Jordskælv

Krýsuvik.

Onsdag aften lidt i otte ramte et jordskælv på 3,9 på Richterskalaen i det vulkanaktive område ved Krýsavik. Herefter var der frem til torsdag formiddag 68 mindre skælv og rystelser.

Dette er ikke i sig selv usædvanligt eller særligt voldsomt. Men det blev dog bemærket, ikke mindst i Hafnarfjord, ca 20 km ret nord for Krýsavik, hvor man godt kunne mærke det kraftigste af skælvene.

jordskælv

Skal vi være nervøse eller bange?

Her 40 km. øst for Krýsavik mærkedes ikke noget, men alligevel mærkede jeg en vis interesse hos mine kolleger i Thorlákshöfn. Islands voldsomme tilblivelse og tidligere katastrofer har lært islændinge at holde øje med, hvad der sker derude! Og omkring 70 rystelser og småskælv på ½ døgn får dem alligevel til at være på vagt.

Jeg følger uroen på i og under den islandske overflade hver dag. Dels fordi det er interessant, dels fordi jeg gerne vil være med i hele processen, hvis der sker voldsomme ting, mens jeg er her.

Jordskælv og vulkaner er forbundet på den måde, at det ene kan udløse det andet, og når Island ligger i revnen mellem de tektoniske plader for Europa og Nordamerika, og man ved, at disse plader stille og roligt brækker fra hinanden, er det et nærmere eftersyn værd!

Hveragerdi.

Et nyere indkøscenter i Hveragerdi, 20 km nord for Eyrarbakki er bygget hen over sådan en revne, som kom , da jorden sprak, klippestykker dryssede ned af fjeldet, og folk var i fare ved et jordskælv den 29. maj 2008.:

 

 

Kraftigt jordskælv ryster Island

Et kraftigt jordskælv har forvoldt store materielle skader i Island. Flere mennesker er kommet til skade Skælvet skete 48 kilometer sydøst for hovedstaden Reykjavik.

island2.jpg
En fotograf fanger jordskælvet, mens det rystede vulkanøen. (Foto: DR © DR)

Et kraftigt jordskælv har i dag forvoldt store materielle skader i Island. Ifølge islandsk fjernsyn er ingen kommet noget alvorligt til.

Skælvet blev målt til 6,1 på richterskalaen og havde sit epicenter kun 50 kilometer øst sydøst for hovedstaden Reykjavik, oplyser det amerikanske geologiske center.

Stenskred i bjergene

I byerne Hveragerdi og Selfoss er der sket store skader. Broerne omkring Selfoss er lukkede, og der er store stenskred i bjergene omkring byen. Det samme gælder Esja, der er fjeldet lige ved Reykjavik, siger faglærer Erla Elín Hansdóttir til DR Nyheder.

I byen Hveragerdi 45 kilometer øst for Reykjavik advarer politiet i højttalere indbyggerne om at gå ud på gaden og blive der.

Erla Elín Hansdóttir oplyser, at kystvagtens helikoptere deltager i redningsarbejdet, som også får hjælp af frivillige redningskorps fra hele Sydlandet og fra hovedstadsområdet.

Venter efterskælv

Geologerne venter et andet stort jordskælv, fordi der stadigvæk er store spændinger i jordoverfladen. Geologerne siger, at et efterskælv kan komme når som helst – i løbet af de næste timer eller dage. Ved jordskælvet i 2000 kom efterskælvet fire dage efter.

Jordskælvet skete klokken 17.46 dansk tid 10 kilometer under jordoverfladen.

Den seimiske måler på Islands Universitet viste kraftigt udslag. (Foto Islands Universitet)

 

Dette jordskælv kunne også mærkes hernede ved kysten, og da blev de lokale igen mindet om, at de ikke kan være sikre på andet, end at det sker igen. En eller anden gang. Et eller andet sted!

Gennem en 20 meter lang glasrude i gulvet kan man i indkøbscentret i Hveragerdi se sprækken fra jordskælvet den, og man kan også gå ind i en simulator og opleve et kunstigt jordskælv på 6 på Richterskalaen.

Der var jordskælv her i år 2000, og altså igen i år 2008. Nu har vi 2016! Er der regelmæssighed i det???

Ulven kommer!

Jeg ved det ikke: Måske er det at være for hysterisk, men den seneste måned synes jeg der har været rigeligt med underjordisk aktivitet, ikke mindst ved Bardabunga og nordpå, og nu altså også på Reykjaneshagi,  halvøen med Keflavik lufthavnen, tæt på Reykjavik – og tæt på Eyrarbakki! Mit bud er, at Bardabunga løfter Vatnajökull og sender smeltevand ud over sydkysten, at der kommer en ny ø nord for Island – eller at Krýsavik blæser en ny vulkan i luften!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *