Pokalvinder

bkurv

Æres den, der æres bør!

Sigrún Elfa er 10. klasses elev i Grunnskolinn i Thórlákshöfn. Under hele virakken med det mandlige basketballhold fra Thór, blev hendes fantastiske weekend glemt.

Måske fordi Sigrún Elfa ikke spiller i sin hjemby, men i Grindavik. Basketballklubberne ligger tæt her i sydlandet og i Reykjavik!

Inden herrernes pokalfinale i lørdags, spillede kvinderne fra Grindavik og Snæfellsnes deres pokalfinale, og Sigrún Elfa har et stort talent for basket, og spiller allerede nu, som u-17-spiller, på et seniorhold. Høj, atletisk og venstrehåndet, samt godt blik for spillet. Det gør hende unik og farlig!

sigrun elfa

Grindavik vandt kampen 46-42, og Sigrún Elfa blev kampens topscorer med 22 points! Ganske imponerende!

Dagen efter spillede hun med sit U-17-hold, og de tog den dag det islandske mesterskab. Ikke nogen dårlig weekend i et land, hvor basketball – næsten – er på højde med fodbold.

Mandag sad hun uanfægtet i klassen kl. 8.00 og fulgte danskundervisningen på sin egen stilfærdige og arbejdsomme måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *