udtager y=i)

Den óhrærte skyr, jeg har købt, er muligvis lige hard core nok for den almindelige dansker: Temmelig bastant og sammenhængende, men om man “hrær” den med 1/3 mælk og blander den med bær, friske eller syltede, er den fuldt på højde med de færdiglavede og mere sukkerfyldte varianter man kan købe. SMOVS på hjemmebagte boller lavet med havreflager og fuldkornsmel

DSC01942

Det hjemmebagte færøske rugbrød, bagt på min første hjemmelavede surdej, stod fra lørdag aften til søndag aften og bagte ved 80 grader! Det var altså også en nydelse:

Surdej kan startes, som Klaus Meyer ville gøre det:

1 del rugmel, 1 del hvedemel, en del grahamsmel røres med 3 dl. vand og står 3 dage på køkkenbordet med et viskestykke over.      Rør 3-4 gange dagligt. Det skal lugte lidt syrligt, inden man bruger det. Gær på størrelse med en ært og 3 dl mel/korn efter eget valg blandes med 3 dl. vand, surdejen og en håndfuld salt.                      Hæver til dagen efter, hældes i brødform(e), hæver 2 timer og bages et døgn!  Thad er gott!

Husk at tage en håndfuld fra til næste bagning – eller lav en ny surdej!

Velbekomme!

Sol over Sydlandet

Så var det igen tid at få noget hældt ind i øjnene!

– Når himlen er rød i vest, får vi godt vejr, siger de lokale!                    Der var en flot rød kiming lørdag aften, så der var håb!

DSC01903

Jo, tak! Allerede om morgenen kl. 7.00 væltede solen ind i huset, lige en dag til at tage på tur i naturen. For enden af vejen skinnede solen mod Sydlandet. Det var DER jeg ville hen!

Nu havde jeg fredag og lørdag travet – stort set – alle byens gader igennem for at opleve, at byen faktisk HAR flere butikker end Netto. Der er også både posthus og en bank, Lannnsbankinn, hvor jeg oprettede en islandsk konto. Det er lidt dyrt hele tiden at betale med VISA-kortet. Nu overfører jeg det, jeg tror jeg skal bruge hver måned, og hæver lokalt eller med nyt hævekort. Lanndsbankinn er landsdækkende, og det eneste pengeinstitut i Höfn.

Så søndag havde jeg lejet en bil hos Hertz, så jeg kunne komme lidt uden for bygrænsen. Bussen til Reykjavik kører 2 gange dagligt – og ankommer 2 gange dagligt. Det samme gør bussen nordpå mod Djupivogur. Al anden transport er i bil!

Udlejeren viste sig at have boet i – Kirkehørup! Måske har han været til gadefest hos mine forældre? Drukket kaffe med dem?? Pudsigt sammentræf!

Planen var at pakke en rygsæk med mad – og en tør t-shirt – og tage til 4 kendte steder i Sydøstisland: Først Jökullsárlon, hvor Breidarmerkurjökullen kælver store isstykker ud i en sø, hvor det smelter ned, indtil isstykkerne kan passere et lille udløb til Atlanterhavet. Her er masser af sæler – og turister, men smukt og spændende er det, især i den hamrende sol!

DSC01915

Her ligger store isstykker og venter på tidevandet! Når det kommer, suges de ud gennem en smal passage, ud i Atlanterhavet og den varme Golfstrøm.

Frokost her i 20 graders varme og skjorteærmer! Herligt!

Næste stop blev Svartifoss, som er et af Islands mest gennemfotograferede vandfald pga. de omkringliggende søjleagtige klippeformationer.

DSC01923

Det var en lille tur op i fjeldet, 1½-2 timer afhængigt af vejvalg.            Det gjorde godt at få det fotograferet, og var absolut turen værd!

DSC01927 DSC01922

 

 

 

 

Afsluttende kaffe i Skaftafell Infocenter, hvor de har gode toiletter, god kaffe og mange spændende bøger om området.                                  Så hjemad mod øst. Først ned forbi Öræfi i Hof, hvor jeg skal bo en uge og være på den lille skole der og lave et dansktema. Her i området ligger også Islands højeste punkt Öræfajökull, som iflg. det nyeste kort er 2110 m. højt.

I ”Turen går til Island” Politiken 2011 er den 2119 m høj. Begge kilder kan have ret, idet højden varierer fra år til år med afsmeltning og snemængde som de faktorer, der gør det. Så efter en lang vinter 2015 kan den også være det højere end det!

Jeg tager et kik nedefra og tager lige på øjemål, hvad der er mest sandsynligt. Med henblik på optur, er det ikke højdemeter, jeg satser på i dag, men udelukkende indtryk gennem øjne og fotolinse.

Jeg fandt Hof og skolen, Hofgardi, som er områdets største bygning, til dagligt brugt af 4 elever – og 2 lærere! Eleverne har alderen til at få dansk, så der skal jeg være en uge!

Men også forinden skal jeg til Hof, fordi jeg tager med 7. klasse og Bjørn på 2-dages lejrskole i Skaftafjells-området, og da skal vi overnatte på skolen.

Hof er en lille bygd med en særpræget kirke, som jeg nu får lejlighed til at gennemfotografere i ro og mag senere! Jeg nøjedes med at fotografere nogle heste i denne omgang og kigge på hotellerne (!) og hytterne, som lejes ud!

DSC01934

Ferie på landet.

Overalt på Sydlandet forsøger gårdene at lave udlejning af fereieboliger, og med den massive strøm af turister (et uofficielt bud er 1, 2 mill i Island i år!!!) er der fortsat pres på alle, som kan udleje et værelse, en lejlighed eller et hus. I Höfn bygges der også. Således har et ungt par købt det nedlagte mejeri og vil indrette guest house!   Når det kniber med indtægter på de mindre gårde, er det oplagt at lægge sig tæt op af pengene, der hvor de er!

Free – free at last!

Ved Jökullsárlon var det nu ebbe! Alle de isklodser jeg havde spist frokost sammen med, var nu suget ud i Atlanterhavet!                  Tilbage var kun de største klodser, som endnu havde behov for at smelte og slanke sig lidt, inden turen ud i friheden. Et enkelt isbjerg stod nu på grund midt i sejlrenden og ventede på en nedsmeltning, og de 4-5 sæler jeg havde videooptaget om formiddagen, var stadigvæk på jagt i smeltevandssøen, som pga. af tidevandets ind og ud er salt. Der er virkeligt pres på og stærk strøm, når tidevandet skifter. De store jøkuller sveder voldsomt i sommervarmen og sender millioner af liter vand ud i floder og afløb, og der er pres på over hele Sydlandet.

DSC01937

De 100 km hjem til basen forgik i fint tempo, kun afbrudt af diverse landbrugskøretøjer: Det er tid at samle sine får op få dem hjem til gårdene: Nu skal der høstes lam og uld!

DSC01940

Holland-Island

Holland – Island  0-1

– I dag er vi et stolt folk! sagde Guþmundur til mig i dag!                        Og det forstaar man: En lille befolkning – 360.000 mennesker, men med et fodboldhold i verdensklasse (23. paa FIFAs liste), som slaar mægtige Holland paa udebane, og nu er – næsten – kvalificeret til sin förste slutrunde nogensinde: Det er stort!

1 % af landets befolkning saa kampen live i Amsterdam!!

Jeg saa kampen sammen med Björn og Guþjon! Det var klart gennem kampen, at de ikke turde tro paa successen för aller sidste pift fra dommeren. Man tager ikke noget for givet, men glæden er ikke til at tage fejl af! Og sejren var – ogsaa uden islandske briller – fuldt fortjent: De forsvarede sig godt, havde en dygtig maalmand, holdt godt paa bolden i angrebet havde flere gode chancer og skud, saa fuldt forstaaeligt, at man er glade i dag!

Egentlig ville jeg have set kampen paa Kaffi Hornid, hvis navn ikke er saa slemt, som det lyder: hornid=hjörnet!

Men da Björn inviterede, var det en mulighed for at komme hjem til en islænding, og det skulle udnyttes.

– Jeg har ingen mad, og min kone er ikke hjemme, men kom bare, var beskeden fra Björn. Da jeg alligevel var ved at lave en fennikel-feta tærte til aftensmaden, fordoblede jeg portionen og lavede en lög-bacon-tærte oveni  og en hurtig salat, og paa den maade fik vi alligevel noget at spise til kampen!

Dertil serverede Björn kolde öl fra islandske mikro-byggerier! Disse er i klar fremgang i disse aar, og dem vender jeg tilbage til!

En fin aftentur gennem byen fra nord til syd hjem sammen med Guþjon, som viser sig at være min nabo, gav et yderligere indblik i islandske forhold. Igen en god dag!landskamp

Glade islændinge og en tilfreds dansker, taget fra TV-et.

Fjeldballet

 

Fjeld

I USA ville det hedde ”to climb a mountain”. I Norge ”at gå på fjellet”. I england hedder det måske ”pub-crawl”!

Det jeg oplevede tirsdag sammen med overbygningens elever og alle deres lærere på den traditionelle høsttur er ubetinget det første! Vi skulle forcere det 668 m. høje Kirtelaug-fjell i Nes, en højdeforskel på næsten 650 meter fra startstedet, over en højmose og ned gennem en slugt med et vandløb.

Jeg er glad for, at jeg ikke valgte tur 3 – den med 3 støvler – som skulle helt til toppen, men tog 2-eren, som skar de ca. 200 øverste meter af. Alligevel kom kondition og udholdenhed på prøve, da vi flere steder faktisk klatrede lodret opad, fordi ”lige oppe bag ved den top er der pause”!

Stejlt

Nu lettede det heller ikke arbejdsgangen, at alle andre havde en let rygsæk og ellers kom i løstsiddende idrætstøj, mens jeg havde påført mig rullekravesweater, islænder og vinterhue, og at jeg i rygsækken havde regnbukser, regnjakke og mad, vand, kaffe og nødrationer til hele det islandske klatrelandshold! Jeg bar vel 40 kilo for meget med på den tur, inklusive de 20 i rygsækken! Kun et par astmatiske islandske elever reddede mig fra ikke konstant at være bagerst. Det gode var dog mine dyre lædervandrestøvler (40 kr,) som igen viste sig at være vandtætte og skredsikre!

Efter klatreturen skulle vi gennem en blød højmose, som førte op til det mødested, hvor 3-erne og 2-erne mødtes og fulgtes ca 200 meter nedad en stejl stenskrænt (se billedet). Her kom min gode sort-piste skiteknik mig til gode, og det blev lettere ned til frokoststedet, men da var jeg tappet for 5 liter blod, sved og tårer!

20150901_112638 (3)

 Til min store overraskelse badede flere af eleverne i elven, og andre soppede lystigt rundt. Temperatur omkring 10-12 grader, mente jeg, da jeg stak hånden i. En lærer fortalte, at det nok nærmere var 4-5 grader, men at nogle elever nok syntes det var lige lovligt varmt til at bade i!! Så forstår jeg det ikke mere: De har hot-tubs med 38-42 grader varmt vand: Hvad er så meningen med at bade i 4 graders KOLDT vand?                                                                                                                  Tja, måske er det samme mekanisme, som får mænd til at tisse på biler, når de kommer ud fra et værtshus: De gør det, fordi de KAN!

fjeldbad

Ikke alle elever var klædt praktisk på. Jeg så små gummisko og sandaler, og mindst en kom i fine dansesko med spænder. Indstillingen på skolen er: -”De skal lære at bevæge sig i og opleve fjeldet, og på et eller andet tidspunkt finder de selv ud af, hvad der er praktisk påklædning.”

Ingen synlige skader – ingen peb, og alle kom med hjem! De lærer på den direkte måde!

Nedturen var imponerende scenarier og et studie i sammenhold og samarbejde, når vi skulle over vandløbet flere steder, samt godt humør og gode historier. Til de sidste hører den, at hvis man går og klatrer BAGLÆNS hele vejen op på fjeldtoppen, vil man finde en guldskat på toppen. Men samtidig vil man også se den lille kirke i dalen brænde! Den og andre historier er ikke fiktion for islandske børn. Men ingen havde den dag lyst til at se kirken brænde.

Canyon

Så går det nedad! Prikkerne nede ved den hvide skrænt er resten af elever og lærere, som holder spisepause.

Skolen har 10 udvalgte fjeldture, som de på skift tager ud på, så eleverne i deres skoletid får prøvet dem alle. 10. klasserne har således nationale tests om 2 uger mandag til onsdag, og de efterfølgende 2 dage tager de på en hyttetur dybt inde i fjeldene, hvor kun erfarne folk med voldsomme 4-hjulstrækkere kan komme de første 25 km ind i fjeldet, og hvor eleverne så over de næste 6-8 timer selv skal finde ind i Lónsöræfi, noget af det smukkeste Island kan byde på, og at sammenligne med Grand Canyon i USA. Der er ikke mange, som ser det område, heller ikke islændinge, da det er en hård og farlig tur og ikke for tøsedrenge.  Mest derfor skal jeg ikke med!

SÅ starter vi!

Elever i Grunnskòli Hornafjardar har haft en lang sommerferie siden midten af juni. Det fremgår af nyhedsbrev på kommunens hjemmeside: www.hornafjordur.is, at de nu er glade for at vende tilbage til skolen. Det gjorde de torsdag, den 27. august.

Ragnhildur brugte godt 2½ time søndag til at vise mig rundt i byen og fortælle dens spændende lokalhistorie. Vi var indholdsmæssigt langt omkring: Fra byens 4 skoler (ganske flot med kun 260 elever), de 2 skoler for billedkunst og musik, over havn og fiskeri, alderdomshjem til udlån af golfudstyr, som hun da havde, hvis jeg havde lyst! Og også et sted hvor Magda kunne låne 100 heste, hvis det blev aktuelt!

Og så mente hun, at jeg bare skulle se at komme i gang – skolen og lærerne ventede!

Første møde med skolens staffsmenn (lærerstab) for 7.-10. klasse.

Afsted til skole! Vejr til skjorteærmer på både udturen klokken 8.00 og hjemturen kl. 16.00.

Skolens leder er Eyglò, som er konstitueret, da den forrige leder er i gang med at videreuddanne sig.

Hun viste mig skolen, som er renoveret 100% indenfor de seneste 3 år og står som ny og moderne.

Blogbilleder 190

– og med denne udsigt:

 

Blogbilleder 191

Vi fik lavet en foreløbig aftale om mine funktioner og jeg lånte en arbejdsplads (Ja, det har man også i Island!) og fik lidt kontorarbejde fra hånden. Efter en middagslur hjemme blev jeg introduceret til lærermøde om eftermiddagen! Fik en dejlig, varm modtagelse med klapsalver for en lille tale jeg holdt på 3 sprog, og fik en arbejdsplads og en opkobling på skolens netværk – intet til hindring for at starte!
Idræt

Allerede søndag så jeg byens U-19 hold spille fodboldkamp på stadion Sindravöllir, som består af lækker, jævn, men noget langhåret, opvisningsbane og omkringliggende opvarmningsfaciliteter, en multibane, en 4-spors cindersbane (8 på 100-meter-langsiden) udendørs svømmeanlæg (sundlaug. Udtales ”syndløj”!) og en enorm idrætshal, som viser sig at holde målene for en udendørs fodboldbane, og er skænket af fiskeforarbejdningsfabrikken i byen. Desuden har skolen en ”lille” idrætshal, ca, 25×30 meter, som de syntes er ved at være for lille!

Denne er bla. udstyret med topmoderne scoretavle og alt andet til basketball; hæve-sænkekurve og meget mere.

Alt i alt idrætsfaciliteter, som enhver middelstor dansk by ville være misundelig på, men som her i Island er et must – eller var det, før den økonomiske krise og krakkene i 2008 kom i Island.

Idræt og sundhed er vigtigt i Island! Det ses på faciliteterne! Og der er mange idrætsaktive, så de bliver spændende at følge i den tid, jeg er her.

 Islandsk CPR-nummer.

Mit flyttelæs er ikke kommet! Firmaet har givet besked om, at det først kommer torsdag, og ikke mandag som lovet! Det er nu ok: Jeg har lige vasket og tørret snavset tøj, så jeg igen har til en uge fra kufferten. Men der er selvfølgeligt noget udstyr og – især – bøger, jeg skal bruge snart!

Det islandske cpr-nummer, som har 4 andre sluttal end derhjemme, bestilte vi tirsdag i sidste uge i Reykjavik. Det tager ca. 5-6 arbejdsdage at blive behandlet. Først derefter får vi det tilsendt og først derefter kan jeg feks. åbne en islandsk bankkonto, købe og åbne en internet- og TV-pakke til huset, få udleveret mit flyttelæs OG: Købe halvårskort til sundlaug (svømmehal/bassin og hot tubs)!!

I svømmehallen kunne jeg dog få kredit indtil CPR-nummeret kom – hvis jeg var MEGET beskidt! Hmm!

Den 1. september tager overbygningen (7.-10. klasse) på vandretur i fjeldene udenfor Höfn. Jeg skal naturligvis med på denne dag. Om jeg kunne klare den lange tur, spurgte jeg Bjørn, min gode lærerkollega på skolen.

  • Jo, mente han!
  • Det er ikke noget problem for en dansker, som er bjergvant!

Hmm!

Så første arbejdsdag med elever er en fjeldtur! Tak, Island!

Blogbilleder 174

Reykjavik-Höfn

I turistbutikker i Island kan man – til en ”pæn” pris købe denne t-shirt:

weather iceland

”Hvis vejret i Island er dårligt, så vent 5 minutter. ”

Det har vi oplevet, dog ikke i så ekstrem grad.
Men hvis man kører de 455 km fra Reykjavik til Höfn (udtales som en mellemting mellem ”høb” og ”heb”!) ad Ringvej 1, som går rundt i hele Island, ser man alligevel fænomenet, om end på en anden måde: Landskabet forandrer sig meget hurtigt, især på de sidste 300 kilometer, og hvert 5. minut må man sige til hinanden: Næh, hvor er her pænt!

Da det tager omkring 6 timer at køre strækningen, er det rundt regnet 72 gange man uvægerligt må sige: Næh! Og: Hvor ER her flot!

Man kan også, som mine ellers gode kolleger, Charlotte og Lisbet, der som kører og ko-driver sørgede for, at vi kom godt ud til Höfn, gøre det rablende gale, at man siger ”Nåååh!” hver gang man kører forbi en mark med islandske heste!

Det bliver så et uafbrudt nåååh og næh i stive 6 timer!

Det er !!##! svært at holde ud!!

Næh náh

Men landskaberne og naturen ER smukke, vilde, anderledes og fantastiske, og med høreværn eller lidt musik i ørerne er det tåleligt! Og stoppene ved de store turistattraktioner i Sydisland fortæller os, at turistsæsonen længe ikke er forbi endnu! Selv ude i Höfn er der mange, og næsten alle guesthouses og hoteller er godt belagt!

Ragnhildur, som er chef for børne-, unge- og fritidsaktiviteter i byen (skolechef) fortalte, at de lokale næsten ikke spiser på byens restauranter om sommeren, fordi det er så svært at få bord.

Godt for byen, hvis eksistens er truet – herom mere senere – men skidt for priserne, som er skyhøje, især på overnatningsstederne.