Gensyn

IMG_0480

Gå aldrig tilbage til en fuser!

Lidt tilfældigt blev det således, at jeg på bare 3 dage kom til at gense alle de skoler jeg hidtil har været tilknyttet. Sådan lidt af høflighed og nysgerrighed kiggede jeg indenfor på de 2 lokale skoler og fandt alt i orden! Et par elever var så venlige at genkende mig!

Så tog jeg til sidste turneringskamp i basket i Thórlákshöfn, og mødte alle “mine” dansklærere: Vi aftalte at mødes igen mandag.

Men mest af alt glædede jeg mig til at følge en invitation om at komme til “Blús og Rock-Hátid” i Höfn. I sne og storm kørte jeg derudaf. Vejene var imidlertid for det meste ryddede, så det gik fint trods uvejret. I Hof holdt der biler udenfor skolen. Den var ikke med på planen, men jeg fik en så hjertelig modtagelse, at jeg ikke fortryder det lille stop! De forberedte sig til skolefesten om aftenen, og jeg blev straks inviteret med – også til at spise! Det var desværre bare ikke med i min plan, så det blev ved et kort stop. Isak har ellers udtalt i Höfn, at det havde været sjovt at have mig som lærer. “Undtagen, da vi skulle lære at danse!!”

Men: Dansedag er dansedag, og godt jeg fik trumfet det igennem! Jeg skal sent glemme elevernes glæde ved at gense mig!

20160312_095330

Et studie i alle tænkelige nuancer af tyrkis og smaragdgrøn.

Vinterens sne storsmelter: Langs vejene ligger smeltevandssøerne oven på is og sne og vister de smukkeste farver i et orgie af sne, sort fjeld og grønne og blå farver! Fotoet ovenover gengiver på ingen måde skønheden og de stærke farver, jeg mødte. Men der har været en kedelig tendens til at jeg tager afsted uden et ordentligt kamera, og derfor er det de noget svagere mobil-phone-billeder, som skal forsøge at bevare de betagende minder.

Gæster fra højlandet.

Rensdyrene kan ikke finde føde oppe i fjeldene mere, og sulten driver dem ned, hvor sneen smelter, og de gamle græstotter kommer til syne. Jeg så en stor flok og fik taget nogle billeder ret tæt på. Når de er så sultne, ænser de ikke mennesker, hverken turister eller andre vejfarende, og man kan komme ret tæt på.

20160311_124327

 20160311_124329

Men de kommer også ret tæt på: I Höfn havde en flok været helt nede i byen, og en af renerne havde overnattet på en lille ø i lagunen,

Gensyn

Det var skønt at møde op på sin gamle skole her 3 måneder efter jeg sidst havde været der. At dømme efter “rædslen” i elevernes øjne havde de ikke helt glemt rejselæreren endnu! De mandlige lærere gav bjørne-krammere og gode dunk i ryggen, og kvinderne smed, hvad de havde i hænderne og gav hånd og enkelte kindkys! Mange elever kom og hilste på og snakkede, og vi havde nogle fornøjelige timer sammen, selvom de faktisk lige var gået på weekend! Det var dejligt!

Efter en tur i hot tubben (jeg har jo stadigvæk nogle klip til gode) var det tid til omklædning, aftensmad og opladning til en aften i Pakkhusid, hvor der var 3 orkestre på menuen med heavy rock/blues, U2-kopimusik og 2 sæt med Credence Clearwater-musik i et sandt revival-show. Alle musikere kom fra Egilstadir, men havde tilsyneladende mange gode bekendte i Höfn.

Første orkester (Murmur) havde en far med til at køre, da ingen af de 3 musikere endnu er gamle nok til kørekort. Men deres musik bar præg af en solidt kendskab til Cream, Led Zeppelin og Uriah Heep, selvom deres melodier var hjemmelavede. Faren (Bjarni) fandt ud af, at jeg var dansker, og så skal jeg da love for han gik i gang med at opfriske sit dansk, som faktisk ikke var så rustent endda! Han kunne bande og svovle og skælde ud og være morsom og lyttende og var en skæg oplevelse.

Af en eller anden årsag havde Bjørn fået placeret os HELT oppe ved musikken! Jeg kunne læse med i både noder og sangtekster! Blev MEGET glad for at have investeret 60 ISK (3 danske kroner) i ørepropper.

Placeringen gjorde også, at jeg – eller i hvert fald min nakke og arme – må være med på alle de fotos og videoklip, der er lavet fra fredag aften i Pakkhusid i Höfn!

Aftenens musik var et langt nostalgisk trip til dengang man selv var teenager, og Johnny, Eigild og jeg dannede et orkester, hvor kun Johnny havde et rigtigt elektrisk instrument. Jeg selv havde en spansk guitar og  Ejgild trommede på papkasser og taburetter mm. Vi øvede kun få gange, og jeg blev udelukket fra orkestret, da jeg ikke ville købe en basguitar. Det gjorde Ole så, og orkestret nåede at spille til dans mange gange siden!

De magiske ord

Mange af dem jeg mødte i Höfn var gamle kolleger og kendinge, men kun Sindre, min tidligere logerende, kunne gennemskue det. Da han hilste, sagde han: Velkomin heim!!

20160312_095744

En tanke om "Gensyn"

  1. Hej Frede!
    UH, som tiden går, jeg har jo helt glemt, hvor langt væk du er og har været i meget lang tid efterhånden. Oplevelser, følelser, erfaringer, overskridelser af rutinerne – ja, alt det er det jo spændende at læse om i din blog. Jeg håber, at vi ses til sommer på Degnehøj, jeg er faktisk ikke helt klar over, hvor længe, du skal blive på Island. Mange hilsener Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *