Pyyh!

IMG_0556

PARADOKS.

Islændingene stønner af varme! I dag nåede vi op på alarmerende 11 udendørs grader, og eleverne kræver varmefri og åbner alle vinduerne i klasseværelset!

De lukkes lidt efter, da det alligevel blæser for meget!

Vi flytter undervisningen udendørs i 20 minutter. Det er ok – men ikke så varmt endda, og da 4-5 elever forsvinder hen på fodboldbanen ved den manøvre, går vi ind i varmen igen!

På lærerværelset sidder de kuldskære lærere i den ene ende af lærerværelset, mens vinduerne er pivåbne i den anden, hvor de seje gutter sidder – og hoster!

Mærkeligt nok er det sådan i Island, at man har trukket gardinerne for året rundt! LYSET skræmmer dem åbenbart! Måske er det også bare fordi solen gør det besværligt at se hvad der er på lærredet, på computeren, på skærmen – og på smart-phonen??

IMG_0337

FORÅR

Med bare 2 uger til at den islandske sommer starter, er det også på tide, at vi liiiige når lidt forår inden!

En dagslængde med lys fra 5.30-21.30 og sollys 14½ time dagligt smager også af forår! Dagene er længere her end feks. Millinge på nuværende tidspunkt!

Gisli Felix, som i 1984-86 var professionel håndboldmålmand i Ribe HK, er nu lærer på Vallaskolin, hvor jeg skal være i april måned. Han kan dansk – og tysk, inspireret af hans tid i Sønderjylland og “de mange ture over grænsen”, som han udtrykker det! Han mener at vintrene 2014-15 og 2015-16 har været de længste og værste i mange år i Island.

Personligt synes jeg SLET ikke vi har haft sne af betydning her, og den smule vi har haft har været en fryd for øjet, især over Threngsli-passet, som man passerer på genvejen herfra til Reykjavik.

Hele april kan man stadig stå på ski i Bláfell, og søndag skulle der blive 2 graders varme, høj sol og ingen vind her! Det må uden tvivl blive til en 10-kilometer!

Eyrarbakki-Reykjavik.

Der bliver temmelig mange ture til Reykjavik i denne tid: fredag har jeg et heftigt program efter skoletid: Til frisør, i svømmehal, ud til biludlejren, i Nordens Hus med lånebøger, til planlægsmøde om kursus, spise med kolleger og til fernisering af Greta´s første fotobog! Spørg mig ikke, hvordan jeg er blevet inviteret til det sidste, men jeg glæder mig. Hun tager FANTASTISKE billeder.

island2

I tirsdags var jeg på uni for at høre og se et oplæg om tegneserie i undervisningen med Ina Korneliussen, Næstved. Gymnasielærer og tegner.

Tirsdag får jeg besøg af Pernille, embedskvinde i UVM, Danmark, som dels skal være med på skolen hele dagen, dels skal se mine boligforhold. Hun har ønsket at få bedre føling med rejselærernes arbejds- og boligforhold.

IMG_0598

Bagefter kører vi til Reykjavik og spiser sammen med de andre udsendte. Denne gang på restauranten på 5. sal i Harpan, byens store musikhus!

Onsdag er der så møde om den islandske grundskoles nye evalueringsformer! Det kunne blive særdeles interessant, ikke mindst fordi vi får personlig opvartning og kursus af Erna Jessen, som er en bastion og en god gammel kending i af rejselærer-projektet!

Og SÅ må det være tur til at få gæster igen!

IMG_0625

Efter at Susanne og Iver kom 4-5 dage er det nu tur til det store rykind fra Haastrup, Rønde og derhjemme! 7 skal vi være her i en lille uges tid! Det er bare SÅ dejligt at have gæster, uanset om vi inspicerer Gullfoss (Gultfos) eller kirken på Thingvellir!

IMG_0614

Og vi skal til konfirmation i Mosfellsbær, og det er jo også Reykjavikområdet!

Og så har jeg jo fridag den 21. april, hvor sommeren begynder her!

En tanke om "Pyyh!"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *