Gulvvarme

Varmen har været iøjnefaldende her i lang tid. Masser af solskinstimer og stærk sol. Bare: Når man kom UD i solen, er vinden alligevel kold. Vi ER langt nordpå, og det bliver nok aldrig rigtigt varmt, selvom vi har set masser af varmeflimmer de seneste uger!

Først nu sidst i maj er træerne ved at springe ud her sydpå ved Atlanterhavet. I Reykjavik derimod er det, som om der er lunere.

Nu er det jo meget sådan, at når man har det for varmt indendørs i Island, skruer man sjældent ned for radiatorerne. Derimod åbner man vinduerne!

I en by som Reykjavik, hvor folk bor forholdsvis tæt, kan det jo godt være, at de åbne vinduers politik er med til at øge opvarmningen af nærmiljøet, så blomsterne og træerne kommer før her end andre steder.

Men i Reykjavik er der også noget andet, som kan give opvarmning: Visse steder i  byen er der varmerør lige under fliserne i fortovet!

austervöllur sommer

En af de centrale pladser, Austervöllur, som er pladsen foran Altingen og mellem Altinget og Ingolftorvet er helt undermineret af varmerør! Man behøver bare at lægge sig på knæ for at mærke efter: Jo, den er god nok! Og jeg har faktisk også set blotlagte varmerør i forbindelse med en reparation i et fortov lige ved Lækjargate, tæt på Rådhuset i Reykjavik.

Det er selvfølgelig dejligt, at den høje gulvtemperatur sørger for snefri fortove om vinteren – eller næsten!

austervöllur vinter

For energibevidste danskere må det imidlertid virke som spild af god og dyr energi at gøre dette.

Rigelige mængder af geotermisk varme.

Reykjavik bliver opvarmet og bliver forsynet med elektricitet fra 2 store kraftværker i oplandet: Nesjavellir ved Thingvallasøen og Hellisheidi Kraftværket, blot 35 km. øst for Reykjavik.

 

nesjavellirNesjavellir.

På begge kraftværker har man stukket et sugerør 1-2 km ned i undergrunden, hvor der er lommer med varmt vand, helt op over 300 grader varmt!

Dette vand finder selv op i systemet på kraftværkerne, hvor man først udnytter dampen til at køre store turbiner, som producerer al den strøm, man skal bruge, dels nedkøler (!!) dampen og sender den ind til Reykjavik.

Man bibeholder et konstant tryk ved dels at sende returvandet tilbage til undergrunden under vulkanområdet Hengill, dels ved at pumpe overfladevand tilbage. Her er – ifølge beregninger – varmeenergi og vand nok de næste 7.000 år, mindst!!! Så nu, hvor islændingene har fundet teknikken med at udvinde energi og varme, er det kun et spørgsmål om hvad de skal bruge det til!

Og så er det jo CO2neutral energi, da der ikke indgår fossile brændstoffer i den. Ud over de ca. 23 områder, hvor man har direkte kontakt til højtemperatur-vand, er der i hele landet også lav-temperatur-vand på omkring 70-80 grader, som kan bruges til opvarmning og vask.

Hellisheiði Power Station Iceland

Det 10 år gamle og topmoderne geotermiske anlæg i Hellisheidi er dagligt åbent for publikum via en imponerende “show-room”-bygning og absolut et besøg værd!

Her udvinder 4 kæmpe turbiner strøm af tør damp! Ja, man fjerner faktisk meget af det våde i dampen, inden den lukkes gennem turbinerne! Store dampskyer vidner om, at alle sikkerhedsventiler hele tiden slipper overtryk ud af systemet, så man til stadighed kan styre det, der kommer op af jorden.

Prutvand

Når det varme vand siden ved en temperatur af 82 grader celcius forlader værket i tykke, isolerede rør mod Reykjavik, er det varmt vand til radiatorer og de mange varme haner og brusere i byen. Dette vand lugter lidt – eller meget – af svovl, fordi det ER vulkanvandet fra undergrunden, som anvendes til dette. Det er i øvrigt en lugt man skal vænne sig til. Til gengæld kan man slå nogle ordentlige prutter uden at blive afsløret, forudsat de er lydløse!

Smeltevand, kildevand og opsamlet regnvand udgør det rene vand, man har i de kolde haner, og det smager friskt og dejligt, selvom intet slår det at drikke lige fra en kølig bæk i fjeldene!

perlan

Da landskabet falder over 200 meter ind mod hovedstadsområdet, finder det selv vej nedad! Ankommet i Reykjavik kommer det først til Perlan, et stort tankanlæg med forskellige andre anvendelsesmuligheder. Nu er det varme vand kølet ned til 80 grader, og nu skal det pumpes videre til diverse fordelingscentraler og -pumpehuse rundt omkring i byen.

I starten af det 13.000 km lange ledningsnet i Reykjavik er det varme vand VIRKELIG varmt, og man skal lære at blande med koldt vand, for ellers bliver man let forbrændt. De sidste forbrugere på nettet har vand, som er over 40 grader varmt, og derfor stadig rimeligt til opvarmning.

natholtsbad

Her blandes varmt vulkanvand og koldt saltvand fra havet.

Det overskydende vand, som passerer hele ledningsnettet ender til sidst i Atlanterhavet ved det dejlige havbad Nautholtsvik, hvor det er med til at varme en beskeden lille del af Atlanterhavet op. Det er billigere at lade det flyde ud her end at pumpe det tilbage til Hengill, for i Island vidner de mange evigt strømmende og susende vandløb om, at der er rindende vand hele tiden – også om vinteren og om natten.

DSC02915

 

I Hveragerdi og Fludir er de varme kilder lige under jordoverfladen mange steder, og små dampskyer og små kogende natur-potter bobler og damper konstant af varme. Ikke underligt, at man her har store drivhusanlæg med dyrkning af grønsager og blomster.

Især de islandske tomater fra Fludir er meget velsmagende, og de drives og fås faktisk året rundt.

Knowhow.

Man kan ikke umiddelbart sende strøm og energi til Europa fra Island på samme måde som med olien: Energitabet og omkostningerne ville være for store. Men når islændingenes store bilpark ad åre kan forsynes via geotermisk energi (hybridbilerne) vil det være meget begrænset, hvad man skal bruge olie til. Faktisk kan man også dyrke planteolier (raps) i Island, så man kan både omkring grønsager og frugt og omkring fossile brændstoffer og smøre-midler blive helt selvforsynende. Dét er lyse udsigter for de islandske muligheder.

Faren ligger i den globale opvarmning: Når jökullerne smelter, forsvinder vandforsyningen! DET kan sætte en stopper for energi-eventyret, selvom der er varme nok nede i jorden. Indtil videre er koldt vand regulatoren af denne varme, og kan man ikke holde temperaturen nede, kan det blive svært at styre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *