Holland-Island

Holland – Island  0-1

– I dag er vi et stolt folk! sagde Guþmundur til mig i dag!                        Og det forstaar man: En lille befolkning – 360.000 mennesker, men med et fodboldhold i verdensklasse (23. paa FIFAs liste), som slaar mægtige Holland paa udebane, og nu er – næsten – kvalificeret til sin förste slutrunde nogensinde: Det er stort!

1 % af landets befolkning saa kampen live i Amsterdam!!

Jeg saa kampen sammen med Björn og Guþjon! Det var klart gennem kampen, at de ikke turde tro paa successen för aller sidste pift fra dommeren. Man tager ikke noget for givet, men glæden er ikke til at tage fejl af! Og sejren var – ogsaa uden islandske briller – fuldt fortjent: De forsvarede sig godt, havde en dygtig maalmand, holdt godt paa bolden i angrebet havde flere gode chancer og skud, saa fuldt forstaaeligt, at man er glade i dag!

Egentlig ville jeg have set kampen paa Kaffi Hornid, hvis navn ikke er saa slemt, som det lyder: hornid=hjörnet!

Men da Björn inviterede, var det en mulighed for at komme hjem til en islænding, og det skulle udnyttes.

– Jeg har ingen mad, og min kone er ikke hjemme, men kom bare, var beskeden fra Björn. Da jeg alligevel var ved at lave en fennikel-feta tærte til aftensmaden, fordoblede jeg portionen og lavede en lög-bacon-tærte oveni  og en hurtig salat, og paa den maade fik vi alligevel noget at spise til kampen!

Dertil serverede Björn kolde öl fra islandske mikro-byggerier! Disse er i klar fremgang i disse aar, og dem vender jeg tilbage til!

En fin aftentur gennem byen fra nord til syd hjem sammen med Guþjon, som viser sig at være min nabo, gav et yderligere indblik i islandske forhold. Igen en god dag!landskamp

Glade islændinge og en tilfreds dansker, taget fra TV-et.

2 tanker om "Holland-Island"

  1. DET lyder godt nok som en hyggelig aften! generelt lyder det som om du har det rigtig godt og bliver passet godt på af en masse søde islændinge.
    ha det bra

  2. Frede
    Herligt at følge med i din “dagbogs-skriverier”. Dejligt, at du møder hjertevarme mennesker, der føler en glæde ved at islændinge. Et stolt folk i en speciel, storladen og smuk natur.
    Dog – med din tilgang til andre mennesker, kan du jo ikke undgå at møde imødekommende og positive mennesker.
    Tak for det tilsendte postkort – vi ses i kajakken, når du kommer hjem til de varmere himmelstrøg.
    Held og lykke med din fortsatte islandske odysse.
    Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *