Hjem til jul

Huhej, hvor det går!

Torsdag! Hele dagen er gået med at gøre rent! Nu står flyttekasserne og kufferten klar, tasken har lige plads til de sidste ting, et par ekstra plastikposer må der til, og jeg venter på at klokken bliver 19.00, så jeg kan hente udlejningsbilen hos Bílaleiga Akureyar/Europcar, som har en kontaktperson i Höfn. Der er 3 flyttekasser, 2 kufferter, guitar, køkkengrej og småting, så en bil på   størrelse med en Swift rækker til mig og bagagen. Det bliver – denne gang – en Toyota Yaris, som jeg endnu ikke har kørt. Borgmesterens far, som står for udlejningen, trykker min hånd og ønsker god rejse hjem!

Det er meningen, at jeg næste morgen vil køre mod Reykjavik og parkere mit flyttelæs undervejs, for så at søge mod Reykjavik (julegaver) og siden Keflavik, hvor jeg har et værelse for natten inden flyafrejse tidligt lørdag morgen. Planen og tidstabelen ser sådan set fin ud: Jeg kan være i lufthavnen og aflevere bilen 18.30 og være på B&B Keflavik en halv time senere. Det vil give 10 timer til ompakning, afslapning og sovning inden kl. 5.00, hvor vækkeuret ringer.

Da jeg sidder i bilen – og det blæser en pelikan – beslutter jeg mig for at tage en sidste rundtur i byen og sige farvel! Da jeg har været ude  ved monumentet for de druknede sømænd fra byen, trækker det vand i øjenkrogen: Det har sgu alligevel været noget af et eventyr herude mod øst! Meget bedre end jeg havde turdet drømme om!

Jeg bliver stoppet på min tur af blinkende lygter: En bil standser op, og 3 asiatere spørger:

  • Is this the North pole??
  • No, det er det ikke!
  • Is it the way to the North Pole??
  • No, egentlig går vejen vist mod syd!
  • Is this the way to the Northern lights??
  • No, da ville jeg nok tage ud nord for byen – hvis der da er nordlys i aften!
  • Yes! There is!! That is the North pole!

Altså piv-storm, piv-koldt og nordlys! Sikken aften!

DSC02138

 

Og nordlyset er der! Lige over byen og nemt at se trods byens lys! Hjem efter et kamera og ud og tag billeder af nordlys og andet oplysning! Først til kirkegården. I Island tændes der lys for de døde, ved at der er trukket elkabler ud til samtlige grave, hvor gravsten og kors så lyses op. Det ville aldrig gå på en dansk kirkegård, men det er da en smuk måde at tænke på de døde.

DSC02131

 

 

 

 

 

 

Hvad man tænker på i de hjem, som er illumineret i alle lys og lamper og farver fra Tivoli, vides ikke, men der bliver ikke sparet på noget som helst:

DSC02137

Fredag morgen – efter alt for få timers urolig søvn – står jeg op kl. 6 og spiser lidt morgenmad, lægger rent på sengen, pakker bilen, låser døren og kører i sund! Når jeg nu lige har gjort badeværelset rent, vil det forstyrre billedet, hvis jeg tager bad der inden jeg kører.

I sundlaug, som åbner halv syv, har jeg stadigvæk 10-11 klip på mit 30-turskort, og der går jeg i bad, men ikke i hot tubben denne gang! Kvart over 7 er jeg på vej ud af byen efter at have smidt nøglen ind til Ragnhildur. Næste stop blive i Svinafell, hvor Pálina har lovet kaffe, hvis jeg gør stop der. Der er en aftale med hende om at tage nogle julegaver med til en familie i Faaborg, hvis datter har været aupair hos hende.

Det blæser! Vindstødene tager godt fat i den lille bil! Heldigvis er det ikke glat, selvom det er minus 2 grader. Vejen er tør og god. For syttende(!!) gang på knap 4 måneder holder jeg en kort pause ved Jökullsárlon. Denne gang er der INGEN isbjerge – kun vand at se! Få kilometer derfra begynder det at fyge kraftigt på tværs af vejen, og jeg kan ikke køre mere end 30 km i timen. Nu kan der blive langt til Reykjavik/Keflavik!

Heldigvis forsvinder fygningen efter 5 kilometer, vinden stilner af,     – og afløses af sne på vejen! Efter lidt tilvænning er bilen oppe på 70 km igen, og tidsplanen kan holdes nogenlunde. Hvis ikke, må julegaveindkøbene vente til Danmark. Kun når der kommer modkørende kommer farten helt ned på 25-30.

Et kvarter før planlagt kører jeg i mørket ind til Pálina og Óllis hus. Døren går op, og jeg inviteres indenfor i det store hus, hvor vi får kaffe, en – foreløbigt – sidste snak og lidt julekage! Dejlig 2. morgenmad! Ud over en tegning fra Írena,  en meget forsigtig elev fra Hof-skolen, og julegaver til mig selv fra skolen, får jeg også julegaver med til Annette og Lennart i Fåborg – hvis jeg da har plads! Det tror jeg nok! At det senere viser sig at “koste” kommer jeg tilbage til.

Gode juleønsker og så afsted – jeg er kun halvvejs i Vik, dvs. jeg har endnu ikke kørt mere end 120 af de ca. 510 km. jeg har regnet mig frem til at skulle køre. Fortsat sne på vejen og forsigtig kørsel mod Kirkjubærklaustur. Kort efter dette pejlemærke er klokken omkring 10, og det begynder at lysne, og jeg ankommer i Vik, ca. ½ time forud for planen! Tisse og kaffepause, men ingen grund til at blive hængende i Vik i Myrdal i et vejrlig med sne og slud! Turen under Eyafjellajökull til Hvolsvöllir og Hella bliver problemfri med gode veje.

Nu bliver det interessant! Ikke fordi jeg kommer ned i lavlandet mellem jøklerne og Selfoss, men fordi jeg i Selfoss skal finde vejen mod Eyrarbakki. Sidt på torsdagen har jeg fået grønt lys  – og en nøglekode – af Thorsteinn, som er skole-fritidsdirektør i Árborg Kommune, hvor jeg skal være i 2016, så nu kan jeg faktisk komme ind i min nye bolig på Túngata 62 i Eyrarbakki. Skal bare lige finde det!

Kvart over et drejer jeg ind til huset, hvor jeg lejer underetagen: ca. 100 m2 bolig med stue, 2 værelser, stort badeværelse, gang og køkken med alle moderne køkkenmaskiner og -remedier! Det var dejligt! Så er der plads til gæster!

Rart at få flyttekasserne ind, så alt er parat, når jeg vender tilbage, og rart at få lidt frokost – og få sat madvarer fra Höfn i køleskab og skuffer. Overskuds-indhold i taskerne deponeres også her: Jeg er ved at få kolde fødder mht. baggage, for kan jeg få alt med hjem?? Efter en times ud- og ompakning er jeg klar til at køre igen, og nu med kurs mod Reykjavik. Det kan jeg sagtens nå!

Powershopping!

56 kilometer i flot terræn, og jeg er i centrum af Reykjavik! Klokken kvart over 3 holder jeg bag Hotel Baron. Desværre må man kun holde der en halv time! Men bare 28 minutter efter er jeg tilbage ved bilen, har været i 3 butikker og købt de 10 julegaver jeg mangler! Nu håber jeg så bare, at alle kan lide lyserødt! Nattens manglende søvnmængde får mig til at køre mod Keflavik – 2 timer forud for planen! Huhej, hvor det går!

Alt går glat denne dag, og B&B henter mig endda i lufthavnen, hvor bilen skal afleveres. Nu bliver der pakket og sorteret og smidt ud! Der er ikke plads til tegninger og julekort fra de mange elever, bortset fra nogle få markante, og vand, en juleøl og en Tuborg bliver sat til personalet: Jeg kan umuligt presse mere ned i kufferter og tasker, selvom jeg påfører mig det meste af det tøj, jeg har med! 22 kilo viser vægten på kufferten, godt tynget af julemad og nogle kilo lavasten, som jeg SLET ikke vil undvære, især ikke de sorte basaltsten jeg har fundet i Höfn, som skal hjem og varme Magdas skuldre og ryg!

Kl. 9.00 går jeg omkuld i sengen og sover til kl. 3, derefter ligger jeg vågen til kl. 5, hvor vækkeuret ringer. Endnu en uregelmæssig nat!

Klokken er 6.00! Jeg har tjekket ind: Maximal kuffertvægt er 23 kilo. Pyha! At håndbagagen vejer næsten det samme finder de ikke ud af! Så er det bare at vente på flyafgang. Mobilen bipper: Sorry! Flyet er forsinket 5 kvarter! Jeg bander indvendigt, og forsøger at finde et stille sted, hvor jeg kan hvile mig eller læse lidt, men møder en mærkelig svensker, der diskuterer højlydt via mobilen med sin kæreste – i Sverige formoder jeg! Det gør han stadigvæk en time senere, da han tilfældigvis frekventerer det samme toilet som jeg.

Det er som om hun ikke kan høre ham, og fra sit toiletsæde prøver han at råbe hende op i Eskilstuna eller Kalix eller Lund, eller hvor hun nu er! God morgen!

Endelig kl. halv ti letter flyet mod København. Efter forsinket ankomst fra Boston skal flyet nu flyve os hjem på 2½ time, lover de! Det lykkes dem dog ikke at indhente de 1½ time vi allerede er forsinket. Julefrokosten venter!

I den skyfrie morgen letter flyet og flyver ind over Reykjavik, der med sine gule gadelygter og alle sine kulørte julelys ligger der udstrakt under os som et orientalsk bælte smykket med tusinder at diamanter og ædelsten. Jeg er på vej hjem til jul og til dagens julefrokost! Island hvisker til mig, som et forsigtigt kindkys: Vi ses snart igen!

 

Julefrokost

Man medbringer nogenlunde det man  plejer – helst ikke for mange afvigelser!

Sådan plejer vores julefrokost sidste lørdag inden jul at være i gode venners selskab – de samme 7 par, som altid – og kun mødes i denne sammensætning – hos Lotte og Morten.

Men…når man rejser hjem fra Island for at deltage, er det jo svært at komme med nogenlunde de samme retter. Til gengæld er det så meget lettere at komme med islandske specialiteter!

Disse var:

  • hákarl på stick m. brennvin
  • hángikjöt med halve æg og  lauferbraud
  • hardfísk m. tang og islandsks smør

Hákarl

At langt de fleste prøvede hajen, var overraskende flot!

Ingen blev syge!

Men til gengæld blev så heller ingen af de syge raske!!

Tak for en dejlig aften!

Den bedste mad var trods alt den vi plejer at få!!

Dansk for voksne

DSC02123

Hovedparten af danskholdet samlet til afslutningsmiddag.

“Jeg har haft dansk i skolen i 4 år! Alligevel kan jeg ikke engang bestille mig en kop kafe på dansk, når jeg er København!”                  Jon Gnarr, standupper og politiker, tidl. borgmester i Reykjavik.

Jón Gnarr

Med dette citat startede jeg danskundervisningen i aftenskolen! Herefter gik vi som det første straks over til at lære, HVORDAN man bestiller kaffe (eller te) på dansk i København!

Den umiddelbare kommentar fra flere deltagere var dog, at de jo da var gamle nok til at bestille OG drikke øl! De forventede også, at DET skulle vi også lære på danskholdet!

Efter 5 forrygende og intense uger med 2 x dansk om ugen afsluttede vi så – efter aftale – med en fælles islandsk-dansk julemiddag! Det blev et par dejlige timer (vi startede først kl. 20.30, lidt sent at spise aftensmad en mandag aften, men det gik godt!)

Mit bidrag var hjemmelavet rødkål, flæskesteg med sprød-sprød svær, kartofler og en god sovs! Imidlertid havde deltagerne medbragt islandske specialiteter, som jeg syntes var meget mere interessante!

En uskyld forsvinder!

Weekenden inden havde Flora og Gudmundur inviteret til en meget hyggelig aften i deres hjem, som de har haft næsten siden 1973, da et vulkan på Heimaey ødelagde deres hjem og tilværelse. Den norske stat lod dengang som katastrofestøtte opføre en masse træhuse  fordelt over hele Island, og i et af disse bor de i Höfn.

Heimarey kirke - Kopi - Kopi

Aftenen var interessant pga. deres historie og fortællinger, men også fordi jeg fik taget min uskyld i forhold til at spise hákarl (udtales næsten: Havkat), som er fermenteret grønlandshaj, eller nedgravet, rådden haj, som nogle ynder at kalde det! Havkat var nemlig aperitiffen sammen med en god islandsk øl og en par store synk af “svarta dauden”, den islandske brændevin med den sorte etiket – Den Sorte Død!

At spise hákarl er et MUST  DO, når man vil opleve Island! Den smagte OG lugtede!) lidt som gammelost og fedt flæsk, og begge dele kan da spises, selvom man ikke nødvendigvis BEHØVER at spise det!

Det gik an! Var måske lidt skuffet over, at det ikke var værre!

Men at spise hákarl på den måde er også et DON´T  DO! Jeg havde is hvert fald besvær med balancen på hjemvejen i det glatte føre, og måtte en tur på langs på en glat sti! Heldigvis ved ingen det!

At vi også fik en fantastisk hummerforret og langtidsstegt lammeryg med tilhørende vine til middagen hører vel med til billedet!

Men tilbage til danskholdet!

DSC02122

Deltagerne havde medbragt et halvt fårehoved, så jeg kunne smage! Kæbekødet og tungen var det mest kødfulde, og ikke så værst! Så nu har jeg også smagt DET!

Det værste er næsten at se islændinge med ferme fingre skære delikatesserne ud af det halve, svedne fårehoved! Vi spiste det med varm kartoffelmos – på dansk manér, hvilket vil sige uden tilsat sukker!

På rugpandekager, hvor der også var tilsat græs af en eller anden art smagte vi det røgede fårekød: Hángikjöt, som smager fremragende   – og birkerøget laks, som heller ikke er at foragte!

DSC02125

Vi smagte også den traditionelle julespise “lauferbraud”, som faktisk er en lækker snack, når det er hjemmelavet, hvorimod den industrielle udgave er for fed og intetsigende. Her blev den serveret med mønstret, som det blev lavet i år i Eyglós familie, idet det er en juletradition, at man laver det sammen i hjemmet under deltagelse af alle i familien, som kan deltage.DSC02127

Jole-øllen, som også er traditionel, består af maltøl og appelsinvand. Enten blander man selv i det forhold, man synes bedst om, eller også tager man nogle dåser færdigblandet. Margret, som stod for den administrative del af danskkurset havde dog også købt Tuborg Julebryg, så “folket” kunne få deres øl!

Vi sluttede en dejlig aften med te/kaffe og et stykke julekage. Snakken gik forrygende – på dansk, vel at mærke, og jeg glædede mig over deres sproglige udvikling på så kort tid. Fanney, som var syg og ikke kunne deltage beklagede dette i en efterfølgende mail og skrev (til min store tilfredsstillelse):

Jeg har aldrig nogen sinde været til et sprog kursus hvor emnet er blivet fremsat på så mange alternative og sjove måder.

DSC02128

I agterspejlet (1)

DSC02080

Det var så det!

Siden 31. august havde jeg bolig i Höfn og arbejdede hovedsageligt i grundkolens overbygning, med afstikkere til børneskolen og aftenskolen, samt til kommunens anden skole, den lille skole i Hof.

Det blev en lærerig periode, hvor jeg lærte meget om det islandske skolesystem, oplevede meget i grundskolen, og fik en god fornemmelse for det islandske samfund. Jeg lærte lika små íslönsku, og kan nu få mening i at læse en islandsk avis, kan følge med i underteksterne på tv og forstå enkelte islandske udsendelser. Især nyhedsudsendelserne blev i Island – som i Danmark – foretrukne TV-programmer.

Det var faktisk befordrende for undervisningen, at jeg forstod mange af de ting, eleverne sagde. Nogle gange glemte jeg at svare eleverne på dansk, men forsøgte islandsk, dog med vekslende held! Der er et stykke vej endnu!

Mødte Steinor, da jeg var på besøg i 6. klasse. Han havde forsøgt at lære mig islandsk ifm. lejrskole tilbage i september.

  • Nå, du HAR lært islandsk, sagde han! Det er godt!

Min sidste time på børneskolen var netop med 6. klasse. Deres klasselærer var fraværende pga. sygdom – et udbredt lærer-fænomen i december! Så jeg tog timen som vikar, hvilket vil sige, at der ikke var andre voksne i klassen til at hjælpe mig med konflikter, oversættelser eller andet. Men tillidsforholdet mellem os var i orden, så vi fik en fagligt god dansktime og et levende samspil, som gjorde timen stærk at slutte af med! Der, hvor mange islandske skoleelever markerer: Buinn! (færdig!) og starter i-phonen i samme bevægelse, var der her en klar lyst til at gå videre med noget af det, vi arbejdede med, selvom de egentlig havde fri og kunne gå hjem. Det endte med at en håndfuld blev og snakkede lidt, inden de gik!

DSC02092

 

 

 

 

 

Den sidste undervisningstime i Höfn overhovedet blev til gengæld helt modsat: De 10. klasses elever, som var blevet tilbage (til overs??), da man havde udtaget de dygtigste,  og dem uden diagnoser og indlæringsvanskeligheder, stod OGSÅ uden lærer, og da jeg havde en – synes jeg – god julequiz at slutte af på, og fik at vide, at de bare skulle beskæftiges en times tid, sagde jeg ja til også at tage timen med DEM som vikar.

Efter at de er blevet fravalgt og præget gennem 9½ år er der ikke meget, man kan få  dem til mere,   og det blev også kun halvdelen, som deltog aktivt, men jeg var ligeglad: Jeg kunne ikke og skulle ikke “redde” dem, så det blev en rodet affære. Imidlertid sluttede timen med at nogle kom og spurgte, om det virkelig VAR sidste time for mig i Höfn. Audbjörn, en høj 16-årigknægt, som hele tiden har haft det vanskeligt med at følge med, selvom han har forsøgt, gav mig lige en bjørnekrammer at gå på juleferie på, og der var ingen tvivl om, at han mente det positivt! Et par stykker gav hånd og var meget positive. Resten skulle bare væk hurtigst muligt

Så var der alligevel nogle, som havde haft en oplevelse af at møde mig! Det blev yderligere bekræftet af den enorme dynge af julekort eleverne fra de forskellige klasser kom og afleverede! Det var rørende!

Herdis, som har den tvivlsomme ære at have den omtalte 10.-klasse til dansk, har i forbindelse med afslutningen af sin lærereksamens-opgave stillet mig nogle spørgsmål om dansk i islandske skoler. De sammenfatter meget godt, hvad der er opgaven, hvad der er udfordringerne og hvad der er mulighederne i dansk i Island. Spørgsmålene og mine svar kan bruges, når jeg om få måneder skal evaluere og sammenfatte erfaringer, indsats og udbytte af at være rejselærer i Island – set fra min side.

Jeg har dem heldigvis på en fil, så de er nemme at finde frem igen i juni, men kunne også stå som det første reelle tilbageblik for mine 4 måneder i det sydøstlige hjørne.

Spørgsmålet om det tjener noget formål at have danske rejselærere kan kun besvares med et rungende JA ! Sålænge der er dansk på skemaet i Island er det en fremragende ide: En håndsrækning for lærerne – og en stor oplevelse for rejselæreren!

DSC02127

Bortførelse

  • Hold dig klar lørdag klokken 5. Jeg henter dig!

Denne “ordre” fra Ragnhildur var ikke til at tage fejl af: Jeg skulle kidnappes!

  • Hvad skal jeg have med? Hvilket tøj skal jeg have på?
  • Varmt, almindeligt tøj
  • Hvad skal vi?
  • Det får du ikke at vide!

Alt forsøgte jeg at gætte på, men ikke dette!

Vi startede med en biltur rundt i Höfn: Julepyntet langt ud over det rimelige! Konkurrerende familier, der år efter år prøver at overgå hinanden i opfindsomhed og belysning. Billeder og videoer kommer senere.

Jeg var godt rundtosset, men så satte vi kursus mod havnen og mod en af blot 3 åbne restauranter. Skulle vi på Humarhöfninn og spise? Nej, alt var lukket og mørkt (?). Imidlertid skulle vi ind til naboen, Kaffi Nýhöfn er en lille restaurant/café. Lukket for vinteren, så hvad…?

Nýhöfn

Ejerne af Humarhöfninn Ari og Maria bor her. Og hvem er de? Ari er bror til Emil, i hvis hus jeg bor/har boet, altså også  Aris barndomshjem! Ragnhild har siden jeg kom villet præsentere os for hinanden, og det blev en fantastisk time! Ari er uddannet civilingeniør i Aalborg, og de har boet der. Både hans og Marias dansk var fremragende, og de sagde vi skulle snakke dansk for at de kunne vedligeholde deres dansk, og fordi jeg jo nok ikke hørte så meget dansk her i Höfn!  Altså snakkede vi dansk!

Ud af mange interessante ting vi snakkede om, blev selve huset udgangspunkt for vores samtale. Ari og Maria købte det for 4 år siden. Da var det færdigtrestaureret på ydersiden – nu ville de gøre det færdigt indenfor. Huset er det ældste hus i byen, opført i 1897 af Otto Tulinius, som bestilte 2 huse i København og fik dem sejler hertil. det ene dog til at blive bygget nordpå.

I dette smukke hus, som oprindeligt var bindingsværk, men nu har karakter af et norsk træhus, bor Maria og Ari i den øverste etage i den mest charmerende og smukke lejlighed man næsten kan forestille sig i et sådant hus.

Café Nyhavn

I etagen nedenunder driver de – ved siden af nabovirksomheden Humarhöfninn – en lille sommerrestaurant/kafé, hvor 2-3 i køkkenet bener rundt i det lille køkken og laver mad til gæsterne.

Nýhöfn disk

I kælderen er der indrettet en lille bar, som har indgang ude fra en lille terrasse. Her sælges og serveres mange forskellige øl-typer fra Mikeller til franske og belgiske specialøl. Dette sted lukker kl. 10 om sommeren, men kan også tage større selskaber til mad.

De 2 naboejendomme er udelukkende beregnet på at imødekomme de mange sommerturisters sult og tørst, som klares med moderne café-mad, barristo-kaffer og de klassiske frokostretter.

Kaffi Nýhöfn

I café-afdelingen står en flot, gammel kakkelovn fra Lange i Svendborg, og i privaten en smuk brændeovn fra Morsø, begge tilsluttet den gamle teglstens-skorsten, men ikke i funtion.     Ligesom selve huset har de deres helt egen historie, inden de havnede her. Maria har i år været med til at skildre hele den fantastiske historie i Hústídindi, historien om handelshuset i Höfn, som nu er bolig og gæstgivere. Jeg fik et eksemplar, så jeg selv kan sætte mig ind i den historie, som på flere måder har med Danmark at gøre.

Skulle jeg have et ønske fri i denne verden, var det at eje sådan et hus! Man kan på nettet gå ind og finde yderligere billeder af dette drømmehus! Desværre ikke af øverste etage, som med sin placering ned til havnen og en dejlig morgenterrasse er en penthouse-lejlighed af høj værdi.

Aftensmad!

DSC02115

Nå, vi skulle ikke spise, og det var helt fint, for jeg har lidt travlt nu med at få tømt fryser og køleskab, så så lidt som muligt skal kasseres, når jeg fredag morgen sætter kursen hjemover. Grønsager får jeg alt for lidt af gennem den mad vi får på skolen, så nu skulle der laves ordentlig mad – det var jo dog lørdag aften!

Denne hurtige kasserolle kom til at smage lige så vidunderligt, som jeg synes den ser ud. Og så med friske grønsager, som er lynstegte i olie og lidt karry og med frisk timian. En håndfuld mixede oliven og en lille skål “frønske” som tilbehør var bare “spitze”!

Desserten er en hurtig kringle, som jeg fik lyst til at bage – der kommer gæster i morgen!

DSC02119

Det var samme kringle jeg bagte til medarbejdermødet mandag. Denne er dog finere i lagene ved hjælp af en ny teknik, jeg har lært.  Og den kan fryses! Om ikke jeg kunne sende opskriften ud til alle? Det var nemlig et dejligt stykke “wienerbraud”, som de kalder både min kringle og mine kanelsnegle! Så nu er hemmelighederne delt med kollegerne i Höfn!

13 julemænd

Yule

Fra 12. december til 6. januar hjemsøges islandske familier, især børnene, at 13 forskellige mænd, samt deres mor og far og en jamrende julekat!

Skræmmende.

De islandske julemænd er folklore og har ligheder med de danske gårdnisser, både i væremåde og udseende. I julen kommer de ned fra fjeldene, hvor de bor i huler og grotter. Sulten og kulden driver dem ned, og det hus, som ikke har orden i sine sager bliver hjemsøgt af tyveri og mærkelige hændelser. Samtidigt vil de børn, som ikke har opført sig ordentligt i årets løb, blive straffet herfor.                                De ønsker de 13 julemænd velkommen ved at sætte en sko i vinduet. De artige børn får slik (nammie), de uartige børn belønnes med rådne kartofler.

Man skal være opmærksom og lukke døren, både for kulden og for julemændene, som ikke skal have mange muligheder for at komme ind, før de er der!

Gryla

Det hele kulminerer den 24. december, hvor julemændenes mor: Gryla kommer ned og koger de værste børn, dem, der senere bliver kendte som “De hårdkogte!” (min udlægning!!)

Hun har også sin mand Leppelódi med og det er også her den jamrende julekat vandrer rundt omkring husene med sine skrig, som går gennem marv og ben.

Opdragelse.

Disse juleskabninger har været med til at skræmme og holde børnene i ave, og der er sikkert også islandske børn, som har haft brug for at møde disse rædsler, men siden 1746 har forældre ikke måttet skræmme deres børn med disse historier, hvorved julemændene og deres forældre er blevet mere menneskelige.

Men julemændene kommer, og de har – som vores nisser – især været at finde på gårdene rundt om i Island, og her findes de stadigvæk: Den mad man stiller ud til dem forsvinder i hvert fald!

The 26 days of Christmas …

Julemændene kommer i en bestemt rækkefølge, en hver dag indtil den 24. december, og de forsvinder en af gangen i samme rækkefølge, så hver julemand er til stede i 13 dage.

Fåredier

Den første kommer den 12. december: Stekkajastaur! Han menes at have mindst et træben eller stift knæ. Han søger fårestaldene for at die af fårenes yvere, men hans dårlige ben gør det svært for ham.     Han kan mærke det på at fårene bliver urolige, og man kan også i nogle tilfælde høre toc-toc fra hans træben/stok, når han går rundt.

mælkehugger

Næste julemand Giljagaur søger køerne og forsøger at drikke af mælkespandene, især mælkeskummet, som ligger øverst lige efter malkningen. En ting cappucino-munkene overtog, da de opfandt den berømte kaffedrik!!

pandeslikker

Den 3. julemand Stúfur er en meget lille mand, meget lig vores nisse. Han lister sig ind i huset, i køkkener og prøver at stjæle mad af stegepanden, og hvis ikke der er mere tilbage, nøjes han med den hårde skorpe, som danner sig i og udenpå gamle stegepander.

 skeslikker

Thvörusleikir er skeslikker! Altså også inde i huset:  Alle skeer, både spise- og mad-, bliver slikket rene. Så husk at vaske skeerne af inden brug!!

pottasleikir

Pottasleikir tager sig af alle potter, som har været brugt til mad og slikker dem! De skal også vaskes, inden man kan bruge dem! Vær især opmærksomme på de potter, som ser særligt rene ud, men måske er lige en anelse klæbrige, når man rører ved indersiden af dem! Det kunne være på denne måde man har beskyttet sig mod bakterier og mavesygdomme: Potter som står ubrugte et par dage kan godt samle nogle mikroorganismer, men julemanden Potteslikker sørger for, at man husker renlighed i husholdningen!

sengelurer

 

 

 

 

 

 

 

Har man trang til at gemme lidt mad til den lange islandske vinternat under sengen, vil det helt sikkert forsvinde  16.-29. december! Det er lige den periode Askasleikir er inde i det aller helligste rum og tager for sig! Depoter for natten forsvinder i hvert fald!

dørslammer

Hurdaskellir er mest irriterende på grund af sin trang til at smække med døre, låger og lemme. Man får ikke sovet meget, mens han er der, især ikke den 17.-18. december, hvor han går og fløjter ved dørene, og de smækker hele natten, med mindre man har sømmet dem til, låst dem eller på anden måde sikret dem!

Potteslikker

 

 

 

 

 

Skyrgámur elsker skyr! Og han finder al den skyr man har! Det forsvinder med garanti! Så måske man bør spise det meste af sit skyr inden han kommer? På den anden side er det også godt, hvis der er LIDT til ham, så børnene kan få lidt nammie i skoene!

pølsetyv

Bjúgnakrækir er ude efter pølserne! Har man glemt dem i røgerummet eller ikke har dem inde i køkkenet, er han der: Pølserne forsvinder! Især i de hjem, hvor der har været serveret diætmad op til jul! Eller hvis man kun har fået det traditionelle fedtstegte fladbrød, som traditionelt hører julen til i Island: Laufabraudet!          På den anden side skal man nok heller ikke gemme pølserne under sengen, hvor de på ingen måde er sikre i denne tid!

Glugga

Det er ikke sikkert, at der forsvinder noget mellem den 21. december og 3. januar, men hvis der ligger noget fremme, vil den næste julemand se det og stjæle det, om muligt! Han går rundt og kigger ind gennem vinduerne! Scary i sig selv! Moralen: Ryd op, så du ikke frister en mestertyv: Gluggargægir!

sniffer

Manden med den store næse og den forrygende lugtesans sniffer sig især frem til alt bagværk, og især laufabraudet er hans yndlingsmad! Hvis man ikke får ryddet bagværket til side, er Gáttathefur den sikre endestation for det!

 

kørkrog

Kød, og især det røgede fårekød, som efterlades ubevogtet bliver uvægerligt Ketkrókurs (Kødkrogen) bytte! Og man forstår ham: Salt, røg, lammekød er lækkert! Men det er ikke mange, som vil dele med ham!

Lysehugger

Kertasníkir er den eneste julemand man giver noget – ellers tager han det selv! Hans forkærlighed er lys lavet af talg, men han spiser gerne alle slags lysestumper, selv stearin, hvis han er sulten.  Men han laver også lys til at lyse julen op med. Derfor skal børnene skaffe alle mulige lysestumper til ham den 24.

 

Jeg er spændt på, om der er indsamling ved dørene i stil med halloween: Tricks og Treat juleaften! Da håber jeg dog ikke at være i Island, men i en hyggelig stue i Danmark sammen med familen!           Og de arme mænd fra fjeldene er også – næsten – taget tilbage, når JEG vender tilbage.

Jeg glæder mig til den 6. januar i Eyrarbakki, hvor julen brændes af: Ude på gaden brænder man sit juletræ af for at markere at julen er slut og at julemændene er taget hjem, forhåbentligt godt mætte, så de kan overleve i fjeldene til næste år. Og skulle Gryla have taget et par uartige og uopdragne og respektløse børn med i sin gryde: Okay for mig!! Så kan de lære det!  Eller…….

gryella

 

Juletravlhed

Pyha!

Fredag formiddag 11.15! Færdig med at undervise!

Har i denne uge haft 29 lektioner, heraf 8 med klasser og grupper, jeg ikke har haft før. Omstillingsparat? Det er man jo nød til at være! Nye klasser, nye børn, nye niveauer og differentiering at forhold sig til.

Så der er sunget “tommelfinger, tommelfinger”, “hjulene i bussen”, “Mester Jakob” og “1 og 2” i mange klasser fra 1.-6 klasse i Hafnaskolen i denne uge! Ved siden af 7.-10. klasserne i Heppuskolen og aftenskolens 4 aftner!

Men vi har også lavet mange andre gode ting, og modtagelsen og opmærksomheden har været upåklagelig. Tilbagemeldingerne meget positive: Hvornår skal vi have dansk igen? Og det har netop været meningen med hele min indsats i Höfn: At motivere til at man deltager aktivt i dansktimerne og være med til at gøre dem aktive, sjove og spændende.

Der er opfølgning i næste uge: Dansk, del 2!

X-mas-force

Har bare helt vildt lyst til at sidde og pjatte! Har jo heller ikke sovet for meget i denne uge med al den forberedelse!  Begrebet “fredags-øl” ser ikke ud til at eksistere her! Når lærerne går klokken 16.00, er det bare HJEMAD!

Men de vil godt pjatte!

Lige nu hygger vi os med fantasifulde måder at kunne starte juleferien allerede nu!  Her er “Chris og Chokoladefabrikken” en vidunderlig inspirationskilde, og vi går helt amok over:

  • “Jeg er faldet ned med en flyvemaskine i nat, chef”
  • “Der er nogen, der har stillet et 10-meter højt ringbind udenfor min dør i nat, chef”
  • “Så kom jeg til at indånde en fugl”, “det var sådan en lille solsort”
  • “Jeg har lige fået besøg af Poul Thomsen, ham kender jeg slet ikke”
  • “Jeg var oppe hos min læge i går, og han sagde jeg snart bliver syg”

Chris og Chokoladefabrikken er noget af det første fra Angora-drengene Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann fra 2001. Fra gamle dage, ja, men stadigvæk helt aktuelt og morsomt!

Hvor er alle henne?

Mens jeg sidder med min opsamling for ugen, opdager jeg, at der ingen er i arbejdsrummet, og der er heller ingen i lærerværelset!?Sæmundur stikker hovedet ind:

  • Kom med! Vi må se at finde noget at spise!
  • Jamen er der ikke varm mad i dag?
  • Jo, kakaosuppe og tvebakker! Vi dør jo af sult!  (Sæmundur har cirka samme kropstype som mig!)

Så vi ud i bilen og ned i byen: Her er alle de andre lærere – og mange elever også, og vi får hurtigt købt nogle baguettes og pitabrød med pålæg at overleve på!

Hurtigt, nemt, og ikke helt meningen med at kunne spise på skolen!

Længslen efter Danmark, Fyn og gode ting hjemme stikker sit nydelige ansigt frem i dag! Blålysene kan IKKE skaffes i Höfn!

Nu er der bare 2 uger til eventyret i Höfn må slutte!

God weekend!

Blålysdåse