Gensyn

IMG_0480

Gå aldrig tilbage til en fuser!

Lidt tilfældigt blev det således, at jeg på bare 3 dage kom til at gense alle de skoler jeg hidtil har været tilknyttet. Sådan lidt af høflighed og nysgerrighed kiggede jeg indenfor på de 2 lokale skoler og fandt alt i orden! Et par elever var så venlige at genkende mig!

Så tog jeg til sidste turneringskamp i basket i Thórlákshöfn, og mødte alle “mine” dansklærere: Vi aftalte at mødes igen mandag.

Men mest af alt glædede jeg mig til at følge en invitation om at komme til “Blús og Rock-Hátid” i Höfn. I sne og storm kørte jeg derudaf. Vejene var imidlertid for det meste ryddede, så det gik fint trods uvejret. I Hof holdt der biler udenfor skolen. Den var ikke med på planen, men jeg fik en så hjertelig modtagelse, at jeg ikke fortryder det lille stop! De forberedte sig til skolefesten om aftenen, og jeg blev straks inviteret med – også til at spise! Det var desværre bare ikke med i min plan, så det blev ved et kort stop. Isak har ellers udtalt i Höfn, at det havde været sjovt at have mig som lærer. “Undtagen, da vi skulle lære at danse!!”

Men: Dansedag er dansedag, og godt jeg fik trumfet det igennem! Jeg skal sent glemme elevernes glæde ved at gense mig!

20160312_095330

Et studie i alle tænkelige nuancer af tyrkis og smaragdgrøn.

Vinterens sne storsmelter: Langs vejene ligger smeltevandssøerne oven på is og sne og vister de smukkeste farver i et orgie af sne, sort fjeld og grønne og blå farver! Fotoet ovenover gengiver på ingen måde skønheden og de stærke farver, jeg mødte. Men der har været en kedelig tendens til at jeg tager afsted uden et ordentligt kamera, og derfor er det de noget svagere mobil-phone-billeder, som skal forsøge at bevare de betagende minder.

Gæster fra højlandet.

Rensdyrene kan ikke finde føde oppe i fjeldene mere, og sulten driver dem ned, hvor sneen smelter, og de gamle græstotter kommer til syne. Jeg så en stor flok og fik taget nogle billeder ret tæt på. Når de er så sultne, ænser de ikke mennesker, hverken turister eller andre vejfarende, og man kan komme ret tæt på.

20160311_124327

 20160311_124329

Men de kommer også ret tæt på: I Höfn havde en flok været helt nede i byen, og en af renerne havde overnattet på en lille ø i lagunen,

Gensyn

Det var skønt at møde op på sin gamle skole her 3 måneder efter jeg sidst havde været der. At dømme efter “rædslen” i elevernes øjne havde de ikke helt glemt rejselæreren endnu! De mandlige lærere gav bjørne-krammere og gode dunk i ryggen, og kvinderne smed, hvad de havde i hænderne og gav hånd og enkelte kindkys! Mange elever kom og hilste på og snakkede, og vi havde nogle fornøjelige timer sammen, selvom de faktisk lige var gået på weekend! Det var dejligt!

Efter en tur i hot tubben (jeg har jo stadigvæk nogle klip til gode) var det tid til omklædning, aftensmad og opladning til en aften i Pakkhusid, hvor der var 3 orkestre på menuen med heavy rock/blues, U2-kopimusik og 2 sæt med Credence Clearwater-musik i et sandt revival-show. Alle musikere kom fra Egilstadir, men havde tilsyneladende mange gode bekendte i Höfn.

Første orkester (Murmur) havde en far med til at køre, da ingen af de 3 musikere endnu er gamle nok til kørekort. Men deres musik bar præg af en solidt kendskab til Cream, Led Zeppelin og Uriah Heep, selvom deres melodier var hjemmelavede. Faren (Bjarni) fandt ud af, at jeg var dansker, og så skal jeg da love for han gik i gang med at opfriske sit dansk, som faktisk ikke var så rustent endda! Han kunne bande og svovle og skælde ud og være morsom og lyttende og var en skæg oplevelse.

Af en eller anden årsag havde Bjørn fået placeret os HELT oppe ved musikken! Jeg kunne læse med i både noder og sangtekster! Blev MEGET glad for at have investeret 60 ISK (3 danske kroner) i ørepropper.

Placeringen gjorde også, at jeg – eller i hvert fald min nakke og arme – må være med på alle de fotos og videoklip, der er lavet fra fredag aften i Pakkhusid i Höfn!

Aftenens musik var et langt nostalgisk trip til dengang man selv var teenager, og Johnny, Eigild og jeg dannede et orkester, hvor kun Johnny havde et rigtigt elektrisk instrument. Jeg selv havde en spansk guitar og  Ejgild trommede på papkasser og taburetter mm. Vi øvede kun få gange, og jeg blev udelukket fra orkestret, da jeg ikke ville købe en basguitar. Det gjorde Ole så, og orkestret nåede at spille til dans mange gange siden!

De magiske ord

Mange af dem jeg mødte i Höfn var gamle kolleger og kendinge, men kun Sindre, min tidligere logerende, kunne gennemskue det. Da han hilste, sagde han: Velkomin heim!!

20160312_095744

Kvalitetstid.

DSC02319

Skemafri uge! Hvad gør man så??

Det havde Joakim, og han spurgte, om han kunne besøge mig, og: Selvfølgelig!

“Jeg tager sgu lige op til dig og får noget kvalitetstid sammen med dig!”, sagde han. Og DET fik vi! Samtidigt må jeg indrømme, at vejret næsten altid er fantastisk og afvekslende (typisk islandsk), når jeg har gæster.

Nogle ting gik igen i hans besøg, som var så fint og afslappet, at jeg også oplevede en slags mini-ferie derved, selvom jeg havde fuldt timetal på ny skole: Sunnulækjarskolen i Selfoss.

  • Vi badede. Og det i 5 forskellige omgivelser: Den gamle Sundhöllin i Reykjavik, de varme kilder i Reykjadalen, Stokkseyri Sundlaug, den store hottub i Fludir, og Sund i Mossfellsbær, en af de mest moderne anlæg i Reykjavikområdet.

hottubsundhöllin

fludir 1

  • Vi så og snakkede fodbold, tippede, var til storskærmskamp: Finale mellem City og Liverpool.
  • Vi spiste herlig mad, hvad enten det var friskt fra fiskehandleren, tårepersende thai-mad i Reykjavik eller hummerbrød i Kaffi Selfoss
  • vi kørte ud og så natur og turist-steder: Geysir, Thingvelir, Gullfoss, Seljalandsfossen, Skogafoss, Urridarfoss, Fludir, stranden, havnene, Nordens Hus, Perlan, Rådhuset i Reykjavik, Harpan osv.

og:

  • vi så på fugle. Dog mest Joakim, men i ugens løb lærte jeg 6-7 vinterfugle at kende, ergo kan man godt kalde mig en slags fuglekender!!

DSC02395

Ung mand i huset.

Og Joakim tog sin herrepart af såvel husopgaverne og transportudgifterne, og var også den, der kørte mest, når vi var rundt.

Vi drak en god mængde

  • te
  • diverse kaffe
  • øl
  • og en rom (ved en særlig lejlighed)

Det var dejligt at blive vartet op, og det gjorde udfordringerne i den nye skole meget lettere at håndtere, også fordi Joakim var god at sparre med om dette.

Nogle gange kørte Joakim mig til skole og videre i bilen, bla. mod Thorsmørk, ud i Flói fuglereservat, i morgencafé eller til Bobby Fischer-centret! Han fortalte om mange, gode oplevelser derved!

På tur.

Flotte ture, natur og spændende oplevelser – hver dag!

DAGBOG.

lørdag: flot tur gennem den hvide sne over Threngsli-passet til Thorlákshöfn.
Tyrkisk linsesuppe. Trætte. Tidligt til ro.
søndag: kysten, fuglene, indkøb Selfoss
Hummerbrød på café, linsesuppe. Fodbold på storskærm,TV-fodbold hjemme
mandag: Til Reykjavik. Harpen, Rådhuset, Reykjavik Roosters (café), Sundhöllin, Thaimad så stærkt, at læberne brændte.
tirsdag: På jagt efter hulerne. Hveragerdi jordskælvscenter.
Nordlys: 2½ time med afvekslende styrke. Mest mod vest. Vi kørte til havnen for at se. Joakim sent i seng - måske fordi vi fejrede synet med en god rom!
Torskeret.
onsdag: Fremragende vintervejr, ingen vind, 1-2 graders frost. Vandret op til de varme kilder i Reykjadalen og lå i en bugtning i perfekt tempereret vand i næsten en time, inden vi tog tilbage.
Lammekølle.
torsdag: Tur til havnen til Vestmannaøerne, Skogafoss og Seljalandsfoss. Filmoptagelser med Jackie Chan og en indisk skuespiller til filmen: Kung Fu YOGA. Bade i Stokkseyri - med kaffe på bassinkanten.
Lammekølle.
fredag: Tur til Fludir, et for mig ukendt sted, hvor der i mange år har været en naturligt anlagt bassin lige ved siden af en elv og geotermisk varme, også brugt til at dyrke nogle af de fine islandske tomater, vi kender.
Aften: TEATERTUR: NJÁLA i Reykjavik!
lørdag: Joakim besøger fuglemand i Selfoss. Eftermiddag:Tur til Borganes. Setlementmuseum og Egill Skallagrimson. Bad i sund i Mossfellsbær. Snevejr på hjemturen.
søndag: Dårligt vejr på kysten. Vi kører mod Reykjavik. Får kaffe på Perlan, besøger Nordens Hus, kører ud til Keflavik Havn og kigger fugle. Farvel og tak - SUPER uge!
 DSC02418

Njals Saga 2016

Njála

påske-nadveren?

På teateret.

Muligheden for at komme i teateret viste sig i denne uge, da kollega Sólveig skulle ind og se en opsætning på Borgleikahuset (By-teateret) i Reykjavik, og manglede en kørelejlighed!

Hun abonnerer på 6 forestillinger om året, og kan til hver forestilling købe 4 billetter med rabat. Indtil nu har hendes familie måttet holde for, men fredag aften var jeg en af de heldige. Hendes søn og svigerdatter fra Reykjavik var glade aftagere af de 2 sidste billetter.

Njál – Upstairs!

På vores lofts-toilet på Stenbækvej har der gennem mange år ligget en billigudgave af Njals Saga. en bog, jeg faldt over ved et bogudsalg, købte og tog med hjem OG læste 4-5 gange!

Muligheden for at se denne islandske saga på en islandsk scene var simpelthen endnu et scoop i en fantastisk uge (læs: Kvalitetstid).

Det er en meget moderne opsætning med rap, Eurovision Song Contest, trim og meget andet indlagt, hvor scenen kunne bære det. De fleste har talt om en fantastisk forestilling, enkelte, som mere er til det klassiske teater har været begrænset begejstret, nogle er endog udvandret fra den meget spektakulære forestilling, som varer 2 timer og 40 minutter.

njal 3

Forberedelse.

Sagaen er en af de største i Island – også i bogform, hvor den ligner den 600-siders mursten. Den har jeg IKKE læst. Den danske på måske 120 sider derimod har jeg, dog uden at kunne huske handlingen. Det var derfor dejligt at finde et resumé på nettet: “Njals Saga på en A-4side”!

Den nåede jeg lige at kigge igennem som forberedelse, hvilket viste sig altafgørende for at kunne forstå handling og have bare et lille indblik i de 100 forskellige personer og navne, som optræder.

Handlingen er jo et stort drama om fornærmelser, æreskrænkelser, hævn, mord, gengældelse, trolddom og kærlighed. Blodigt, som jeg huskede det!

Njála

Og gennem hele forestillingen, som er yderst krævende fysisk for de medvirkende, må man gennem massevis af mord, lemlæstelse og blodrus. Ikke ulækkert, men makabert og i et billedsprog, som gik lige ind! Og hvad der i den ene scene er en ketchupflaske til et gilde (moderne hotdogs med det hele) er i den næste en sprøjtepistol med blod. I slutningen af første del har man fornemmelsen af, at de medvirkende sejler rundt i blod og affald og er smurt ind i det.

Netop blodrusen, altså hvor en person går bersærk af magtesløshed og ikke lader sig standse før alle frustrationer er banket ud af kroppen, er hamrende godt illustreret.

I en scene er en af skuespillerne sat ved et trommesæt og spiller en dødsdans på dette, mens en anden skuespiller overpøser den stakkels musiker med 3-4 SPANDE med teaterblod, mens dansen stiger i intensitet og både trommeslager og trommesættet til sidst er smadret.

njal 2

Sindsygt! Flot! Modigt! Grænseoverskridende! Pågående!

Branden på Bergthorsvoll.

Hvor første del slutter i en kæmpe, samlet fysisk udfoldelse af ensemblet, starter 2 del (som kom til at stå lidt svagere og mere tungt) med 10 minutter, hvor 10 af de medvirkende uafbrudt løber rundt på drejescenen (Cooper-test??)

Her møder jeg et lavpunkt, fordi der nu reciteres meget på islandsk. Nu fornemmer man, at det bliver alvor! Det hele kulminerer i mordbranden på Bergthorsvoll, og også her er der brugt effekter, så tilskuerne føler sig midt i den! Ud over røg drejes et væld af stærke lampermod publikum, så man selv på 14. række kan mærke varmen fra branden, og netop som det uundgåelige sker, at gårdens sidste forsvarere falder, kommer et 80-personers herrekor langsomt ind over scenen og synger dødssangen! Stærke sager!!

njal 5

Da forestillingen slutter, rejser hele publikummet sig og klapper i mange minutter! Det er ikke altid sådan i Island, men denne aften er en fyldt sal (vel 1500 tilskuere) ikke i tvivl. Og der er ikke nogen, som er gået før tiden, så vidt jeg kan bedømme.

Blod og humor.

Forstod jeg stykket? Ja! Ubetinget! Ud over oplevelsen for øje og ører opdagede jeg, at mange ord var forståelige, og selvom detaljer og ord gik tabt, var der rigeligt til at holde fast i handlingsforløbet og i de mange bizarre optrin. En bidende parodi på den dansk/norske konge (spillet af en skuespiller med 2 hoveder og 2 kroner – og på klingende dansk, som udartede sig til en Freddy Mercury-parodi) var nem at forstå! Elvis var også med, her som en 2 meter høj kæmpe i ALT for stramtsiddende dragt, men ellers vellignende!

Njal selv, den vise, mand og strateg, som ifølge sagaen var skaldet og havde manglende skægvækst blev spillet virkeligt morsomt af en lille kvindelig skuespiller, her i sin entre maskeret som Jabba the Hutt.

njal 1

Mageløst, opfindsomtog faktisk en teaterrejse værd!