Island for begyndere – nye læsere kan begynde her!

DSC02876

 

 

 

 

 

 

Hold nu HELT op for et besøg!

Ole og Aksel KOM, SÅ og SEJREDE!

Selvom jeg havde 3 sygedage i slutningen af deres besøg, blev det ligeså hyggeligt, aktivt, sjovt, berigende og dejligt som alle de andre gange vi har været sammen!

Efter et hyggeligt gensyn tirsdag med besøg i den lokale hot-pot kørte de mig på arbejde onsdag og fortsatte på egen hånd til Thingvellir, Geysir og Gullfoss. Det passede lige med at de så kunne hente mig fra arbejde igen.

Derfra tog vi ud og besøgte jordskælvscentret i Hveragerdi og kraftværket i Hellisheidi. Og igen lagde vi os i det varme vand i Stokkseyri.

DSC02912

Torsdag var det Kr. Himmelfartsdag, og vi fik en lang, flot tur med mange stop:

  • Bobby Fishers grav
  • Keltisk hule ved Hella
  • Landeyarhöfn, havnen mod Vestmannaeyar

DSC02883

  • Skogafoss
  • Solheimajökull – gletchervandring
  • Dýrjahóel

DSC02898

  • Seljavellirlaugen – badebassin dybt inde i fjeldet
  • Seljalandsfossen
  • Urridafoss

Det blev sent, og vi var trætte, da vi gik i seng.

Fredag var jeg blevet meget forkølet, og jeg måtte melde afbud til mine 4 timer på skolen. Men et sygefravær på 1,66 % for mit vedkommende i Island er vist i orden.

Mens jeg rekreerede på sofaen, kørte Ole og Axel til Kerid-krateret og tog vandreturen op på Ingolfsfjeldet. Begge dele havde været store oplevelser.

reykjardal

Efter frokost tog vi alle til Reykjardalen, hvor vi gik op til de varme kilder – lige som mange andre den dag. Ole og Axel badede, men jeg blev i mit varme tøj.

Turen hjem viste, at nu var energien brugt for den dag.

Lørdag var der sightseeing til Reykjavik, startende med besøg  i Perlan – altid et godt udgangspunkt i klart vejr. Her så vi til Snæfellsnæs-jökull, 110 km væk.

Højdepunktet kom imidlertid i Nautholtsvik, hvor vi dels badede i det varme bassin, men også solbadede, som var det en sommerdag!

nautholsvik

Ole og Axel havde endda flere ture ud i det 6,5 grader varme (?) Atlanterhav.

Fixpunkterne den dag var:

  • Perlan
  • Nautholtsvik
  • Nordens Hus
  • Hallgrimskirken
  • Reykjavik Roosters (studenter-café)
  • Skolavörtursteg
  • Laugarveg
  • Ingolfsstorvet
  • Rådhuset
  • Harpan
  • Seltjajarnes
  • Laugarvellir (fritidsområde)
  • Meze (restaurant)
  • Start, B&B i Keflavik

Så var der ikke mere tilbage til den rejse, men de fik da også set og gjort mere end så mange andre på 2 ugers rundrejse!

At have 2 tjenende og betalende ånder i huset og fuld opvartning fra køkkenet fra morgen til aften var fantastisk! Spændende mad, gode vine og lidt øl mindede om gamle dage, men vi er meget mere bevidste og tilbageholdende med dette end tidligere.

Axels køkken-talent fornægtede sig ikke, og Oles igangsættende aktivitets-drev var som i ungdoms vår!

Kun på kagefronten syndede vi: Især de islandske “snuder” var i høj kurs!

snuder

Tak for en uforglemmelig oplevelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *