Hjem til jul

Huhej, hvor det går!

Torsdag! Hele dagen er gået med at gøre rent! Nu står flyttekasserne og kufferten klar, tasken har lige plads til de sidste ting, et par ekstra plastikposer må der til, og jeg venter på at klokken bliver 19.00, så jeg kan hente udlejningsbilen hos Bílaleiga Akureyar/Europcar, som har en kontaktperson i Höfn. Der er 3 flyttekasser, 2 kufferter, guitar, køkkengrej og småting, så en bil på   størrelse med en Swift rækker til mig og bagagen. Det bliver – denne gang – en Toyota Yaris, som jeg endnu ikke har kørt. Borgmesterens far, som står for udlejningen, trykker min hånd og ønsker god rejse hjem!

Det er meningen, at jeg næste morgen vil køre mod Reykjavik og parkere mit flyttelæs undervejs, for så at søge mod Reykjavik (julegaver) og siden Keflavik, hvor jeg har et værelse for natten inden flyafrejse tidligt lørdag morgen. Planen og tidstabelen ser sådan set fin ud: Jeg kan være i lufthavnen og aflevere bilen 18.30 og være på B&B Keflavik en halv time senere. Det vil give 10 timer til ompakning, afslapning og sovning inden kl. 5.00, hvor vækkeuret ringer.

Da jeg sidder i bilen – og det blæser en pelikan – beslutter jeg mig for at tage en sidste rundtur i byen og sige farvel! Da jeg har været ude  ved monumentet for de druknede sømænd fra byen, trækker det vand i øjenkrogen: Det har sgu alligevel været noget af et eventyr herude mod øst! Meget bedre end jeg havde turdet drømme om!

Jeg bliver stoppet på min tur af blinkende lygter: En bil standser op, og 3 asiatere spørger:

  • Is this the North pole??
  • No, det er det ikke!
  • Is it the way to the North Pole??
  • No, egentlig går vejen vist mod syd!
  • Is this the way to the Northern lights??
  • No, da ville jeg nok tage ud nord for byen – hvis der da er nordlys i aften!
  • Yes! There is!! That is the North pole!

Altså piv-storm, piv-koldt og nordlys! Sikken aften!

DSC02138

 

Og nordlyset er der! Lige over byen og nemt at se trods byens lys! Hjem efter et kamera og ud og tag billeder af nordlys og andet oplysning! Først til kirkegården. I Island tændes der lys for de døde, ved at der er trukket elkabler ud til samtlige grave, hvor gravsten og kors så lyses op. Det ville aldrig gå på en dansk kirkegård, men det er da en smuk måde at tænke på de døde.

DSC02131

 

 

 

 

 

 

Hvad man tænker på i de hjem, som er illumineret i alle lys og lamper og farver fra Tivoli, vides ikke, men der bliver ikke sparet på noget som helst:

DSC02137

Fredag morgen – efter alt for få timers urolig søvn – står jeg op kl. 6 og spiser lidt morgenmad, lægger rent på sengen, pakker bilen, låser døren og kører i sund! Når jeg nu lige har gjort badeværelset rent, vil det forstyrre billedet, hvis jeg tager bad der inden jeg kører.

I sundlaug, som åbner halv syv, har jeg stadigvæk 10-11 klip på mit 30-turskort, og der går jeg i bad, men ikke i hot tubben denne gang! Kvart over 7 er jeg på vej ud af byen efter at have smidt nøglen ind til Ragnhildur. Næste stop blive i Svinafell, hvor Pálina har lovet kaffe, hvis jeg gør stop der. Der er en aftale med hende om at tage nogle julegaver med til en familie i Faaborg, hvis datter har været aupair hos hende.

Det blæser! Vindstødene tager godt fat i den lille bil! Heldigvis er det ikke glat, selvom det er minus 2 grader. Vejen er tør og god. For syttende(!!) gang på knap 4 måneder holder jeg en kort pause ved Jökullsárlon. Denne gang er der INGEN isbjerge – kun vand at se! Få kilometer derfra begynder det at fyge kraftigt på tværs af vejen, og jeg kan ikke køre mere end 30 km i timen. Nu kan der blive langt til Reykjavik/Keflavik!

Heldigvis forsvinder fygningen efter 5 kilometer, vinden stilner af,     – og afløses af sne på vejen! Efter lidt tilvænning er bilen oppe på 70 km igen, og tidsplanen kan holdes nogenlunde. Hvis ikke, må julegaveindkøbene vente til Danmark. Kun når der kommer modkørende kommer farten helt ned på 25-30.

Et kvarter før planlagt kører jeg i mørket ind til Pálina og Óllis hus. Døren går op, og jeg inviteres indenfor i det store hus, hvor vi får kaffe, en – foreløbigt – sidste snak og lidt julekage! Dejlig 2. morgenmad! Ud over en tegning fra Írena,  en meget forsigtig elev fra Hof-skolen, og julegaver til mig selv fra skolen, får jeg også julegaver med til Annette og Lennart i Fåborg – hvis jeg da har plads! Det tror jeg nok! At det senere viser sig at “koste” kommer jeg tilbage til.

Gode juleønsker og så afsted – jeg er kun halvvejs i Vik, dvs. jeg har endnu ikke kørt mere end 120 af de ca. 510 km. jeg har regnet mig frem til at skulle køre. Fortsat sne på vejen og forsigtig kørsel mod Kirkjubærklaustur. Kort efter dette pejlemærke er klokken omkring 10, og det begynder at lysne, og jeg ankommer i Vik, ca. ½ time forud for planen! Tisse og kaffepause, men ingen grund til at blive hængende i Vik i Myrdal i et vejrlig med sne og slud! Turen under Eyafjellajökull til Hvolsvöllir og Hella bliver problemfri med gode veje.

Nu bliver det interessant! Ikke fordi jeg kommer ned i lavlandet mellem jøklerne og Selfoss, men fordi jeg i Selfoss skal finde vejen mod Eyrarbakki. Sidt på torsdagen har jeg fået grønt lys  – og en nøglekode – af Thorsteinn, som er skole-fritidsdirektør i Árborg Kommune, hvor jeg skal være i 2016, så nu kan jeg faktisk komme ind i min nye bolig på Túngata 62 i Eyrarbakki. Skal bare lige finde det!

Kvart over et drejer jeg ind til huset, hvor jeg lejer underetagen: ca. 100 m2 bolig med stue, 2 værelser, stort badeværelse, gang og køkken med alle moderne køkkenmaskiner og -remedier! Det var dejligt! Så er der plads til gæster!

Rart at få flyttekasserne ind, så alt er parat, når jeg vender tilbage, og rart at få lidt frokost – og få sat madvarer fra Höfn i køleskab og skuffer. Overskuds-indhold i taskerne deponeres også her: Jeg er ved at få kolde fødder mht. baggage, for kan jeg få alt med hjem?? Efter en times ud- og ompakning er jeg klar til at køre igen, og nu med kurs mod Reykjavik. Det kan jeg sagtens nå!

Powershopping!

56 kilometer i flot terræn, og jeg er i centrum af Reykjavik! Klokken kvart over 3 holder jeg bag Hotel Baron. Desværre må man kun holde der en halv time! Men bare 28 minutter efter er jeg tilbage ved bilen, har været i 3 butikker og købt de 10 julegaver jeg mangler! Nu håber jeg så bare, at alle kan lide lyserødt! Nattens manglende søvnmængde får mig til at køre mod Keflavik – 2 timer forud for planen! Huhej, hvor det går!

Alt går glat denne dag, og B&B henter mig endda i lufthavnen, hvor bilen skal afleveres. Nu bliver der pakket og sorteret og smidt ud! Der er ikke plads til tegninger og julekort fra de mange elever, bortset fra nogle få markante, og vand, en juleøl og en Tuborg bliver sat til personalet: Jeg kan umuligt presse mere ned i kufferter og tasker, selvom jeg påfører mig det meste af det tøj, jeg har med! 22 kilo viser vægten på kufferten, godt tynget af julemad og nogle kilo lavasten, som jeg SLET ikke vil undvære, især ikke de sorte basaltsten jeg har fundet i Höfn, som skal hjem og varme Magdas skuldre og ryg!

Kl. 9.00 går jeg omkuld i sengen og sover til kl. 3, derefter ligger jeg vågen til kl. 5, hvor vækkeuret ringer. Endnu en uregelmæssig nat!

Klokken er 6.00! Jeg har tjekket ind: Maximal kuffertvægt er 23 kilo. Pyha! At håndbagagen vejer næsten det samme finder de ikke ud af! Så er det bare at vente på flyafgang. Mobilen bipper: Sorry! Flyet er forsinket 5 kvarter! Jeg bander indvendigt, og forsøger at finde et stille sted, hvor jeg kan hvile mig eller læse lidt, men møder en mærkelig svensker, der diskuterer højlydt via mobilen med sin kæreste – i Sverige formoder jeg! Det gør han stadigvæk en time senere, da han tilfældigvis frekventerer det samme toilet som jeg.

Det er som om hun ikke kan høre ham, og fra sit toiletsæde prøver han at råbe hende op i Eskilstuna eller Kalix eller Lund, eller hvor hun nu er! God morgen!

Endelig kl. halv ti letter flyet mod København. Efter forsinket ankomst fra Boston skal flyet nu flyve os hjem på 2½ time, lover de! Det lykkes dem dog ikke at indhente de 1½ time vi allerede er forsinket. Julefrokosten venter!

I den skyfrie morgen letter flyet og flyver ind over Reykjavik, der med sine gule gadelygter og alle sine kulørte julelys ligger der udstrakt under os som et orientalsk bælte smykket med tusinder at diamanter og ædelsten. Jeg er på vej hjem til jul og til dagens julefrokost! Island hvisker til mig, som et forsigtigt kindkys: Vi ses snart igen!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *