Hospitalsmad

Mandag fik jeg en lang svømmetur i poolen. Det var frostvejr, og det gjorde fornøjelsen lidt speciel – især over vandet. Nede i vandet kunne man ikke mærke kulden, men fik man en arm eller hovedet over vand i længere tid, blev man kold.

Det blev til 24 baner i mit nye outfit: Briller og badehætte, som hindrer vand i øjne og ører.

Underligt nok må jeg have haft ryggen over vandet mens jeg svømmede! Jeg blev i hvert fald afkølet, forkølet og snottet i løbet af natten og næste dag, så der skulle noget varme til, og da er det Hospitalssuppen, som jeg har lavet mange gange, der bliver lavet.

Opskrift.

Det er lidt en reste-suppe: Tag alle de rester af løg, porrer, hvidløg, selleri, persillerod, gulerødder, kartofler, kål og tomater og skær det hele i stykker. Det behøver ikke være findelt, da det er lækkert at få store stykker grønsager i munden sammen med den suppe, der bliver.

Svits løgsorterne i olie, tilsæt resten og hæld vand ved, sammen med suppeterninger, en dåse tomater – eller en rest friske tomater, tomatkoncentrat, timian, salt og peber. Når dette får lov at snurre en lille time, er det en lækker og sund suppe, som også smager godt næste dag og dagen efter – hvis der da er mere!

Baggrunden for denne suppe er egentlig, at den er fattig på fedt og kalorier, men rig på smag og vitaminer, og ifølge min hukommelse en suppe, som hospitaler har brugt som diætmad eller slankemad eller andet, som man ikke lige forbinder med en SÅ velsmagende ting!

DSC02050

Varme.

Da det kun skulle være til mig selv, skar jeg rigeligt med hvidløg og rød chili i: 5 fed hvidløg og en hel rød chili med kerne og det hele! Ganske vist blev suppen varm af at stå på den tændte kogeplade, men chilien gav en ekstra dimension, dog uden at skade retten. Forkølelsen forsvandt.

Jeg ville lige afprøve et islandsk strejf til suppen, og skar også nogle strimler islandsk tang at putte i. Det gav suppen et stærkt strejf af hav og fisk, og det ved jeg så ikke, om jeg gør fremover – originalen står stærkest!

Tang.

Tørfisk – gerne ysi (kuller) og smør er en lækker snack. Spiser man også tang sammen med, er det ligefrem en delikatesse, som jeg spiser med velbehag. Utroligt så forskelligt den tang dog er: Perfekt til tørfisk-snack, tvivlsom i hospitalssuppen!

Logerende.

DSC01862

Det er de uventede oplevelser, som beriger ens rejser. Dette indlæg skal handle om de logerende, som indtil nu har været i huset i Hagatun.

Magdas besøg i efterårsferien er beskrevet tidligere. Med hende delte jeg hus og seng i de 5 skønne dage, hun var her! Hun tilhører dog ikke til de uventede oplevelser, men de forventelige og kærkomne!

Sindre.

På byens gymnasium havde de i lang tid søgt en matematiklærer, og endeligt var der bid: Sindre fra Eigilstadir, som kom lige fra en længere rejse til Columbien var blevet ansat og skulle starte 1. oktober.  En spændende, ung fyr!

Desværre for ham var det svært at finde en bolig – et problem han deler med tusinder i både Reykjavik – og København, Odense, Ålborg og Århus, i øvrigt! Mærkeligt, at vi ikke gør mere for de unge, som har fuld fart på uddannelse og arbejde, men ingen steder at bo! Ved bedre at dele den boligplads, vi har, kunne vi hjælpe unge mennesker i gang med en ordentlig tilværelse og give dem en mindre stressende start på karrieren.

Da kommunen i øjeblikket lejer et hus (til mig) var der en forsigtig forespørgsel: Ville det være muligt at jeg kunne undvære et værelse til Sindre, indtil han kunne flytte ind i sin egen bolig 15. oktober?

DSC01863

Huset er praktisk indrettet med en overetage med et stort gæsteværelse, et mindre studereværelse og et gæstetoilet, mens der i underetagen er stue, soveværelse, køkken, bad og et ekstraværelse, foruden entre og bryggers, hvor vaskemaskine, tørretumbler mm. befinder sig. Man kan sagtens dele det i to i en periode, så jeg var naturligvis imødekommende – også fordi jeg skulle 4 dage til Reykjavik, hvor han kunne være her alene. Dog var jeg betænkelig ved at skulle dele huset med Sindre OG Magda på samme tid, hvilket der var fuld forståelse for, så det blev til en uge, jeg havde fornøjelse af en logerende!

Sindre var spændende, og gik ind i husets rutiner på sin egen stille og tilbagetrukne måde. Han skulle bruge jobbet i Höfn til at tjene penge til sit fortsatte studium, og Sydamerika var han ikke færdig med, men også Rusland havde hans interesse, og han ville arbejde på at tage gymnasieelever med til Moskva.

Men lige nu skulle han have styr på sin undervisning. Ung – vel 30 år – idealistisk og arbejdsom.

Som ny matematiklærer havde han rigeligt at arbejde med og forberede sig på, så han var her nærmest kun, når han skulle spise og sove. Resten af tiden var han ved sit arbejdsbord på FAS (Gymnasiet for Austra Skaftafell) .

Trods utallige opfordringer til at dele husets (især køleskabets og fryserens) mad med mig, holdt han sig stringent til sine egne madvarer, dog stillede han columbiansk kaffe til fælles afbenyttelse – en sand nydelse!

Vi konverserede en del, når han stod i køkkenet, men ellers havde vi hver vores at arbejde med.

Han fortalte dog om sin barndom på faderens gård ved Egilstadir og om brødrene, som nu drev den videre.

Han havde lige været hjemme og hjælpe med at ride fårene ned fra fjeldet! Det gøres fra hesteryg, så fårene tager ikke skade! Sindre havde redet islændere siden han var 8 og havde nydt en travl, våd weekend. Han undrede sig højlydt over, at jeg låste yderdøren – det gør man ikke så meget i Island, men mit argument med at de mange fine ting i huset ikke var mine, og at mange udlændinge var i byen, accepterede han.

Sidste aften ville han gerne kvittere for gæstfriheden og lave en klassisk islandsk ret til os begge. Så vi fik plokkfisk, en ret, som jeg har spist mange gange med stor fornøjelse. Jeg måtte indrømme, at Sindre havde helt styr på at lave denne ret, som var både frisk, velsmagende og rigelig.

DSC01868

Da han efter aftale skulle have forladt huset, når jeg kom tilbage fra Reykjavik, var jeg spændt på, hvordan der så ud: Sindre var flyttet i guesthouse de sidste 5 dage inden han skulle flytte i lejlighed i et boligkompleks. Der var nydeligt og rengjort alle steder, og stort set ikke spor af ham. Jeg har ikke mødt ham siden, men håber da at gøre det!

Elke.

En anden logerende, som blev årsagen til en morsom anekdote, boede her en enkelt nat, også i overetagens gæsteværelse.

DSC01866

Forhistorie. En eftermiddag, hvor Michael fra Reykjavik og jeg sad ved vandet i det fine vejr, kom en yngre kvinde, vel 25 år, og spurgte, om hun måtte tage plads og spise ved vores bord. Da det var det eneste bord i nærheden, havde vi selvfølgelig ikke noget imod det, og vi faldt i snak med hende.

Jeg havde noteret mig, at det var noget særdeles underlødigt mad, hun spiste. Var det fordi hun ikke havde penge til mad, eller var hun bare ikke bekendt med, at pølsebrød ikke er mini-baguettes, men uegnet til menneskeføde, og at smelteost er den dårligste ost, man kan spise?

Hun fortalte om sin begejstring for Island, som vi delte med hende, og at hun netop i dag havde sagt farvel til andre back-packere, som hun havde fulgtes med. Hun skulle nu overnatte i Höfn og så rejse til Keflavik og med flyveren tilbage til Belgien, som var hendes moderland.

Hun havde bare det problem, at alle værelser i byen var udlejet. Kl. 18.00 kunne hun møde op på turistinformationen for at høre, om der var dukket en ledig seng op. Det var hun meget fortrøstningsfuld overfor. Jeg havde dog lagt mærke til et enormt antal turister og deres biler i byen samme dag, og tvivlede på, om der var afbud: Med 100 km til næste hotel opgiver man ikke sit værelse lige pludseligt!

Ved det hypotetiske spørgsmål hvad hun ville gøre, hvis hun ikke fandt et værelse blev hun tøvende, og mente nok hun kunne finde et sted at sidde/ligge natten over.

Jeg så for mig mine egne børn, som kunne stå i samme situation, og tilbød hende at være i husets gæsteværelse, fremfor at skulle opholde sig udendørs om natten. Min fornemmelse var, at hun var en straight pålidelig person, som ville være glad for tilbuddet uden forbehold.

Enden blev da også, at hun flyttede ind for natten. Hun spurgte så, om hun som tak kunne lave mad, men jeg var allerede i gang med at lave aftensmad, så vi enedes om at tilberede lidt aftensmad sammen.

DSC01861

Her fortalte hun dele af sin historie. Hun var studerende på universitetet i Gent i Belgien, den flamske del, og da jeg efterfølgende googlede hende, var hun ikke nogen hvem-som-helst: Hun havde vundet førsteprisen på en stor opgave, og havde øjensynligt nu brugt nogle af pengene på en tur til Island.

Da hun er vegetarisk, fik vi lavet en herlig feta-fennikel tærte og nogle fyldige salater, som hun hentede råvarerne til i Netto, og hun spiste med god appetit og stor nydelse. Den agurke-pita salat med tørt pitabrød Kasper salat har lært mig var hun helt vild med. På den måde fik hun også brugt lidt af sin proviant (agurker og pita).            Hun savnede lidt de belgiske fritter, men mest af alt savnede hun hjemmelavet gedigent vegetarmad.

Jeg fortalte, at jeg skulle tidligt på skolen næste morgen, og at hun kunne bruge bad og køkken når jeg var gået, bare hun ville smække døren, når hun gik. Hun skulle med en bus (bussen!) til Reykjavik ved middagstid.

DSC01874

Næste morgen var alt stille, da jeg gik tidligt i svømmehallen og siden på skolen. Jeg havde ikke set hende siden aftensmaden, men hendes støvler stod stadig i garderoben, så hun var der vel?

Lidt i 12 kiggede jeg til stoppestedet lige uden for skolen, for at se, om hun var kommet op: Der var en ung pige, så det var hun vel. For at være sikker, gik jeg derud og hilste på hende: -Hej! Har du sovet godt!

-Jo, tak! Udmærket! Da så jeg, at det ikke var hende, men en anden back-packer, som ventede på bussen, så jeg luskede skyndsomst ind på skolen igen.

Men 10 minutter senere stod der to, så jeg gik lige ud for at hilse af: Jo, denne gang var Elke fra Gent den ene af dem – nu kunne jeg godt genkende hende. Hun takkede for gæstfriheden, hvorefter den anden sagde: -Nåh…Nu forestår jeg bedre: Du forvekslede os?

Det måtte jeg jo indrømme!

-Ja, jeg undrede mig også over, at denne by har ansatte, der går rundt og spørger til, om turisterne har sovet godt i byen, sagde hun!

Efter et godt fælles grin, gik jeg tilbage til arbejdet. De har nok haft en munter tur til Reykjavik!

I huset lå der en seddel, da jeg kom hjem: Mange tak for opholdet og gæstfriheden! Kommer du nogensinde til Antwerpen eller Gent i Belgien, må du kontakte mig: Så laver jeg maden! Elke.

DSC01864

 

Vintertid

DSC02044 

Det er i dag den 24. oktober.

I dag starter vinteren i Island, og den slutter den 20. april! Islændinge har også ord for forår (vor) og efterår (haust), men de er mere flydende kalendermæssigt!

Sommer og vinter ligger fast, og så er der ikke grund til at forulempe dyr og mennesker og tænke i sommer-TID og vinter-TID og ændre tiden 2 gange om året! Fra i morgen er tidsforskellen til Europa – og Danmark – kun 1 time, mod nu 2 timer.

Det sidste har givet forvirring, især når Magda har sendt en morgenfrisk besked på mobilen når hun kørte på arbejde kl. 7   – og jeg stadig lå i sengen (kl. 5.00!), og samtidig har det været svært at opfatte, at det ikke er helt ok at ringe hjem om aftenen kl. 22.30, når jeg lige havde tid!

Med vintertiden kommer kulde, og ud fra det massive regnvejr i aftes, som helt holdt mig hjemme fra byens diskoteker og barer, og den tynde is, som lå på pytterne til morgen, kunne man forvente, at det også havde sneet højere oppe.

DSC02043

Og ganske rigtigt: De grønne og sorte fjeldtoppe har fået hvid top! Ned til omkring 300 meter o.h. er der nu hvidt, i de fjelde, som ligger længere inde i land er der sne ned til 100 meter o.h.

De isgrå og forrevne gletchertunger, som rækker ned mod fladlandet har til dels fået en ny, skinnende hvíd overflade.  Det pynter, men gemmer jo også over farlige sprækker og revner, så man skal ikke bevæge sig op i sneen uden guider.

Ifølge vejrudsigten får vi frost – også her ved havet, i løbet af de næste 2 uger, dog endnu med perioder med varmegrader – og sol!

Jeg har lagt en pind mere på (dvs. skruet op for varmen) – her skal gerne være omkring 20 grader, synes jeg – hverken mere eller mindre!

DSC02045

Denne weekend bliver den sidste almindelige i rum tid:

Næste weekend er jeg inviteret med på fjeldtur til en hytte nær Egilstadir i de smukke Østfjorde og -dale.

Weekenden efter er jeg i Danmark! Med 5 fridage går det an at flyve hjem og se til tingene og vinterklargøre haven mm. Det bliver fint!

Weekenden efter skal vi holde kursus for dansklærerne i Østlandet. Også i Egilstadir, som ER et knudepunkt på østlandet!

Nok at se til, både weekender – og hverdage: Jeg starter til islandsk for begyndere på tirsdag (2 gange om ugen) skal have et danskkursus for voksne i 4 uger (2 gange ugentligt) og være med til at rekruttere og etablere et basketballhold for piger mellem 6. og 10. klasse – ved siden af dansktimerne! Dovenskab og lediggang; farvel!

Så der skal ryddes op og bages rugbrød (igen), der skal forberedes til hele næste uge, hvor jeg også skal til Øræfi (Hof-gard-skolen) torsdag-fredag.

Og så skal jeg lige tippe og se en tipskamp og slappe af. Sidste uge vandt jeg 3.500 kr, så det skal følges op!

 

Uge 42

 

Efterårsferie!

Til alle tider den ferie, man som lærer trænger mest til efter opstart efter sommerferien. Der er lige motionsdagen den sidste dag inden, og SÅ har man ferie! Håber alle har nydt en velfortjent ferie!

Men: Ingen ferie til mig, og inden nogen får ondt af mig, så har jeg kun 180 skoledage i dette skoleår, så jeg har de fridage, jeg skal have!

Vestmanna 008

Reykjavik.

Først nogle dage (arbejdsmæssigt) i Reykjavik!                                          Det var også her, jeg skulle møde Magda igen efter 7 ugers adskillelse. Det var ikke noget jeg udadtil viste synderlig interesse for, men mine kolleger mener dog, at jeg blev lige lovlig effektiv og kontant i samarbejdet og planlægningen af vores fælles kursus i november i Egilstadir. Især lørdag, da jeg skulle hente Magda ved flyet i Keflavik, var jeg nok kort for hovedet, og det lykkedes mig da også at komme med den forkerte bus, en hel time før jeg SKULLE have været af sted. Ventetiden i lufthavnen blev derfor lidt mere ulidelig, end jeg havde planlagt! Derfor var det dejligt, da hun endelig kom ud fra tolden!

Og det blev en skøn uge sammen!

Vejret artede sig, så HELE mit planlagte program kom til at slå til, og så Magda fik set DET Island, som jeg selv har været så betaget af!

Først restaurant Gardurinn, en lille vegetarisk restaurant, som vi indtil videre har besøgt hver gang vi har været i Reykjavik!

hot tub

Søndag MÅTTE vi simpelthen i det varme vand i Sundhöllin!              Og siden fik vi vel nok Reykjaviks bedste kaffe, som siger en HEL del, hos Reykjavik Roasters, som er en lille studentercafé tæt på Hallgrimskirken. De rister selv deres kaffe og laver kraftige kaffer til en rimelig penge: 30 kr. for specialkaffe i forskellige afskygninger er absolut en tur værd!

Mandag gik turen i det lille 19-personers fly fra Reykjavik til Höfn. Det var planlagt, at vi skulle få et blik af jøkul og fjelde med mere fra flyet, og solen skulle skinne, når vi nåede sydlandet vedJøkulsárlón og siden ved indflyvningen til Höfn.

Planen holdt!

I det fine vejr kørte vi i lejebil ind til Höfn, mens Magda beundrede fjeldene. Senere udnyttede vi det stille og solrige vejr til en tur gennem  byen og sydpå ud i den sydlige del af halvøen. Frokost i Hafnabudin, hvor en hummerburger med 6-8 hummerhaler til 90 kr. mættede godt!

Tirsdag: Regnvejr! Der blev strikket vanter med lunder, mens jeg var på arbejde. Men også tid til volleytræning, et halv time i svømmebassinet og i hot tub, og derefter en halv Einstöck Toasted Porter (islandsk mikroøl, og fremragende!) inden sengetid!

Onsdag efter arbejde: En tur op i Kællingefjeldet, som jeg kendte fra en tur med elever tidligere på året.

DSC01889

2 kilometer ind i dalen og drikke kaffe og kigge på fjeld, farver, udsigter og 3 får, som endnu var sluppet for at blive drevet ned til vinter og eventuel slagtning. Og så turen ned, 2 kilometer igen! Der var stadigvæk svartbær – og mildt og dejligt – i fjeldene, som bare en uge tidligere havde lagt ryg til årets første sne, ned til ca. 300 meter overhavet. Dagen sluttede – igen – med det varme vand, og en kølig hvidvin til aftensmaden, noget “Frede-mad” med lam!

Til Hof og Skaftafell med en orkan!

Torsdag blev 12 timers intense sanseindtryk. Jeg havde aftalt at skulle møde Pálina (Paulina) i skolen i Hof, og aftale hvornår jeg skal komme dér og arbejde som rejselærer.

Hofgaardi

Der var rim på bilen da vi kørte halv otte, men vi havde solen brændende ind fra siden på hele turen! Fjeldene og de mange tunger (jøkuller) som strakte sig ned mod os viste sig fra den smukkeste side.

Verden er lille!

Jeg mødte Pálina, Brynja og deres 4 elever, lige da de ankom og startede skolen, eleverne ved straks at gå i gang med at løse skriftlige opgaver.

Efter at have nærmet os det, vi skulle samarbejde om, blev der tid til lidt small talk, og Pálina havde haft en au pair fra Danmark, nærmere betegnet fra Faaborg (!!), og da hun fortalte om de eneste 5 danskere hun kendte, som hedder Anette, Lennert, Linda, Iben og Majken (au pair-pigen), med hvem hun var blevet gode venner, vidste jeg, at det er en familie jeg har mødt mange gange og kender!

Så Lennert og Anette fra Lindebjergvej kom endnu engang ind i min sfære! En dejlig og ganske uventet oplevelse!

Vi fik tid til at se os om i den lille by Hof. Den har et hotel, et “Farm Holiday Center”, en skole og en ganske særlig kirke, som er fredet, og billederne fortæller nok hvorfor:

DSC02041

DSC02033

DSC02035

DSC02042

Hof er også stedet, hvor det påstås, at Islands samlede bestand af gråspurve 6-8 par skulle holde til! Vi så dog ingen!

Skaftafell – igen, igen, igen!

Det ER et af mine absolutte yndlingssteder: Skaftafell-parken, som jeg besøgte for 4. gang på 6 uger!

Is og smeltevand på stierne, afspærrede stier og lidt omvej til Svartifossen

DSC01977

Og igen: Strålende solskin, så vi måtte sætte os og nyde udsigten 360 grader rundt.

DSC02031

Men farverne har ændret sig fra de grønne nuancer til efterårets smukke gule, røde, brune og grå  ellers er alt ved det gamle! På vejen ned gled jeg på en af de smattede stier og fik godt med pløre på bukserne! Det er ved at være farligt at være i fjeldet!

På hjemturen holdt vi lige ind tilDSC01976

og

DSC01914

På hesteryg – selvfølgelig!

Vi havde lidt travlt med at komme hjem, for Magda havde en fræk aftale med Pálmi, som er bestyrer af Netto, byens eneste dagligvarebutik! Det frække består i, at Pálmi har mere end 100 islandske heste (alt for mange, siger han selv) men iblandt dem er altså også to, som skal med til Landsmót i 2016.

Hans andre heste er sikkert også vældigt dygtige, og har en mindstepris på 100.000 Dkr.

Hvilken islandsk hest Magda fik lov til at ride på, ved jeg ikke, men da hun kom hjem, 4 timer efter at Pálmi havde hentet hende, helt høj i hatten af en fantastisk ridetur med Pálmi og Fredrik på 3 fantastiske tøltere, var hun fyldt af oplevelser, naturindtryk og gode fortællinger.

Der var – heldigvis – ingen hoppe i de farver, Magda ønsker sig!

Behøver jeg skrive, at Pálmi ikke skulle have betaling for turen? Alle i byen vil efterhånden gøre meget for at gøre noget godt for “dönsk-kennari  Frede” og hans familie!

Således sluttede vores efterårsferie, og kun nordlyset drillede lidt, da vi kun fik set en bleg stribe i Reykjavik!

Nå, det må blive næste gang!

 nordlys2

Mundtligt dansk

DSC01972

Når disse elever møder deres 2. fremmedsprog, dansk, i 7. klasse, har de oftest ingen mulighed for at kende noget som helst til sproget, endsige at have hørt det.

Mange har som sådan intet imod faget, synes måske det er lidt spændende, men de fleste har alligevel svært ved at lære det.

Dertil kommer dem, som har generelle indlæringsvanskeligheder og/eller en af mange diagnoser, men herom senere!

Lærebøger

Systemet i Island er, at der gives et tilskud til bøger, som tilfældigvis passer med prisen på noget bestemt materiale. Det fører selvsagt til, at  – stort set – alle skoler har de samme lærerbøger. Nogle dansklærere har gået på Háskoli Islands, lærerseminaret på universitetet i Reykjavik. Nogle dansklærere har læst til lærer i andre fag, men har så i en given situation fået at vide, at de skulle tage dansk, især ifm. manglen på dansklærere.

I Höfn er dansklærerne den erfarne Gudmundur, og Björn og Herdis, som er hans elever. Som tidligere skoleleder har Gudmundur ansat dem begge, idet han vidste, at de var gode til dansk. Björn tog derefter en læreruddannelse, Herdis er lige ved at afslutte sin.      Man kan godt undervise uden at være helt færdig (meget af undervisningen på universitetet foregår som fjernundervisning), men man får ikke fuld lærerløn før man har fået sin godkendelse: Lærerbeviset!

Rejselektor.

Charlotte sidder til dagligt på universitetet i Reykjavik som lektor og har forbindelse til mellem 20 og 30 lærerstuderende, som hun bistår med vejledning og medspil – og ikke mindst ved at snakke dansk med dem! Hun er i lighed med Lisbet og jeg, som er rejselærere i grundskolen, sendt til Island for et år.

Imidlertid er det andet år hun er her, så hun er ved at være erfaren i faget og i Island. Det var derfor godt, at hun vejledte os “nye”, da vi startede i Island.

DSC02041

Rejselærer

Vores opgave er at styrke især mundtligt dansk. At udtrykke sig skråsikkert om dette efter bare 6 uger i det islandske skolesystem, og så bare i én skole er nok lidt kækt! Tendensen er imidlertid, når jeg sammenligner med hvad andre har oplevet, at læsning af dansk og løsning af tilhørende opgaver er ok, men at kvaliteten af det, som i timerne kommer ud af munden på eleverne på dansk er stærkt svingende. Det er klart, at islandske lærere, som måske ikke har noget stærkt forhold til det danske sprog, kan have svært ved at formidle et korrekt udtalt dansk. Men jeg har oplevet en del islandske lærere nu, og jeg oplever, at de alle taler et godt og fejlfrit dansk, hvor den islandske accent kun i ringe grad høres.

Og jeg må indrømme, at selv jeg, der taler noget bedre dansk end islandsk, også har vældig svært ved at få eleverne til at udtale ordene ordentligt. Kun en lille håndfuld af eleverne på skolen har det sprogøre, der skal til.

Jeg har arbejdet meget med at motivere eleverne til at give sig i kast med dansk, og om det er lykkedes, eller de bare ER motiverede for at gå i skole, skal jeg lade være usagt, men der foregår rigtigt meget godt arbejde i de dansktimer, jeg er med i, og de tager vældig godt imod de lege og opgaver, jeg præsenterer, og som ligger uden for de lærebogssystemer. Jeg savner mange flere samtaleøvelser, hvor eleverne får sagt og øvet nogle danske ord, så der har jeg skrevet en masse småstykker, som de øver sig på at fremføre på dansk, og de er heldigvis trygge ved at forsøge.

“Radioteateret”.

Det er en fornøjelse at opleve dem opføre de små stykker som radioteater, dvs. at resten af klassen sidder med ryggen til – og lytter, eller gruppen ligger under katederet, og der kommer ord op derfra, som man kan lytte til. En gruppe bad om at måtte opføre deres stykke som dukke teater: De lå under katederet og bruge deres fødder som dukker! Genialt, morsomt og motiverende for dem selv og andre!

Udviklingen ligger fra nu af i at udfordre dem sprogmæssigt og  lade dem arbejde dem med ord, de SELV skal finde på! Her har jeg fået gode ideer af de andre rejselærere, og jeg glæder mig til at iværksætte det!

Checklisten

– truffet Rikke Pedersen?  Check!                                                                              – været på Heimaey? Check!                                                                                         – stået på ski? —                                                                                                                     – været ved Myvatn? —                                                                                                    – oplevet en vulkan? Måske check??

bardabunga

Der ligger en tung lugt af svovl over byen! En större flodbölge fra vulkaner under Vatnajökull maser sig lige nu ned mod Atlanterhavet sydvest for den store gletcher, og ved Kirkjubærklaustur truer den med at oversvömme dele af ringvej 1 og måske ödelægge broer pga. det enorme vandtryk, der er. Det er det störste udslip målt der siden 1971, men man tror ikke der sker större skader, selvom der kommer op til 2200 kubikmeter vand – pr. sekund!   Nok til at fylde et 50m svömmestadion – på 1 sekund!

Jökullhlaup

Afvandingskanalerne er mættede af regnvand og almindeligt smeltevand, men når der så kommer en flodbölge som fölge af et vulkanudbrud, kommer der endnu mere vand, og det kommer på en gang.

Det er normal hvert andet år, at trykket under gletcheren lige skal tages. Nu er der gået 5 år siden sidst, så man er spændt på her, hvor slemt det bliver! Ikke mindst fordi der jo var et udbrud sidste år i Bardabunga, som endnu ikke har sendt smeltevandet, som ligger under gletcheren afsted.

Lugten i byen stammer fra denne flodbölge, som over 200 km vest her fra er på vej nedover fjeldene og ud i de sandede og stenede områder ud mod kysten.

jökullhlaup

Guðmundur og jeg skulle have 1. dobbelttime til morgen i 9. klasse.

Han skulle også nå at köre til Reykjavik og med sin kone på hospitalet – inden kl. 15.00! De skulle netop passere det rasende vandlöb! Jeg bad ham se at komme afsted og havde en god og fornöjelig afslutning med klassen, som godt nok havde været til skolefest i aftes, men alligevel var yderst motiveret til engagere sig i timen!

At liste dansk ind med lege er jo altid populært!

På jökullen er der varslet temperaturer ned til – 20 i löbet af den kommende uge. Den kulde kan komme til at ligge tæt på eller sammen med et muligt vulkanudbrud!

Kontrasterne er store! Vi kan bare lade stå til – og opleve!

På www.vedur.is kan man klikke sig frem til billeder og videoer af flodbölgen, som ventes at toppe natten til lördag.

Bølger i hot tubben

sindri

Aah! 1½ timers god træning og spil!                                                                    40 m. over til svømmeanlægget.
En grundig afvaskning og ud i det fri – husk badebukser!!
Vindstyrken er 13-16 meter i sekundet, og 8 grader varmt,  så det er LIDT køligt oven vande. Men nede i hot tub 1:  38 grader – aahh! Selvom der er krappe bølger på overfladen!
Man siger altid goddag, når man går ned og sætter sig.
I dag er der kun én anden i bassinet: Godan daginn!
I løbet af 2 sekunder har hun spottet, at jeg ikke er islandsk.
– Men hvor kommer du så fra? Danmark? Det gør jeg også!!

Dansk i badet – og mange, mange andre steder.
Den 66-årige dame i badet, som flyttede til Island for 46 år siden og til Höfn for 10 år siden skal kun bruge 20 sekunder på at snakke sig varm og vi har en fin konversation på fejlfrit dansk i den halve time, der er tilbage inden her lukkes for i dag. På hverdage er der åbent fra 6.45 til 21.00.
Damen har familie på Fyn, i Haarby, og en del af hendes familie af den ældre generation er begravet i Haarby. Hun har en forbavsende god viden om det område, og snakken kunne være foregået ved Damsbo Strand på samme måde.
Temperaturen er dog mere rimelig her, synes jeg, og sender en varm tanke til de vinterbadere jeg kender, som vel også bruger Damsbo en gang imellem.

hottub

Det er bestemt ikke første gang jeg møder danskere i Island: I sidste uge fik jeg en snak med en af spillerne på damevolley-holdet, som viste sig at være en af 3 unge danskere, som arbejder på Hotel Höfn lige nu!
Og jeg købte 9 busbilletter (3600 kr.) til nærtrafikken i Reykjavik – af en dansker i billetlugen.

Men også mange islændinge har et tættere forhold til Danmark, end man lige tænker på, som feks. Kristian, som jeg spiller volley med, der har været på Gerlev, og buschaufføren, der har boet i Kirke Hørup.
Eller en islandsk montør, jeg handlede internet og rooter med, som havde boet 4 år i Odense, mens han gik på teknikum.
Ingen taler dansk i det officielle fælles rum
– men hvor er der efterhånden mange, som henvender sig, når de finder ud af at jeg kommer fra DK og lige skal fortælle DERES forbindelse til DK.
Dertil kommer kolleger, som bruger mig til at øve deres dansk, hvad enten de er dansklærere eller ej, lige fra skolelederen til skoledirektøren, forældre til børn i skolen.
I den planlægningsgruppe, hvor jeg i denne uge har været med til at forberede de ansattes efterårsfest, var der også en som kommanderede de andre til at snakke dansk, når jeg var der!
– I kan alle snakke dansk, påstod hun. Hun kunne i hvert fald, men de andre blev lidt tøvende og tilbageholdende.
Jeg tog et bad i deres islandske, mens de alligevel ivrigt udvekslede ideer, og forsøgte at forstå, hvad de sagde.
Nå, de må have forstået hvad jeg sagde, for vi skal bla. have blåmuslingesuppe og spille bordcurling!
Mine forslag!

curl

Damen fra hot-tubben betror mig, at hun ikke gider snakke dansk med islændinge: De er ikke særligt gode til det!!

Selv er hun et sprogtalent, for inden jeg forlader  vandet har vi også snakket tysk, fordi hun i sin tid blev undervist af tyske migranter, da hun gik i skole. Og hendes afskedssalut er såmænd på fejlfrit sønderjysk, min moders mål!

Mon jeg nogensinde selv får lært islandsk på den måde?