I agterspejlet (1)

DSC02080

Det var så det!

Siden 31. august havde jeg bolig i Höfn og arbejdede hovedsageligt i grundkolens overbygning, med afstikkere til børneskolen og aftenskolen, samt til kommunens anden skole, den lille skole i Hof.

Det blev en lærerig periode, hvor jeg lærte meget om det islandske skolesystem, oplevede meget i grundskolen, og fik en god fornemmelse for det islandske samfund. Jeg lærte lika små íslönsku, og kan nu få mening i at læse en islandsk avis, kan følge med i underteksterne på tv og forstå enkelte islandske udsendelser. Især nyhedsudsendelserne blev i Island – som i Danmark – foretrukne TV-programmer.

Det var faktisk befordrende for undervisningen, at jeg forstod mange af de ting, eleverne sagde. Nogle gange glemte jeg at svare eleverne på dansk, men forsøgte islandsk, dog med vekslende held! Der er et stykke vej endnu!

Mødte Steinor, da jeg var på besøg i 6. klasse. Han havde forsøgt at lære mig islandsk ifm. lejrskole tilbage i september.

  • Nå, du HAR lært islandsk, sagde han! Det er godt!

Min sidste time på børneskolen var netop med 6. klasse. Deres klasselærer var fraværende pga. sygdom – et udbredt lærer-fænomen i december! Så jeg tog timen som vikar, hvilket vil sige, at der ikke var andre voksne i klassen til at hjælpe mig med konflikter, oversættelser eller andet. Men tillidsforholdet mellem os var i orden, så vi fik en fagligt god dansktime og et levende samspil, som gjorde timen stærk at slutte af med! Der, hvor mange islandske skoleelever markerer: Buinn! (færdig!) og starter i-phonen i samme bevægelse, var der her en klar lyst til at gå videre med noget af det, vi arbejdede med, selvom de egentlig havde fri og kunne gå hjem. Det endte med at en håndfuld blev og snakkede lidt, inden de gik!

DSC02092

 

 

 

 

 

Den sidste undervisningstime i Höfn overhovedet blev til gengæld helt modsat: De 10. klasses elever, som var blevet tilbage (til overs??), da man havde udtaget de dygtigste,  og dem uden diagnoser og indlæringsvanskeligheder, stod OGSÅ uden lærer, og da jeg havde en – synes jeg – god julequiz at slutte af på, og fik at vide, at de bare skulle beskæftiges en times tid, sagde jeg ja til også at tage timen med DEM som vikar.

Efter at de er blevet fravalgt og præget gennem 9½ år er der ikke meget, man kan få  dem til mere,   og det blev også kun halvdelen, som deltog aktivt, men jeg var ligeglad: Jeg kunne ikke og skulle ikke “redde” dem, så det blev en rodet affære. Imidlertid sluttede timen med at nogle kom og spurgte, om det virkelig VAR sidste time for mig i Höfn. Audbjörn, en høj 16-årigknægt, som hele tiden har haft det vanskeligt med at følge med, selvom han har forsøgt, gav mig lige en bjørnekrammer at gå på juleferie på, og der var ingen tvivl om, at han mente det positivt! Et par stykker gav hånd og var meget positive. Resten skulle bare væk hurtigst muligt

Så var der alligevel nogle, som havde haft en oplevelse af at møde mig! Det blev yderligere bekræftet af den enorme dynge af julekort eleverne fra de forskellige klasser kom og afleverede! Det var rørende!

Herdis, som har den tvivlsomme ære at have den omtalte 10.-klasse til dansk, har i forbindelse med afslutningen af sin lærereksamens-opgave stillet mig nogle spørgsmål om dansk i islandske skoler. De sammenfatter meget godt, hvad der er opgaven, hvad der er udfordringerne og hvad der er mulighederne i dansk i Island. Spørgsmålene og mine svar kan bruges, når jeg om få måneder skal evaluere og sammenfatte erfaringer, indsats og udbytte af at være rejselærer i Island – set fra min side.

Jeg har dem heldigvis på en fil, så de er nemme at finde frem igen i juni, men kunne også stå som det første reelle tilbageblik for mine 4 måneder i det sydøstlige hjørne.

Spørgsmålet om det tjener noget formål at have danske rejselærere kan kun besvares med et rungende JA ! Sålænge der er dansk på skemaet i Island er det en fremragende ide: En håndsrækning for lærerne – og en stor oplevelse for rejselæreren!

DSC02127

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *