Njals Saga 2016

Njála

påske-nadveren?

På teateret.

Muligheden for at komme i teateret viste sig i denne uge, da kollega Sólveig skulle ind og se en opsætning på Borgleikahuset (By-teateret) i Reykjavik, og manglede en kørelejlighed!

Hun abonnerer på 6 forestillinger om året, og kan til hver forestilling købe 4 billetter med rabat. Indtil nu har hendes familie måttet holde for, men fredag aften var jeg en af de heldige. Hendes søn og svigerdatter fra Reykjavik var glade aftagere af de 2 sidste billetter.

Njál – Upstairs!

På vores lofts-toilet på Stenbækvej har der gennem mange år ligget en billigudgave af Njals Saga. en bog, jeg faldt over ved et bogudsalg, købte og tog med hjem OG læste 4-5 gange!

Muligheden for at se denne islandske saga på en islandsk scene var simpelthen endnu et scoop i en fantastisk uge (læs: Kvalitetstid).

Det er en meget moderne opsætning med rap, Eurovision Song Contest, trim og meget andet indlagt, hvor scenen kunne bære det. De fleste har talt om en fantastisk forestilling, enkelte, som mere er til det klassiske teater har været begrænset begejstret, nogle er endog udvandret fra den meget spektakulære forestilling, som varer 2 timer og 40 minutter.

njal 3

Forberedelse.

Sagaen er en af de største i Island – også i bogform, hvor den ligner den 600-siders mursten. Den har jeg IKKE læst. Den danske på måske 120 sider derimod har jeg, dog uden at kunne huske handlingen. Det var derfor dejligt at finde et resumé på nettet: “Njals Saga på en A-4side”!

Den nåede jeg lige at kigge igennem som forberedelse, hvilket viste sig altafgørende for at kunne forstå handling og have bare et lille indblik i de 100 forskellige personer og navne, som optræder.

Handlingen er jo et stort drama om fornærmelser, æreskrænkelser, hævn, mord, gengældelse, trolddom og kærlighed. Blodigt, som jeg huskede det!

Njála

Og gennem hele forestillingen, som er yderst krævende fysisk for de medvirkende, må man gennem massevis af mord, lemlæstelse og blodrus. Ikke ulækkert, men makabert og i et billedsprog, som gik lige ind! Og hvad der i den ene scene er en ketchupflaske til et gilde (moderne hotdogs med det hele) er i den næste en sprøjtepistol med blod. I slutningen af første del har man fornemmelsen af, at de medvirkende sejler rundt i blod og affald og er smurt ind i det.

Netop blodrusen, altså hvor en person går bersærk af magtesløshed og ikke lader sig standse før alle frustrationer er banket ud af kroppen, er hamrende godt illustreret.

I en scene er en af skuespillerne sat ved et trommesæt og spiller en dødsdans på dette, mens en anden skuespiller overpøser den stakkels musiker med 3-4 SPANDE med teaterblod, mens dansen stiger i intensitet og både trommeslager og trommesættet til sidst er smadret.

njal 2

Sindsygt! Flot! Modigt! Grænseoverskridende! Pågående!

Branden på Bergthorsvoll.

Hvor første del slutter i en kæmpe, samlet fysisk udfoldelse af ensemblet, starter 2 del (som kom til at stå lidt svagere og mere tungt) med 10 minutter, hvor 10 af de medvirkende uafbrudt løber rundt på drejescenen (Cooper-test??)

Her møder jeg et lavpunkt, fordi der nu reciteres meget på islandsk. Nu fornemmer man, at det bliver alvor! Det hele kulminerer i mordbranden på Bergthorsvoll, og også her er der brugt effekter, så tilskuerne føler sig midt i den! Ud over røg drejes et væld af stærke lampermod publikum, så man selv på 14. række kan mærke varmen fra branden, og netop som det uundgåelige sker, at gårdens sidste forsvarere falder, kommer et 80-personers herrekor langsomt ind over scenen og synger dødssangen! Stærke sager!!

njal 5

Da forestillingen slutter, rejser hele publikummet sig og klapper i mange minutter! Det er ikke altid sådan i Island, men denne aften er en fyldt sal (vel 1500 tilskuere) ikke i tvivl. Og der er ikke nogen, som er gået før tiden, så vidt jeg kan bedømme.

Blod og humor.

Forstod jeg stykket? Ja! Ubetinget! Ud over oplevelsen for øje og ører opdagede jeg, at mange ord var forståelige, og selvom detaljer og ord gik tabt, var der rigeligt til at holde fast i handlingsforløbet og i de mange bizarre optrin. En bidende parodi på den dansk/norske konge (spillet af en skuespiller med 2 hoveder og 2 kroner – og på klingende dansk, som udartede sig til en Freddy Mercury-parodi) var nem at forstå! Elvis var også med, her som en 2 meter høj kæmpe i ALT for stramtsiddende dragt, men ellers vellignende!

Njal selv, den vise, mand og strateg, som ifølge sagaen var skaldet og havde manglende skægvækst blev spillet virkeligt morsomt af en lille kvindelig skuespiller, her i sin entre maskeret som Jabba the Hutt.

njal 1

Mageløst, opfindsomtog faktisk en teaterrejse værd!