I røg og damp.

Solen skinner.

Ud af vinduet kan jeg se damp stige op forskellige steder i fjeldet. Dette er Hveragerdi: En geotermisk by ud over det sædvanlige.     Her har jeg mine sidste 17 arbejdsdage i Island.

En 2-sporet skole med 13-17 elever i hver klasse.

For at være sikker på at kunne rejse hjem efter sidste arbejdsdag den 27. maj, tager jeg 23 lektioner om ugen, hvor jeg faktisk kun behøver 19-20 lektioner.

Men nu er der ikke så meget forberedelse mere: Det meste af mit materiale er velafprøvet.

Lyset

Alle steder, hvor jeg har været, har man haft gardinerne trukket for i klasseværelserne pga. solskin i whiteboard og skærme.

Lidt sørgeligt, når nu vejret er så pragtfuldt – og udsigten de fleste steder bare er smuk med smukt på!

Også ærgerligt, at eleverne ikke får mere lys i øjnene, når man nu ved, at året er ”mørkt” og at mange lider af depressioner sidst på foråret!

Dagen begynder typisk for en islandsk skole: Skemaændring!

Der er lige foredrag med en person, som for 7 år siden opdagede, at han ikke var dum, men bare ordblind. Han fortæller hvordan han pludselig fik hjælp og nu har alle muligheder i verden for at klare sig.

Der er ikke meget, jeg hellere vil lade eleverne vide noget om, så det er helt fint, at jeg først skal begynde at undervis kl. 10.10 – selvom jeg havde aftalt at mødes kl. 8.00

Og kl. 10.10: Skemaændring! Klassen er i gang med at lave små videoproduktioner om en rejse til Danmark.

Altså: Ingen undervisning, bare konsulent-funktion! Det betyder bare 1 formidlings-time i dag! Lige til at holde til.

Men så kan man kigge ud i fjeldene, som har en dramatisk nyere historie.

Jordskælv

Både i 2000 og 2008 var her jordskælv, hvor der især i 2008 skete ting og sager.

Blandt andet rullede store lavablokke ned af fjeldene og tordnede ned i dalen. Ingen blev heldigvis ramt, men rundt om i byen ligger der klumper, som kom rullende den gang.

Skolen ligger så tæt på fjeldsiderne, at vi sagtens kan få problemer, hvis jorden skulle sprække igen.

Første gang

Det er ikke længere så udfordrende at skulle møde op på en skole første gang, efter at man har lært at spørge: Hvor er lærerværelset: Hvar er kenneristofa? Og: Jeg skal møde Ester, er hun her?: Ég tharf at finna Ester – er hún herna?

Det er også meget nemt at møde eleverne, for de er oftest HELT stumme de første 10 minutter – især overfor mig!

Derimod kører spørgsmålene til deres lærer: Er han frá Danmörku? Skíl han íslensku? Ég tala ekki dönsku! Hvad er ég at geira? Hvar byr han?

Det er en klar fornøjelse at kunne sige til eleverne ved første møde:

Já – ég skil íslensku! Watch what you say!!

Overordentligt mange lærere på lærerværelset taler dansk! Her er også 5 dansklærere! Det er nærmest en KONCENTRATION af dansklærere.

Mange elever her har danske aner, og igen her er der elever, som kommer fra Tyskland og er lykkelige for at kunne samtale med mig på et sprog, de er hjemme i!

Mange sjove samtaler – mange søde og sjove elever.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *