Præsident

Den 15. maj slutter tilmelding af kandidater til posten som Islands næste præsident. Det er en spændende affære på mange måder, men også lidt uforståelig for os, der bare kender monarkiets måde at finde afløseren til landets højeste post.

Kandidater

Præsidentvalgsreglerne siger, at alle, som er islandske statsborgere og over 35 år gamle, kan opstille til præsidentposten, statistisk set omkring 200.000.

Og det ser ud til, at ”de fleste” af dem opstiller til præsidentvalget den 25. juni, idet der lige nu er 16-18 mulige kandidater!

gudni

Dagens meningsmåling siger, at Gudni Th. Johanneson, historiker, forfatter og lektor ved HI, Islands Universitet, er favorit. Han fører foran den nuværende Ólafur Ragnar Grimsson, den nuværende præsident gennem 20 år.

Og dog: Han blafrer i vinden! I sin nytårstale sagde han, at nu var det slut. Efter uroen om statsministeren, som “blev gået” pga. Panama-skandalen, besluttede han alligevel at stille op, vel sagtens for at forsøge at få ro på landet.

Grimsson

Så dukkede imidlertid præsidentfruen op i Panama-papirerne! Så i dag (9. maj) har han trukket sit kandidatur. Nok RET klogt!

Af andre kandidater kan nævnes David Oddson,

 Oddson

chefredaktøren for Morgunbladid, som HAR været Islands statsminister, og forfatter og miljøaktivist Andri Snær Magnason.

Portraits of Andri Snær taken during Iceland Airwaves Music Festival 2014 in Reykjavik, Iceland. November 6, 2014. Copyright © 2014 Matthew Eisman. All Rights Reserved

 

 

 

 

Derudover en masse, som pga. af enkeltsager er kendte i mediebilledet i Island.

Jón Gnarr

Entertainer og stand upper Jón Gnarr, tidligere borgmester i Reykjavik, har dog takket nej, men Benedikt Kristjan Mewes, af tysk afstamning og kandidat til at blive Islands første homoseksuelle præsident, og mange, mange flere optræder i dette brogede billede!

mewes

En præsidentperiode i Island er 4 år, og posten er mere end en galionsfigur, idet præsidenten har egentlige politiske beføjelser, hvilket den nuværende præsident har vist et par gange i forbindelse med den økonomiske krise i Island.

EM-kandidat!

Men måske bliver dette misk-mask af kandidater overhalet af en svensker, regler eller ej!

lagerbäck

HVIS Island bliver europamester i fodbold, vil den svenske træner for landsholdet,  Lars Lagerbäck være den mest populære mand i Island, og så vil han overhale enhver af de andre kandidater!

Eller måske Greta Salome, hvis hun vinder det europæiske melodi grand prix!! Det ville også være populært!

salome

Meget lidt imponeret!

På lærerværelset blev der på islandsk-svensk-dansk diskuteret de nuværende kandidater. Alle islændinge var skuffede over udvalget og mente faktisk ikke at nogen af kandidaterne var egnede til posten. Helst ville de spørge sagnkundige Vigdis Finnbogadottir, om ikke hun ville gøre et comeback!

vigdis

 

Billedet er broget, mulighederne er mange!                Vælg selv ud fra billederne!

Jeg lyttede interesseret, men afholdt mig fra at sige noget! Godt nok fremgår jeg af gode grunde ikke i skatteskjulsskandalen, og jeg er heller ikke islænding.

Men: Tænk om jeg kom til at sige så meget interessant, at jeg også blev kandidat?? Eller valgt??? Det har jeg ikke tid til: Nu skal jeg HJEM til ordnede forhold!

 

 

Island for begyndere – nye læsere kan begynde her!

DSC02876

 

 

 

 

 

 

Hold nu HELT op for et besøg!

Ole og Aksel KOM, SÅ og SEJREDE!

Selvom jeg havde 3 sygedage i slutningen af deres besøg, blev det ligeså hyggeligt, aktivt, sjovt, berigende og dejligt som alle de andre gange vi har været sammen!

Efter et hyggeligt gensyn tirsdag med besøg i den lokale hot-pot kørte de mig på arbejde onsdag og fortsatte på egen hånd til Thingvellir, Geysir og Gullfoss. Det passede lige med at de så kunne hente mig fra arbejde igen.

Derfra tog vi ud og besøgte jordskælvscentret i Hveragerdi og kraftværket i Hellisheidi. Og igen lagde vi os i det varme vand i Stokkseyri.

DSC02912

Torsdag var det Kr. Himmelfartsdag, og vi fik en lang, flot tur med mange stop:

  • Bobby Fishers grav
  • Keltisk hule ved Hella
  • Landeyarhöfn, havnen mod Vestmannaeyar

DSC02883

  • Skogafoss
  • Solheimajökull – gletchervandring
  • Dýrjahóel

DSC02898

  • Seljavellirlaugen – badebassin dybt inde i fjeldet
  • Seljalandsfossen
  • Urridafoss

Det blev sent, og vi var trætte, da vi gik i seng.

Fredag var jeg blevet meget forkølet, og jeg måtte melde afbud til mine 4 timer på skolen. Men et sygefravær på 1,66 % for mit vedkommende i Island er vist i orden.

Mens jeg rekreerede på sofaen, kørte Ole og Axel til Kerid-krateret og tog vandreturen op på Ingolfsfjeldet. Begge dele havde været store oplevelser.

reykjardal

Efter frokost tog vi alle til Reykjardalen, hvor vi gik op til de varme kilder – lige som mange andre den dag. Ole og Axel badede, men jeg blev i mit varme tøj.

Turen hjem viste, at nu var energien brugt for den dag.

Lørdag var der sightseeing til Reykjavik, startende med besøg  i Perlan – altid et godt udgangspunkt i klart vejr. Her så vi til Snæfellsnæs-jökull, 110 km væk.

Højdepunktet kom imidlertid i Nautholtsvik, hvor vi dels badede i det varme bassin, men også solbadede, som var det en sommerdag!

nautholsvik

Ole og Axel havde endda flere ture ud i det 6,5 grader varme (?) Atlanterhav.

Fixpunkterne den dag var:

  • Perlan
  • Nautholtsvik
  • Nordens Hus
  • Hallgrimskirken
  • Reykjavik Roosters (studenter-café)
  • Skolavörtursteg
  • Laugarveg
  • Ingolfsstorvet
  • Rådhuset
  • Harpan
  • Seltjajarnes
  • Laugarvellir (fritidsområde)
  • Meze (restaurant)
  • Start, B&B i Keflavik

Så var der ikke mere tilbage til den rejse, men de fik da også set og gjort mere end så mange andre på 2 ugers rundrejse!

At have 2 tjenende og betalende ånder i huset og fuld opvartning fra køkkenet fra morgen til aften var fantastisk! Spændende mad, gode vine og lidt øl mindede om gamle dage, men vi er meget mere bevidste og tilbageholdende med dette end tidligere.

Axels køkken-talent fornægtede sig ikke, og Oles igangsættende aktivitets-drev var som i ungdoms vår!

Kun på kagefronten syndede vi: Især de islandske “snuder” var i høj kurs!

snuder

Tak for en uforglemmelig oplevelse!

Drengene kommer

Da vi for et år siden mistede vores gode kammerat Per, gik der også ged i vore årlige møder, hvor vi over en weekend nød hinandens selskab omkring spil, leg, oplevelser, mad og drikke.

At jeg så tog til Island umiddelbart efter, gjorde ikke sagen for at mødes lettere.

Derfor blev jeg meget glad, da Ole kontaktede mig for at sige, at han og Axel ville komme til Island og holde fælles træf her! Og det er så nu!

Ingen af dem har været i Island før, men jeg har en fornemmelse af, at de – trods en halvdårlig vejrudsigt – vil opleve og elske dette land som jeg.

Vi har 5 dage fra tirsdag til søndag hen over Kr. Himmelfartsferien til at udforske sammen – alt for lidt til at nå det hele, så vi må prioritere. Det vanskeliggøres også af at jeg skal arbejde både onsdag og fredag, som man gør her omkring helligdagen, men mon ikke de selv kan tage på et par ture??

Heldigvis er skemaet – som altid her i Island – meget forudsigeligt, og foreløbigt er der 5 skemaændringer for ugen, som giver mig ekstra tid med vennerne.

Den 5. mand

Oprindeligt var vi 5, som omkring 1980 udgjorde en landsbestyrelse for idrætsforeningerne på landets seminarier. Efter vores regeringsperiode fortsatte vort venskab, og de seneste mange år har vi – fire af os -mødtes jævnligt, mindst en gang om året. En overgang var vi også den selvbestaltede landsbestyrelse for bordcurling-unionen.

Pudsigt nok er den 5 mand i flokken, Kjeld lidt med i udkanten af min islandske rejse, idet han og jeg har prøvet at arrangere en skolerejse herop. Det mislykkedes dog pga økonomi, men vi fik genoprettet en kontakt, som har været meget svingende de senere år, og jeg har haft personlig glæde af igen at snakke med Kjeld.

 

Keltiske munke

Man daterer tiden for de første bosættelser (Landnam) i Island til år 871+-2.

I en fin udstilling i Reykjavik kan man se en af de aller-første gårde fra den tid!

Men har der været noget før dette??

Ja, det viser sig jo, at keltiske folkeslag og munke har søgt tilflugt i Island længe før her egentlig var bosættelser. En smuk og kold aften i slutningen af april blev jeg inviteret af Lene til at tage med ud til hendes svigerfamilies sted lige uden for Hella, hvor de sammen ejer 170 tønder land.

I tilknytning til gården er der en hule, hvor Lene og hendes mand Hördur tog mig med ned. Hulen ligger mørk og skjult, men når man kommer derned og vænner sig til det sparsomme stearinlys, åbner der sig en helt ny (gammel) tid.

Rummet ligner et lille kirkerum, og det viser sig også, at der ER spor efter et alter og 3 kors i endevæggens sandsten!

Det har muligvis været sådan, at munkene har søgt tilflugt i denne – og andre huler – for at være i fred for hærgende vikinger og sørøvere. Hulen har været meget større: En sidegang, som er blokeret med sten og lavablokke, har en gang været hulens anden udgang, men i et af de mange jordskælv er gangen styrtet sammen, og der er nu blokeret for den.

I nyere tid (inden for de seneste 100 år) har hulen blandt andet været brugt til opbevaring af hø. Med en konstant temperatur året rundt på 4 grader, har det været som at opbevare foder i en kælder. Men der har også været får her om vinteren, og deres antal og den begrænsede plads har gjort, at de har slidt godt på den nederste del af væggene. Blandt andet har de slidt og knækket 2 af de indhuggede kors i endevæggen, hvor man må formode, at alteret har været for måske 1200 år siden.

Nationalmuseet i Island har påtaget sig at sikre, at hulen ikke forfalder, ligesom familien her også sørger for, at hulerne ikke overrendes. Jeg siger heller ikke hvor de er, men vil tage forskellige medrejsende ned og se dem, når vi er på gennemrejse.

 Vi går op i aftenlyset og blændes dels af den skarpe, vandret skinnende sol og af Hekla, der ligger her lige uden for døren.

Min islandske historie blev i aften rykket endnu længere tilbage!

 

 

I røg og damp.

Solen skinner.

Ud af vinduet kan jeg se damp stige op forskellige steder i fjeldet. Dette er Hveragerdi: En geotermisk by ud over det sædvanlige.     Her har jeg mine sidste 17 arbejdsdage i Island.

En 2-sporet skole med 13-17 elever i hver klasse.

For at være sikker på at kunne rejse hjem efter sidste arbejdsdag den 27. maj, tager jeg 23 lektioner om ugen, hvor jeg faktisk kun behøver 19-20 lektioner.

Men nu er der ikke så meget forberedelse mere: Det meste af mit materiale er velafprøvet.

Lyset

Alle steder, hvor jeg har været, har man haft gardinerne trukket for i klasseværelserne pga. solskin i whiteboard og skærme.

Lidt sørgeligt, når nu vejret er så pragtfuldt – og udsigten de fleste steder bare er smuk med smukt på!

Også ærgerligt, at eleverne ikke får mere lys i øjnene, når man nu ved, at året er ”mørkt” og at mange lider af depressioner sidst på foråret!

Dagen begynder typisk for en islandsk skole: Skemaændring!

Der er lige foredrag med en person, som for 7 år siden opdagede, at han ikke var dum, men bare ordblind. Han fortæller hvordan han pludselig fik hjælp og nu har alle muligheder i verden for at klare sig.

Der er ikke meget, jeg hellere vil lade eleverne vide noget om, så det er helt fint, at jeg først skal begynde at undervis kl. 10.10 – selvom jeg havde aftalt at mødes kl. 8.00

Og kl. 10.10: Skemaændring! Klassen er i gang med at lave små videoproduktioner om en rejse til Danmark.

Altså: Ingen undervisning, bare konsulent-funktion! Det betyder bare 1 formidlings-time i dag! Lige til at holde til.

Men så kan man kigge ud i fjeldene, som har en dramatisk nyere historie.

Jordskælv

Både i 2000 og 2008 var her jordskælv, hvor der især i 2008 skete ting og sager.

Blandt andet rullede store lavablokke ned af fjeldene og tordnede ned i dalen. Ingen blev heldigvis ramt, men rundt om i byen ligger der klumper, som kom rullende den gang.

Skolen ligger så tæt på fjeldsiderne, at vi sagtens kan få problemer, hvis jorden skulle sprække igen.

Første gang

Det er ikke længere så udfordrende at skulle møde op på en skole første gang, efter at man har lært at spørge: Hvor er lærerværelset: Hvar er kenneristofa? Og: Jeg skal møde Ester, er hun her?: Ég tharf at finna Ester – er hún herna?

Det er også meget nemt at møde eleverne, for de er oftest HELT stumme de første 10 minutter – især overfor mig!

Derimod kører spørgsmålene til deres lærer: Er han frá Danmörku? Skíl han íslensku? Ég tala ekki dönsku! Hvad er ég at geira? Hvar byr han?

Det er en klar fornøjelse at kunne sige til eleverne ved første møde:

Já – ég skil íslensku! Watch what you say!!

Overordentligt mange lærere på lærerværelset taler dansk! Her er også 5 dansklærere! Det er nærmest en KONCENTRATION af dansklærere.

Mange elever her har danske aner, og igen her er der elever, som kommer fra Tyskland og er lykkelige for at kunne samtale med mig på et sprog, de er hjemme i!

Mange sjove samtaler – mange søde og sjove elever.

Konfirmation

Lágafellskirkja

I strålende solskinsvejr deltog vi i en islandsk konfirmation i Mossfellsbær. Det var Mathildur, datter af Stina og Ib, som skulle konfirmeres. Da der var plads nok i kirken til de bare 13 konfirmander, kunne vi være med og overvære seancen i Lágafellskirkjan.

lagfkirkja

Der er ikke den store forskel på dansk og islandsk konfirmation, men dog enkelte interessante detaljer. Feks. at alle konfirmander hele kirkehandlingen har en lang ”dåbskjole” over det fine konfirmationstøj. Først efter gudstjenesten kan den tages af. Konfirmanderne lignede katolske messedrenge.

Mathilde

Der var også 2 præster til denne konfirmation, som både med lethed og dog i stram form fik gennnemført de kirkelige handlinger, inclusive den lange altergang, hvor konfirmanderne og deres familier deltog. Vejret var ganske simpelt vidunderligt og klart, da vi kom ud af kirken, og vi gik længe rundt der uden overtøj og hilste og snakkede og tog billeder.

konfirmation

Mens konfirmanderne tog hen til diverse fotografer for at blive fotograferet, listede vi ud til Stinas og Ibs hus, hvor vi fik en god kop kaffe og en snak på terrassen. ”Vi” var i denne situation Magda og jeg samt Jutta og hendes tvillinger N og B, som er tætte veninder til Mathildur. Jutta er en nær ven af Ib og Stina –og af os – og i dette sammensurium af danske og islandske mennesker er vi nu forbundet.

Jutta har den der evige længsel efter Island, efter at hun for næsten 30 år siden tog 1 år i landbruget her. Jeg er ikke ved landbruget, men længslen efter Island vil sikkert på samme måde sætte sig i mig, når jeg er vendt hjem!

En uges hotel

Jutta og pigerne samt Magda og Magdas kusine og mand (Kaj og Ulla) boede i huset i en hel uge omkring konfirmationen. 7 personer i den lille lejlighed er lige toppen, men det gik fuldstændigt gnidningsløst og var både afslappende, sjovt og dejligt! Tvillingerne var 2-3 dage hos Mathilde, og det tog noget af trykket.

Vi havde bla. en fælles tur hen over Sydlandet fra Eyrarbakki til Vik, ca. 170 km hver vej.

Fra Selfoss til Vik: Vandfaldsturen

På turen så vi Urridafossen, Eyafjellajökull Visitcenter, Skogafoss, Dýrhólay og Vik på udturen, samt Seljalandsfossen, som vi gik bagom – altid en stor oplevelse.

island8

Men turen til Dýrhólay og Vik var også en flot oplevelse, ligesom besøget i det lille Eyarfjellajökull-visit-center, som en landmandsfamilie i nærheden har oprettet og drevet.

Det bliver meget autentisk, når dem bag disken også er med på den film, der er lavet over udbruddet i 2010, hvor et askeudbrud i Eyjafjellajökull lammede omkring 100.000 flystarter og landinger i Europa. Spændende indblik i en truende katastrofe, som heldigvis ikke blev farlig for islændingene, om end der var et stort oprydningsarbejde bagefter.

Timing.

Hver gang vi gjorde stop, holdt regnen op, solen skinnede, og den friske vind blæste. 8-10 varmegrader gjorde behageligt at være udendørs.

Ekstra:

Jutta havde for 28 år siden besøgt den gård, som vi så på filmen om vulkanudbruddet. Gården var også dengang meget fremsynet og dyrkede både rodfrugter, korn og raps, som den presser olie af til madlavning og til brændstof til motorer.

Hun havde også besøgt en hule i Seljavellir, hvor en mand – for længe siden – havde levet i mange år, gemt af vejen af sin elskerinde. Jutta havde dengang skrevet sit navn i en gæstebog, som lå i hulen, der er ca. 7×4 meter.

Der var dengang et tov, som man kunne bruge, når man skulle de 10 meter op af en stejl klippevæg til indgangen. Jutta ville gerne gense stedet og bogen, og efter lidt søgning FANDT vi hulen! Den var der endnu! Men nu var der en jernkæde, man skulle klatre op af. Vi havde ikke tidligere dages kræfter og vovemod til at klatre derop, men 2 østeuropæiske mænd, som var der samtidigt med os, klatrede op i hulen og kunne forsikre Jutta om, at bogen stadigvæk var der!

Vildt sådan at vende tilbage til sin fortid!

Ugen var kendetegnet ved vort dejlige samvær og gode ture, samt af masser af god mad – ikke mindst middagen på Meze i Reykjavik – og nogle herlige kortaftner, hvor de spidse bemærkninger og morsomheder sad løst bordet rundt!

Det var godt at få grinet igennem og få drukket lidt rødvin i samvær med andre!