Resonans.

Nedrivning

De spændende opslag fra et helt skoleår tages ned og lægges i en pæn bunke. De færreste gemmes til kommende årgange og slægter: Det vigtigste er ikke at have resultaterne at kigge på, men at have været gennem en proces omkring dem.

På gangene har de fleste klasser haft ting hængende, og det er nu op til klasserne og til klasselærerne at få taget det hele ned og få renset væggene af for elefant-snot. De bare vægge giver genklang, mere end de plejer, da jeg forpustet går hen mod stue 12 på grundskolen i Hveragerdi. Jeg er sent på den, fordi flyttefirmaet afhentede mit flyttelæs – 4 professionelt pakkede flyttekasser – her i morges, inden jeg kunne tage på skolen.

Den sidste dag var kun med 3 lektioner, og med lidt snilde og fleksibilitet fik dansklærerne byttet rundt på emner og timer, så de bare skulle læses, når jeg kom!

Kagefest!

Køkkenet havde i anledning af min sidste dag bagt en kæmpestor kage til alle ansatte – som de så havde sat til livs i første frikvarter, altså inden jeg var nået frem! De påstod også, at de havde sunget og holdt taler!!! Nå, bare DE havde det sjovt!

Efter mine 3 timer – de sidste i Island – evaluerede vi kort de seneste 4 uger over dampet kuller med grønsager, islandsk rugbrød og overdådig salat fra salatbaren, og her fik jeg overbragt et stykke – særdeles velsmagende – nøddekage, nemlig det stykke, som var taget fra til mig!

En afskedsgave var der også – hvilket var meget uventet, helt overflødigt, men dejligt: Islandsk brugskunst til køkkenet, nu hvor jeg bare skulle hjem og lave mad til Magda! Fin islandsk humor!

Et kort lavet af elever og med påskrift fra mine nære kolleger i danskafdelingen:

  • Kære Frede
  • Det har været en rigtig fornøjelse at have dig her i Hveragerdi.  Du er altid velkommen på besøg. De bedste hilsner til Danmark! Tusind tak for alt!
  • Lærere og elever i Grundskólinn i Hveragerdi

Dette afskedsbrev er symptomatisk for de skoler jeg fik lov til at medvirke på, for (hovedparten) af de elever, jeg mødte der, og for Islands-turen set fra mit eget perspektiv. Samlet set en fantastisk tid, og en stor oplevelse!

De mange varme knus, kram, kindkys, high-fives og omfavnelser jeg fik – ud over min løn – bekræfter min egen opfattelse af en gensidig stor og berigende oplevelse, som jeg kun kan håbe, at mange lærere i såvel Island som Danmark får ved at være lønarbejder og inspirator i skoleverdenen. Sammen med lærersamarbejdet, den gensidige inspiration og frihed til at gestalte den undervisning man selv tror på, udgør succeserne og skulderklappene den energi, som starter motoren morgen efter morgen i et langt skoleliv.

Slutrengøring.

I privaten runger det også! Nu, hvor mit flyttelæs er væk, alt er rengjort og vasket af, alle møblerne er sat tilbage hvor de stod før jeg kom, og hvor der kun står min rejsebagage på gulvet og min sidste kop te på bordet, lyder denne hyggelige lejlighed mere steril, end jeg husker den.

Men også her er det som om jeg lige har taget ½ års arbejder ned fra væggene og har fjernet elefantsnottet. Opgaverne er pakket ned, omkring 25 kilo papir og opgaver og kopier er sorteret fra og smidt ud! Nu skal der lige pustes ud (og jeg skal rejse hjem) og så starter det hele igen til august! Nye processer, nye elever, nye kolleger, klar til nye udfordringer og nye omstændigheder, men alligevel i en tro på, at også næste skoleår bliver fantastisk, om end i andre og lidt mere ydmyge naturlige omgivelser.

Tak for dansen, Island! Der bliver ingen overdans, men hvor har vi også været heldige og dygtige med det vi fik danset indtil nu!

 

Gulvvarme

Varmen har været iøjnefaldende her i lang tid. Masser af solskinstimer og stærk sol. Bare: Når man kom UD i solen, er vinden alligevel kold. Vi ER langt nordpå, og det bliver nok aldrig rigtigt varmt, selvom vi har set masser af varmeflimmer de seneste uger!

Først nu sidst i maj er træerne ved at springe ud her sydpå ved Atlanterhavet. I Reykjavik derimod er det, som om der er lunere.

Nu er det jo meget sådan, at når man har det for varmt indendørs i Island, skruer man sjældent ned for radiatorerne. Derimod åbner man vinduerne!

I en by som Reykjavik, hvor folk bor forholdsvis tæt, kan det jo godt være, at de åbne vinduers politik er med til at øge opvarmningen af nærmiljøet, så blomsterne og træerne kommer før her end andre steder.

Men i Reykjavik er der også noget andet, som kan give opvarmning: Visse steder i  byen er der varmerør lige under fliserne i fortovet!

austervöllur sommer

En af de centrale pladser, Austervöllur, som er pladsen foran Altingen og mellem Altinget og Ingolftorvet er helt undermineret af varmerør! Man behøver bare at lægge sig på knæ for at mærke efter: Jo, den er god nok! Og jeg har faktisk også set blotlagte varmerør i forbindelse med en reparation i et fortov lige ved Lækjargate, tæt på Rådhuset i Reykjavik.

Det er selvfølgelig dejligt, at den høje gulvtemperatur sørger for snefri fortove om vinteren – eller næsten!

austervöllur vinter

For energibevidste danskere må det imidlertid virke som spild af god og dyr energi at gøre dette.

Rigelige mængder af geotermisk varme.

Reykjavik bliver opvarmet og bliver forsynet med elektricitet fra 2 store kraftværker i oplandet: Nesjavellir ved Thingvallasøen og Hellisheidi Kraftværket, blot 35 km. øst for Reykjavik.

 

nesjavellirNesjavellir.

På begge kraftværker har man stukket et sugerør 1-2 km ned i undergrunden, hvor der er lommer med varmt vand, helt op over 300 grader varmt!

Dette vand finder selv op i systemet på kraftværkerne, hvor man først udnytter dampen til at køre store turbiner, som producerer al den strøm, man skal bruge, dels nedkøler (!!) dampen og sender den ind til Reykjavik.

Man bibeholder et konstant tryk ved dels at sende returvandet tilbage til undergrunden under vulkanområdet Hengill, dels ved at pumpe overfladevand tilbage. Her er – ifølge beregninger – varmeenergi og vand nok de næste 7.000 år, mindst!!! Så nu, hvor islændingene har fundet teknikken med at udvinde energi og varme, er det kun et spørgsmål om hvad de skal bruge det til!

Og så er det jo CO2neutral energi, da der ikke indgår fossile brændstoffer i den. Ud over de ca. 23 områder, hvor man har direkte kontakt til højtemperatur-vand, er der i hele landet også lav-temperatur-vand på omkring 70-80 grader, som kan bruges til opvarmning og vask.

Hellisheiði Power Station Iceland

Det 10 år gamle og topmoderne geotermiske anlæg i Hellisheidi er dagligt åbent for publikum via en imponerende “show-room”-bygning og absolut et besøg værd!

Her udvinder 4 kæmpe turbiner strøm af tør damp! Ja, man fjerner faktisk meget af det våde i dampen, inden den lukkes gennem turbinerne! Store dampskyer vidner om, at alle sikkerhedsventiler hele tiden slipper overtryk ud af systemet, så man til stadighed kan styre det, der kommer op af jorden.

Prutvand

Når det varme vand siden ved en temperatur af 82 grader celcius forlader værket i tykke, isolerede rør mod Reykjavik, er det varmt vand til radiatorer og de mange varme haner og brusere i byen. Dette vand lugter lidt – eller meget – af svovl, fordi det ER vulkanvandet fra undergrunden, som anvendes til dette. Det er i øvrigt en lugt man skal vænne sig til. Til gengæld kan man slå nogle ordentlige prutter uden at blive afsløret, forudsat de er lydløse!

Smeltevand, kildevand og opsamlet regnvand udgør det rene vand, man har i de kolde haner, og det smager friskt og dejligt, selvom intet slår det at drikke lige fra en kølig bæk i fjeldene!

perlan

Da landskabet falder over 200 meter ind mod hovedstadsområdet, finder det selv vej nedad! Ankommet i Reykjavik kommer det først til Perlan, et stort tankanlæg med forskellige andre anvendelsesmuligheder. Nu er det varme vand kølet ned til 80 grader, og nu skal det pumpes videre til diverse fordelingscentraler og -pumpehuse rundt omkring i byen.

I starten af det 13.000 km lange ledningsnet i Reykjavik er det varme vand VIRKELIG varmt, og man skal lære at blande med koldt vand, for ellers bliver man let forbrændt. De sidste forbrugere på nettet har vand, som er over 40 grader varmt, og derfor stadig rimeligt til opvarmning.

natholtsbad

Her blandes varmt vulkanvand og koldt saltvand fra havet.

Det overskydende vand, som passerer hele ledningsnettet ender til sidst i Atlanterhavet ved det dejlige havbad Nautholtsvik, hvor det er med til at varme en beskeden lille del af Atlanterhavet op. Det er billigere at lade det flyde ud her end at pumpe det tilbage til Hengill, for i Island vidner de mange evigt strømmende og susende vandløb om, at der er rindende vand hele tiden – også om vinteren og om natten.

DSC02915

 

I Hveragerdi og Fludir er de varme kilder lige under jordoverfladen mange steder, og små dampskyer og små kogende natur-potter bobler og damper konstant af varme. Ikke underligt, at man her har store drivhusanlæg med dyrkning af grønsager og blomster.

Især de islandske tomater fra Fludir er meget velsmagende, og de drives og fås faktisk året rundt.

Knowhow.

Man kan ikke umiddelbart sende strøm og energi til Europa fra Island på samme måde som med olien: Energitabet og omkostningerne ville være for store. Men når islændingenes store bilpark ad åre kan forsynes via geotermisk energi (hybridbilerne) vil det være meget begrænset, hvad man skal bruge olie til. Faktisk kan man også dyrke planteolier (raps) i Island, så man kan både omkring grønsager og frugt og omkring fossile brændstoffer og smøre-midler blive helt selvforsynende. Dét er lyse udsigter for de islandske muligheder.

Faren ligger i den globale opvarmning: Når jökullerne smelter, forsvinder vandforsyningen! DET kan sætte en stopper for energi-eventyret, selvom der er varme nok nede i jorden. Indtil videre er koldt vand regulatoren af denne varme, og kan man ikke holde temperaturen nede, kan det blive svært at styre.

Sidste uge

Jeppe, Kaspers kammerat og min sidste gæst i Island er kørt til Keflavik! Den seneste uge har været velsignet af et – for det meste – meget smukt islandsk forårsvejr, og denne morgen er ingen undtagelse.

Og dog: I nat regnede det for en sjælden gangs skyld. På vejen mod broen lå der et fint lag sne, som kun lyset og varmen har tøet op i. Var vågen 2.30 og kunne faktisk godt have læst en avis udendørs, så nu er her lys i mindst 21 timer!

Underlig situation at køre mod Keflavik nøjagtig en uge før jeg rejser hjem! Jeppe spurgte også til mine tanker her til afslutningen af rejsen, men de er vist ikke kommet helt frem endnu!

De praktiske udfordringer inden afrejsen fylder mest. Måtte skifte bil torsdag, men oplevede en ualmindeligt opmærksom politisk chef i form af Thorsteinn, der er skoledirektør i Selfoss. Selvom han havde fri, havde han set mit nødråb fra aftenen før på mailen og allerede skaffet mig en ny bil. I det mindste til mandag. Så håber jeg han har noget på hånden til de sidste 4 dage på arbejde og min tur til lufthavnen lørdag, så jeg ikke bliver presset.

Alene i lejligheden kan jeg nu begynde at gøre rent. Der er 7 rum, som alle skal have godt med sæbe, vand og klud! Og der skal også pakkes. Dels de ting jeg skal have med mig i kufferten lørdag, men også de ting, som flyttefirmaet skal få hjem. Heldigvis har 2 firmaer tilbudt at gøre det, så nu skal jeg bare aftalemed det ene firma, hvordan vi gør.

Sidste middag.

De materialer jer har ´haft med hjemmefra og brugt heroppe skal ind på biblioteket i Reykjavik ved Universitetet, så andre dansklærere kan få glæde af dem næste år. Ved samme lejlighed skal vi afrunde året sammen, Michael, Lisbet og jeg. Charlotte er taget hjem, men skal jo også herop igen. Hende ser vi først, når vi skal videregive erfaringer til næste rejselærerhold i Gentofte den 24. juni. En god middag og en god snak vil være et dejligt punktum for rejsen.

Sidste opgaver.

Timerne i den kommende uge bliver forhåbentlig lette at gå til. Selvom jeg lavede nye øvelser, opgaver og videreudvikling af materialet så sent som torsdag, er jeg ved at have de ting klar, som har fungeret, og som ikke kræver yderligere forberedelse. Alle disse skal med i den rapport, som jeg skriver færdig her i weekenden.

Opfølgning på lærerkurset i slutningen af april skal også færdiggøres og sendes, og endelig skal jeg have et møde med de meget engagerede og progressive dansklærere på skolen, som har udviklet så meget danskmateriale baseret på it. Det kunne være en fornøjelse at komme hjem med gode ideer til yderligere udvikling af mit materiale, som jeg håber også at kunne afsætte til kolleger i danske skoler.

Tiden indtil lørdag 10.25 (afgang med SAS fra Keflavik) skal nok gå hurtigt – der bliver nok at arbejde med, så ventetiden ikke bliver for smertelig!

Lørdag, den 21. maj, en uge før jeg lander i Kastrup!

 

 

Bryllupsdag

 

bryllupsdag

Kæreste kæreste!

Efter sådan en 18. maj er det svært at falde i søvn, selvom jeg er segnefærdig! Ked af at jeg vækkede DIG efter DIN lange og besværlige dag!

Min dag i punktform:

  • Vågnede og sendte dig it-kys og tanker.
  • Pakkede taske – forberedte imens: havde ikke fået forberedt noget pga besøg og ture
  • Var klar – manglede bare at fotokopiere – til 6 lektioner – 2 x 2 timer uden reelle pauser.
  • Vækkede Kasper, som skulle køre mig i skole, så Jeppe senere på formiddagen kunne køre ham til Keflavik. Skulle så “bare” ringe til Jeppe, når jeg ville hentes.
  • Bilen lyder underlig!
  • Mødte planmæsigt, men kopirummet blokeret pga prøver (?)
  • Mødte til 1. lektion: Øhh 10. klasse sendt på ferie, da de er færdige med deres prøver (?) – lavede 2 nye opgaver, men kunne ikke kopiere.
  • Mødte til 2. lektion, alm. time med 8.H (lærer gik efter 10 min. for at hente gæster fra Reykjavik (?)
  • Mødte til 3. time: øhhhh 7. klasse på lejrskole (?) Kom og hils på vore gæster (5 fra Stockholm, 2 fra Bornholm)!
  • Fik også kopieret!
  • 4.. lektion: alm. time med 6. H
  • Mødte til 5. lektion: 6.Ö,
  • Mødte til 6. lektion: Ja, 9. klasse er sendt hjem! Vi skal på tur om 10 minutter – spis lidt først!!
  • Hurtig mad og hurtig omklædning til tur til Reykjardalur. 4 timer med 4-5 hårdt prøvede, men seje gæster fra Sverige, samt lærerne Sigga og Heimer.  Optil de varme kilder og tilbage.
  • Ved hjemkomst til p-plads er der en ung fransk turist, som lige ud for os drejer om på hælen og falder: Uhyggeligt epilepsianfald!
  • Fælles førstehjælp og ringe efter ambulance, vente til den kommer.
  • Vil ringe til Jeppe – men min mobil er tømt for strøm!! Låner en mobil og kan heldigvis huske hans nummer!
  • Til skolen for at hente min skoletaske og skiftetøj, finde Jeppe i Hveragerdi og hjem og få et bad og skifte til middagstøj og tilbage til Hveragerdi til middag i privat hjem (Siggas).
  • Den bil skal tjekkes i morgen!!
  • Fortæller – en passent – at du ikke er med i Island og vi har bryllupsdag i dag! Vi skåler for dig i vin og øl, undtagen de 2 kurdiske kvinder, som er fra Stockholm, som skåler i vand.
  • Kokken siger: Ja, så må vi lave bryllupsdag for dig her! Hyggelig islandsk middag (grillet lammekølle, rodfrugter, salat og is).
  • Den bestilte kok optræder med 3 islandske numre og et par fællessange.
  • Gæsterne må afsted – skal tilbage til Reykjavik.
  • Da de er blevet kørt til rutebilen til Reykjavik, sidder vi Sigga og skoleleder Fanney (de taler saammen) og mændede: Kokken, Siggas mand og søn, lærer Heimer og jeg over en kop frisklavet espressokaffe. De udspørger mig på islandsk, og længe kan jeg både forstå og svare på islandsk, så de roser .
  • Så begynder de at snakke hurtigt, og jeg må give op. Indtil kokken siger: Forstår han ikke, hvad der skal ske?
  • Nu ser jeg, at de alle alslører deres liverpool-dress, som de har under skjorterne! De skal se eurocupfinale på stamcafeen i Hveragerdi og vil have mig med!
  • Ok! Så er det det vi gør (jeg har ikke drukket spiritus, da jeg skal køre hjem, så de vil gerne, at jeg kører dem derned).
  • Vil lige ringe til dig i pausen, men mobilen er til opladning hjemme! Øv.
  • Da Liverpool er bagud 1-3 siger jeg farvel og tak! NU skal jeg bare hjem!
  • Bare bilen holder til i morgen!

Ringer op – du sov! Åhhh! Det bliver garanteret den sidste bryllupsdag vi “fejrer” på den måde!!!

Præsident

Den 15. maj slutter tilmelding af kandidater til posten som Islands næste præsident. Det er en spændende affære på mange måder, men også lidt uforståelig for os, der bare kender monarkiets måde at finde afløseren til landets højeste post.

Kandidater

Præsidentvalgsreglerne siger, at alle, som er islandske statsborgere og over 35 år gamle, kan opstille til præsidentposten, statistisk set omkring 200.000.

Og det ser ud til, at ”de fleste” af dem opstiller til præsidentvalget den 25. juni, idet der lige nu er 16-18 mulige kandidater!

gudni

Dagens meningsmåling siger, at Gudni Th. Johanneson, historiker, forfatter og lektor ved HI, Islands Universitet, er favorit. Han fører foran den nuværende Ólafur Ragnar Grimsson, den nuværende præsident gennem 20 år.

Og dog: Han blafrer i vinden! I sin nytårstale sagde han, at nu var det slut. Efter uroen om statsministeren, som “blev gået” pga. Panama-skandalen, besluttede han alligevel at stille op, vel sagtens for at forsøge at få ro på landet.

Grimsson

Så dukkede imidlertid præsidentfruen op i Panama-papirerne! Så i dag (9. maj) har han trukket sit kandidatur. Nok RET klogt!

Af andre kandidater kan nævnes David Oddson,

 Oddson

chefredaktøren for Morgunbladid, som HAR været Islands statsminister, og forfatter og miljøaktivist Andri Snær Magnason.

Portraits of Andri Snær taken during Iceland Airwaves Music Festival 2014 in Reykjavik, Iceland. November 6, 2014. Copyright © 2014 Matthew Eisman. All Rights Reserved

 

 

 

 

Derudover en masse, som pga. af enkeltsager er kendte i mediebilledet i Island.

Jón Gnarr

Entertainer og stand upper Jón Gnarr, tidligere borgmester i Reykjavik, har dog takket nej, men Benedikt Kristjan Mewes, af tysk afstamning og kandidat til at blive Islands første homoseksuelle præsident, og mange, mange flere optræder i dette brogede billede!

mewes

En præsidentperiode i Island er 4 år, og posten er mere end en galionsfigur, idet præsidenten har egentlige politiske beføjelser, hvilket den nuværende præsident har vist et par gange i forbindelse med den økonomiske krise i Island.

EM-kandidat!

Men måske bliver dette misk-mask af kandidater overhalet af en svensker, regler eller ej!

lagerbäck

HVIS Island bliver europamester i fodbold, vil den svenske træner for landsholdet,  Lars Lagerbäck være den mest populære mand i Island, og så vil han overhale enhver af de andre kandidater!

Eller måske Greta Salome, hvis hun vinder det europæiske melodi grand prix!! Det ville også være populært!

salome

Meget lidt imponeret!

På lærerværelset blev der på islandsk-svensk-dansk diskuteret de nuværende kandidater. Alle islændinge var skuffede over udvalget og mente faktisk ikke at nogen af kandidaterne var egnede til posten. Helst ville de spørge sagnkundige Vigdis Finnbogadottir, om ikke hun ville gøre et comeback!

vigdis

 

Billedet er broget, mulighederne er mange!                Vælg selv ud fra billederne!

Jeg lyttede interesseret, men afholdt mig fra at sige noget! Godt nok fremgår jeg af gode grunde ikke i skatteskjulsskandalen, og jeg er heller ikke islænding.

Men: Tænk om jeg kom til at sige så meget interessant, at jeg også blev kandidat?? Eller valgt??? Det har jeg ikke tid til: Nu skal jeg HJEM til ordnede forhold!

 

 

Island for begyndere – nye læsere kan begynde her!

DSC02876

 

 

 

 

 

 

Hold nu HELT op for et besøg!

Ole og Aksel KOM, SÅ og SEJREDE!

Selvom jeg havde 3 sygedage i slutningen af deres besøg, blev det ligeså hyggeligt, aktivt, sjovt, berigende og dejligt som alle de andre gange vi har været sammen!

Efter et hyggeligt gensyn tirsdag med besøg i den lokale hot-pot kørte de mig på arbejde onsdag og fortsatte på egen hånd til Thingvellir, Geysir og Gullfoss. Det passede lige med at de så kunne hente mig fra arbejde igen.

Derfra tog vi ud og besøgte jordskælvscentret i Hveragerdi og kraftværket i Hellisheidi. Og igen lagde vi os i det varme vand i Stokkseyri.

DSC02912

Torsdag var det Kr. Himmelfartsdag, og vi fik en lang, flot tur med mange stop:

  • Bobby Fishers grav
  • Keltisk hule ved Hella
  • Landeyarhöfn, havnen mod Vestmannaeyar

DSC02883

  • Skogafoss
  • Solheimajökull – gletchervandring
  • Dýrjahóel

DSC02898

  • Seljavellirlaugen – badebassin dybt inde i fjeldet
  • Seljalandsfossen
  • Urridafoss

Det blev sent, og vi var trætte, da vi gik i seng.

Fredag var jeg blevet meget forkølet, og jeg måtte melde afbud til mine 4 timer på skolen. Men et sygefravær på 1,66 % for mit vedkommende i Island er vist i orden.

Mens jeg rekreerede på sofaen, kørte Ole og Axel til Kerid-krateret og tog vandreturen op på Ingolfsfjeldet. Begge dele havde været store oplevelser.

reykjardal

Efter frokost tog vi alle til Reykjardalen, hvor vi gik op til de varme kilder – lige som mange andre den dag. Ole og Axel badede, men jeg blev i mit varme tøj.

Turen hjem viste, at nu var energien brugt for den dag.

Lørdag var der sightseeing til Reykjavik, startende med besøg  i Perlan – altid et godt udgangspunkt i klart vejr. Her så vi til Snæfellsnæs-jökull, 110 km væk.

Højdepunktet kom imidlertid i Nautholtsvik, hvor vi dels badede i det varme bassin, men også solbadede, som var det en sommerdag!

nautholsvik

Ole og Axel havde endda flere ture ud i det 6,5 grader varme (?) Atlanterhav.

Fixpunkterne den dag var:

  • Perlan
  • Nautholtsvik
  • Nordens Hus
  • Hallgrimskirken
  • Reykjavik Roosters (studenter-café)
  • Skolavörtursteg
  • Laugarveg
  • Ingolfsstorvet
  • Rådhuset
  • Harpan
  • Seltjajarnes
  • Laugarvellir (fritidsområde)
  • Meze (restaurant)
  • Start, B&B i Keflavik

Så var der ikke mere tilbage til den rejse, men de fik da også set og gjort mere end så mange andre på 2 ugers rundrejse!

At have 2 tjenende og betalende ånder i huset og fuld opvartning fra køkkenet fra morgen til aften var fantastisk! Spændende mad, gode vine og lidt øl mindede om gamle dage, men vi er meget mere bevidste og tilbageholdende med dette end tidligere.

Axels køkken-talent fornægtede sig ikke, og Oles igangsættende aktivitets-drev var som i ungdoms vår!

Kun på kagefronten syndede vi: Især de islandske “snuder” var i høj kurs!

snuder

Tak for en uforglemmelig oplevelse!

Drengene kommer

Da vi for et år siden mistede vores gode kammerat Per, gik der også ged i vore årlige møder, hvor vi over en weekend nød hinandens selskab omkring spil, leg, oplevelser, mad og drikke.

At jeg så tog til Island umiddelbart efter, gjorde ikke sagen for at mødes lettere.

Derfor blev jeg meget glad, da Ole kontaktede mig for at sige, at han og Axel ville komme til Island og holde fælles træf her! Og det er så nu!

Ingen af dem har været i Island før, men jeg har en fornemmelse af, at de – trods en halvdårlig vejrudsigt – vil opleve og elske dette land som jeg.

Vi har 5 dage fra tirsdag til søndag hen over Kr. Himmelfartsferien til at udforske sammen – alt for lidt til at nå det hele, så vi må prioritere. Det vanskeliggøres også af at jeg skal arbejde både onsdag og fredag, som man gør her omkring helligdagen, men mon ikke de selv kan tage på et par ture??

Heldigvis er skemaet – som altid her i Island – meget forudsigeligt, og foreløbigt er der 5 skemaændringer for ugen, som giver mig ekstra tid med vennerne.

Den 5. mand

Oprindeligt var vi 5, som omkring 1980 udgjorde en landsbestyrelse for idrætsforeningerne på landets seminarier. Efter vores regeringsperiode fortsatte vort venskab, og de seneste mange år har vi – fire af os -mødtes jævnligt, mindst en gang om året. En overgang var vi også den selvbestaltede landsbestyrelse for bordcurling-unionen.

Pudsigt nok er den 5 mand i flokken, Kjeld lidt med i udkanten af min islandske rejse, idet han og jeg har prøvet at arrangere en skolerejse herop. Det mislykkedes dog pga økonomi, men vi fik genoprettet en kontakt, som har været meget svingende de senere år, og jeg har haft personlig glæde af igen at snakke med Kjeld.

 

Keltiske munke

Man daterer tiden for de første bosættelser (Landnam) i Island til år 871+-2.

I en fin udstilling i Reykjavik kan man se en af de aller-første gårde fra den tid!

Men har der været noget før dette??

Ja, det viser sig jo, at keltiske folkeslag og munke har søgt tilflugt i Island længe før her egentlig var bosættelser. En smuk og kold aften i slutningen af april blev jeg inviteret af Lene til at tage med ud til hendes svigerfamilies sted lige uden for Hella, hvor de sammen ejer 170 tønder land.

I tilknytning til gården er der en hule, hvor Lene og hendes mand Hördur tog mig med ned. Hulen ligger mørk og skjult, men når man kommer derned og vænner sig til det sparsomme stearinlys, åbner der sig en helt ny (gammel) tid.

Rummet ligner et lille kirkerum, og det viser sig også, at der ER spor efter et alter og 3 kors i endevæggens sandsten!

Det har muligvis været sådan, at munkene har søgt tilflugt i denne – og andre huler – for at være i fred for hærgende vikinger og sørøvere. Hulen har været meget større: En sidegang, som er blokeret med sten og lavablokke, har en gang været hulens anden udgang, men i et af de mange jordskælv er gangen styrtet sammen, og der er nu blokeret for den.

I nyere tid (inden for de seneste 100 år) har hulen blandt andet været brugt til opbevaring af hø. Med en konstant temperatur året rundt på 4 grader, har det været som at opbevare foder i en kælder. Men der har også været får her om vinteren, og deres antal og den begrænsede plads har gjort, at de har slidt godt på den nederste del af væggene. Blandt andet har de slidt og knækket 2 af de indhuggede kors i endevæggen, hvor man må formode, at alteret har været for måske 1200 år siden.

Nationalmuseet i Island har påtaget sig at sikre, at hulen ikke forfalder, ligesom familien her også sørger for, at hulerne ikke overrendes. Jeg siger heller ikke hvor de er, men vil tage forskellige medrejsende ned og se dem, når vi er på gennemrejse.

 Vi går op i aftenlyset og blændes dels af den skarpe, vandret skinnende sol og af Hekla, der ligger her lige uden for døren.

Min islandske historie blev i aften rykket endnu længere tilbage!

 

 

I røg og damp.

Solen skinner.

Ud af vinduet kan jeg se damp stige op forskellige steder i fjeldet. Dette er Hveragerdi: En geotermisk by ud over det sædvanlige.     Her har jeg mine sidste 17 arbejdsdage i Island.

En 2-sporet skole med 13-17 elever i hver klasse.

For at være sikker på at kunne rejse hjem efter sidste arbejdsdag den 27. maj, tager jeg 23 lektioner om ugen, hvor jeg faktisk kun behøver 19-20 lektioner.

Men nu er der ikke så meget forberedelse mere: Det meste af mit materiale er velafprøvet.

Lyset

Alle steder, hvor jeg har været, har man haft gardinerne trukket for i klasseværelserne pga. solskin i whiteboard og skærme.

Lidt sørgeligt, når nu vejret er så pragtfuldt – og udsigten de fleste steder bare er smuk med smukt på!

Også ærgerligt, at eleverne ikke får mere lys i øjnene, når man nu ved, at året er ”mørkt” og at mange lider af depressioner sidst på foråret!

Dagen begynder typisk for en islandsk skole: Skemaændring!

Der er lige foredrag med en person, som for 7 år siden opdagede, at han ikke var dum, men bare ordblind. Han fortæller hvordan han pludselig fik hjælp og nu har alle muligheder i verden for at klare sig.

Der er ikke meget, jeg hellere vil lade eleverne vide noget om, så det er helt fint, at jeg først skal begynde at undervis kl. 10.10 – selvom jeg havde aftalt at mødes kl. 8.00

Og kl. 10.10: Skemaændring! Klassen er i gang med at lave små videoproduktioner om en rejse til Danmark.

Altså: Ingen undervisning, bare konsulent-funktion! Det betyder bare 1 formidlings-time i dag! Lige til at holde til.

Men så kan man kigge ud i fjeldene, som har en dramatisk nyere historie.

Jordskælv

Både i 2000 og 2008 var her jordskælv, hvor der især i 2008 skete ting og sager.

Blandt andet rullede store lavablokke ned af fjeldene og tordnede ned i dalen. Ingen blev heldigvis ramt, men rundt om i byen ligger der klumper, som kom rullende den gang.

Skolen ligger så tæt på fjeldsiderne, at vi sagtens kan få problemer, hvis jorden skulle sprække igen.

Første gang

Det er ikke længere så udfordrende at skulle møde op på en skole første gang, efter at man har lært at spørge: Hvor er lærerværelset: Hvar er kenneristofa? Og: Jeg skal møde Ester, er hun her?: Ég tharf at finna Ester – er hún herna?

Det er også meget nemt at møde eleverne, for de er oftest HELT stumme de første 10 minutter – især overfor mig!

Derimod kører spørgsmålene til deres lærer: Er han frá Danmörku? Skíl han íslensku? Ég tala ekki dönsku! Hvad er ég at geira? Hvar byr han?

Det er en klar fornøjelse at kunne sige til eleverne ved første møde:

Já – ég skil íslensku! Watch what you say!!

Overordentligt mange lærere på lærerværelset taler dansk! Her er også 5 dansklærere! Det er nærmest en KONCENTRATION af dansklærere.

Mange elever her har danske aner, og igen her er der elever, som kommer fra Tyskland og er lykkelige for at kunne samtale med mig på et sprog, de er hjemme i!

Mange sjove samtaler – mange søde og sjove elever.

Konfirmation

Lágafellskirkja

I strålende solskinsvejr deltog vi i en islandsk konfirmation i Mossfellsbær. Det var Mathildur, datter af Stina og Ib, som skulle konfirmeres. Da der var plads nok i kirken til de bare 13 konfirmander, kunne vi være med og overvære seancen i Lágafellskirkjan.

lagfkirkja

Der er ikke den store forskel på dansk og islandsk konfirmation, men dog enkelte interessante detaljer. Feks. at alle konfirmander hele kirkehandlingen har en lang ”dåbskjole” over det fine konfirmationstøj. Først efter gudstjenesten kan den tages af. Konfirmanderne lignede katolske messedrenge.

Mathilde

Der var også 2 præster til denne konfirmation, som både med lethed og dog i stram form fik gennnemført de kirkelige handlinger, inclusive den lange altergang, hvor konfirmanderne og deres familier deltog. Vejret var ganske simpelt vidunderligt og klart, da vi kom ud af kirken, og vi gik længe rundt der uden overtøj og hilste og snakkede og tog billeder.

konfirmation

Mens konfirmanderne tog hen til diverse fotografer for at blive fotograferet, listede vi ud til Stinas og Ibs hus, hvor vi fik en god kop kaffe og en snak på terrassen. ”Vi” var i denne situation Magda og jeg samt Jutta og hendes tvillinger N og B, som er tætte veninder til Mathildur. Jutta er en nær ven af Ib og Stina –og af os – og i dette sammensurium af danske og islandske mennesker er vi nu forbundet.

Jutta har den der evige længsel efter Island, efter at hun for næsten 30 år siden tog 1 år i landbruget her. Jeg er ikke ved landbruget, men længslen efter Island vil sikkert på samme måde sætte sig i mig, når jeg er vendt hjem!

En uges hotel

Jutta og pigerne samt Magda og Magdas kusine og mand (Kaj og Ulla) boede i huset i en hel uge omkring konfirmationen. 7 personer i den lille lejlighed er lige toppen, men det gik fuldstændigt gnidningsløst og var både afslappende, sjovt og dejligt! Tvillingerne var 2-3 dage hos Mathilde, og det tog noget af trykket.

Vi havde bla. en fælles tur hen over Sydlandet fra Eyrarbakki til Vik, ca. 170 km hver vej.

Fra Selfoss til Vik: Vandfaldsturen

På turen så vi Urridafossen, Eyafjellajökull Visitcenter, Skogafoss, Dýrhólay og Vik på udturen, samt Seljalandsfossen, som vi gik bagom – altid en stor oplevelse.

island8

Men turen til Dýrhólay og Vik var også en flot oplevelse, ligesom besøget i det lille Eyarfjellajökull-visit-center, som en landmandsfamilie i nærheden har oprettet og drevet.

Det bliver meget autentisk, når dem bag disken også er med på den film, der er lavet over udbruddet i 2010, hvor et askeudbrud i Eyjafjellajökull lammede omkring 100.000 flystarter og landinger i Europa. Spændende indblik i en truende katastrofe, som heldigvis ikke blev farlig for islændingene, om end der var et stort oprydningsarbejde bagefter.

Timing.

Hver gang vi gjorde stop, holdt regnen op, solen skinnede, og den friske vind blæste. 8-10 varmegrader gjorde behageligt at være udendørs.

Ekstra:

Jutta havde for 28 år siden besøgt den gård, som vi så på filmen om vulkanudbruddet. Gården var også dengang meget fremsynet og dyrkede både rodfrugter, korn og raps, som den presser olie af til madlavning og til brændstof til motorer.

Hun havde også besøgt en hule i Seljavellir, hvor en mand – for længe siden – havde levet i mange år, gemt af vejen af sin elskerinde. Jutta havde dengang skrevet sit navn i en gæstebog, som lå i hulen, der er ca. 7×4 meter.

Der var dengang et tov, som man kunne bruge, når man skulle de 10 meter op af en stejl klippevæg til indgangen. Jutta ville gerne gense stedet og bogen, og efter lidt søgning FANDT vi hulen! Den var der endnu! Men nu var der en jernkæde, man skulle klatre op af. Vi havde ikke tidligere dages kræfter og vovemod til at klatre derop, men 2 østeuropæiske mænd, som var der samtidigt med os, klatrede op i hulen og kunne forsikre Jutta om, at bogen stadigvæk var der!

Vildt sådan at vende tilbage til sin fortid!

Ugen var kendetegnet ved vort dejlige samvær og gode ture, samt af masser af god mad – ikke mindst middagen på Meze i Reykjavik – og nogle herlige kortaftner, hvor de spidse bemærkninger og morsomheder sad løst bordet rundt!

Det var godt at få grinet igennem og få drukket lidt rødvin i samvær med andre!