Bóndadagur og Thórrablót

thorri

Halvdelen af vintertiden (24. oktober-24. april) er overstået! Første nymåne i vinterens 4. måned var omkring 22. januar. Dagen efter var det første fredag efter 4. nymåne i vinterhalvåret.

Siden 1200-tallet har islændinge festligholdt dette med en “midvinterfest”.

Men især efter at en restaurant i Reykjavik genindførte det i 1958.

Bondedagen – at gå Thorri imøde.

For at ære og tækkes vinterens beskytter, Thorri, måtte en husbond tidligt om morgenen på  bondens dag gå ud til skellet og “tage imod” Thorri, kun iført sin natskjorte og med kun det ene ben i sine bukser, mens det andet bukseben skulle slæbe efter ham. Det kunne jo godt være en kold omgang, men netop denne dag skulle bondens kone også diske op med mange lækkerier for sin mand, når han ved at gå Thorri imøde sikrede hans hjælp og velsignelse for gården gennem vinteren.

Enkelte steder fastholder man – mest for morskabs skyld – den gamle skik i forskellige afskygninger: Som et “nøgenløb” med kun det ene ben i bukserne, ved at gå Thorri i møde mm.

hepp-(6)bondadag i Höfn

OG.. ikke mindst ved at fastholde bondens store madorgie her midt om vinteren: Thorrablot – at blote for Thorri! For udenforstående er det ikke nødvendigvis en kulinarisk oplevelse, men for de fleste islændinge er det en kærkommen lejlighed til at mindes historien, til at mødes og feste, til at mindes sine traditionelle retter, og til at nyde en tilpas mængde snaps og andre alkoholiske drikke.

thorra portion

Det sidste kan nok være nødvendig, når man ser, hvad der serveres:

  • hákarl  – fermenteret (gæret)  grønlandshaj
  • svíd- halve kogte lammehoveder
  • svídasulta – sylte af fårehoveder (surt)
  • lifrarpylsa – pølse af fårelever og -fedt
  • blódmör – pølse af fåreblod, fedt, havre og rugmel
  • hrutspungur – vallesyltede væddertestikler
  • lundabaggi, mælkesyret og presset fårekød
  • selshreifar – syltede sælluffer
  • hardfiskur – tørret kuller eller torsk
  • hángikjöt – røget fårekød

(alt serveres koldt)

Hrútspungar1

Sylte af væddernosser

Og tilbehør:

  • sød kartoffelmos
  • mos af kålroer
  • rugbraud – sødt rugbrød
  • smjór – masser af smør
  • svarta dauden – masser af snaps
  • bjór – øl i stride strømme

samt underholdning, sang, dans, sjov og ballade.

slauter

 

 

 

 

 

 

 

Lever- og blodpølse.

Når man ved, at nogle “mandegrupper” går Thjorri imøde om morgenen med snaps til at holde sig varm, og at dagen ellers står på mad og forkælelse (som konerne står for) og sluttes med Thorrablót, forstår man, hvorfor dette skal foregå en fredag. Det giver 2 dage til at komme sig, inden hverdagen kalder mandag morgen.

Skal-skal ikke?

Det var med bange anelser jeg tog til Island, vel vidende, at den største fest, jeg kunne blive inviteret til, ville blive Thorrablót – havde læst SÅ meget om det, og troede, at man SKULLE!

Det viste sig, at man skulle tilmelde sig et arrangement, og heldigvis var der ingen, som inviterede. Jeg huskede tydeligt nogle af retterne fra jul og tidligere, og traditionel islandsk mad ligger SÅ langt fra nutidens islandsk mad, som jeg sætter umådelig stor pris på.

Så: REDDET!

Men…

Karoline besøgte mig 4 dage, og ville også gerne med hen på Stokkseyri skole  til en dansktime og møde Lene, min dansk/islandske kollega. Vi skulle slutte timen lige før middagsmaden, og jeg HAVDE tjekket madsedlen: Fisk! Det var imidlertid streget over og erstattet med “THORRAMATUR”!

fårehoveder

Vi blev selvfølgelig budt, og jeg mærkede at Karoline var lidt nysgerrig på at se det – og smage det – så hun kunne spille sej, når hun kom til Danmark!

sælluffer

Så vi fik smagt det hele!! Dog minus sællufferne – de er vel fredede nu om dage! Men ellers: ALT!

Røget fårekød er lækkert, både råt og kogt. Hákarl har jeg vænnet mig til – det kan man godt lære at holde af, selvom Esther har kaldt til kamp mod drab af grønlandshaj!! Resten er noget mærkeligt noget fra en tid, da man ikke havde køleskabe, men kun kunne opbevare fødevarer over længere tid (en islandsk vinter) ved at salte, sylte, henkoge, røge og fermentere (gære).

svidasylta

Syltet fårehoved.

Fra en tid, hvor man var nød til at spise alt, kommer også en del retter. Island er ikke ubekendt med store hungersnødsperioder, dog ikke i moderne tid.

Hvad er værst?

Smage og dufte er selvfølgelig uvante, men umiddelbart er det

  • a) madens konsistens
  • b) dens temperatur og
  • c) bevidstheden om hvad man putter i munden

der gør den store forskel: Haj er en mellemting mellem fedt flæsk og gammelost, væddernosser har konsistens som torskelever, og fåresylte føles lidt ulden, som om det ikke er renset ordentligt.

Karoline bestod – med nød og næppe – brækprøven, jeg levnede, eleverne spise ikke op, og lærerne og køkkenpersonalet fik nogle enorme potioner – dog uden øl og snaps, som ville have været en meget formildende omstændighed i dette madorgie.

svarta dauden

Ikke mindst fordi den islandske snaps “Svarta dauden” er mild og velsmagende OG tager den ubehagelige smag af fortidsmad!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *