Konfirmation

Lágafellskirkja

I strålende solskinsvejr deltog vi i en islandsk konfirmation i Mossfellsbær. Det var Mathildur, datter af Stina og Ib, som skulle konfirmeres. Da der var plads nok i kirken til de bare 13 konfirmander, kunne vi være med og overvære seancen i Lágafellskirkjan.

lagfkirkja

Der er ikke den store forskel på dansk og islandsk konfirmation, men dog enkelte interessante detaljer. Feks. at alle konfirmander hele kirkehandlingen har en lang ”dåbskjole” over det fine konfirmationstøj. Først efter gudstjenesten kan den tages af. Konfirmanderne lignede katolske messedrenge.

Mathilde

Der var også 2 præster til denne konfirmation, som både med lethed og dog i stram form fik gennnemført de kirkelige handlinger, inclusive den lange altergang, hvor konfirmanderne og deres familier deltog. Vejret var ganske simpelt vidunderligt og klart, da vi kom ud af kirken, og vi gik længe rundt der uden overtøj og hilste og snakkede og tog billeder.

konfirmation

Mens konfirmanderne tog hen til diverse fotografer for at blive fotograferet, listede vi ud til Stinas og Ibs hus, hvor vi fik en god kop kaffe og en snak på terrassen. ”Vi” var i denne situation Magda og jeg samt Jutta og hendes tvillinger N og B, som er tætte veninder til Mathildur. Jutta er en nær ven af Ib og Stina –og af os – og i dette sammensurium af danske og islandske mennesker er vi nu forbundet.

Jutta har den der evige længsel efter Island, efter at hun for næsten 30 år siden tog 1 år i landbruget her. Jeg er ikke ved landbruget, men længslen efter Island vil sikkert på samme måde sætte sig i mig, når jeg er vendt hjem!

En uges hotel

Jutta og pigerne samt Magda og Magdas kusine og mand (Kaj og Ulla) boede i huset i en hel uge omkring konfirmationen. 7 personer i den lille lejlighed er lige toppen, men det gik fuldstændigt gnidningsløst og var både afslappende, sjovt og dejligt! Tvillingerne var 2-3 dage hos Mathilde, og det tog noget af trykket.

Vi havde bla. en fælles tur hen over Sydlandet fra Eyrarbakki til Vik, ca. 170 km hver vej.

Fra Selfoss til Vik: Vandfaldsturen

På turen så vi Urridafossen, Eyafjellajökull Visitcenter, Skogafoss, Dýrhólay og Vik på udturen, samt Seljalandsfossen, som vi gik bagom – altid en stor oplevelse.

island8

Men turen til Dýrhólay og Vik var også en flot oplevelse, ligesom besøget i det lille Eyarfjellajökull-visit-center, som en landmandsfamilie i nærheden har oprettet og drevet.

Det bliver meget autentisk, når dem bag disken også er med på den film, der er lavet over udbruddet i 2010, hvor et askeudbrud i Eyjafjellajökull lammede omkring 100.000 flystarter og landinger i Europa. Spændende indblik i en truende katastrofe, som heldigvis ikke blev farlig for islændingene, om end der var et stort oprydningsarbejde bagefter.

Timing.

Hver gang vi gjorde stop, holdt regnen op, solen skinnede, og den friske vind blæste. 8-10 varmegrader gjorde behageligt at være udendørs.

Ekstra:

Jutta havde for 28 år siden besøgt den gård, som vi så på filmen om vulkanudbruddet. Gården var også dengang meget fremsynet og dyrkede både rodfrugter, korn og raps, som den presser olie af til madlavning og til brændstof til motorer.

Hun havde også besøgt en hule i Seljavellir, hvor en mand – for længe siden – havde levet i mange år, gemt af vejen af sin elskerinde. Jutta havde dengang skrevet sit navn i en gæstebog, som lå i hulen, der er ca. 7×4 meter.

Der var dengang et tov, som man kunne bruge, når man skulle de 10 meter op af en stejl klippevæg til indgangen. Jutta ville gerne gense stedet og bogen, og efter lidt søgning FANDT vi hulen! Den var der endnu! Men nu var der en jernkæde, man skulle klatre op af. Vi havde ikke tidligere dages kræfter og vovemod til at klatre derop, men 2 østeuropæiske mænd, som var der samtidigt med os, klatrede op i hulen og kunne forsikre Jutta om, at bogen stadigvæk var der!

Vildt sådan at vende tilbage til sin fortid!

Ugen var kendetegnet ved vort dejlige samvær og gode ture, samt af masser af god mad – ikke mindst middagen på Meze i Reykjavik – og nogle herlige kortaftner, hvor de spidse bemærkninger og morsomheder sad løst bordet rundt!

Det var godt at få grinet igennem og få drukket lidt rødvin i samvær med andre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *