Resonans.

Nedrivning

De spændende opslag fra et helt skoleår tages ned og lægges i en pæn bunke. De færreste gemmes til kommende årgange og slægter: Det vigtigste er ikke at have resultaterne at kigge på, men at have været gennem en proces omkring dem.

På gangene har de fleste klasser haft ting hængende, og det er nu op til klasserne og til klasselærerne at få taget det hele ned og få renset væggene af for elefant-snot. De bare vægge giver genklang, mere end de plejer, da jeg forpustet går hen mod stue 12 på grundskolen i Hveragerdi. Jeg er sent på den, fordi flyttefirmaet afhentede mit flyttelæs – 4 professionelt pakkede flyttekasser – her i morges, inden jeg kunne tage på skolen.

Den sidste dag var kun med 3 lektioner, og med lidt snilde og fleksibilitet fik dansklærerne byttet rundt på emner og timer, så de bare skulle læses, når jeg kom!

Kagefest!

Køkkenet havde i anledning af min sidste dag bagt en kæmpestor kage til alle ansatte – som de så havde sat til livs i første frikvarter, altså inden jeg var nået frem! De påstod også, at de havde sunget og holdt taler!!! Nå, bare DE havde det sjovt!

Efter mine 3 timer – de sidste i Island – evaluerede vi kort de seneste 4 uger over dampet kuller med grønsager, islandsk rugbrød og overdådig salat fra salatbaren, og her fik jeg overbragt et stykke – særdeles velsmagende – nøddekage, nemlig det stykke, som var taget fra til mig!

En afskedsgave var der også – hvilket var meget uventet, helt overflødigt, men dejligt: Islandsk brugskunst til køkkenet, nu hvor jeg bare skulle hjem og lave mad til Magda! Fin islandsk humor!

Et kort lavet af elever og med påskrift fra mine nære kolleger i danskafdelingen:

  • Kære Frede
  • Det har været en rigtig fornøjelse at have dig her i Hveragerdi.  Du er altid velkommen på besøg. De bedste hilsner til Danmark! Tusind tak for alt!
  • Lærere og elever i Grundskólinn i Hveragerdi

Dette afskedsbrev er symptomatisk for de skoler jeg fik lov til at medvirke på, for (hovedparten) af de elever, jeg mødte der, og for Islands-turen set fra mit eget perspektiv. Samlet set en fantastisk tid, og en stor oplevelse!

De mange varme knus, kram, kindkys, high-fives og omfavnelser jeg fik – ud over min løn – bekræfter min egen opfattelse af en gensidig stor og berigende oplevelse, som jeg kun kan håbe, at mange lærere i såvel Island som Danmark får ved at være lønarbejder og inspirator i skoleverdenen. Sammen med lærersamarbejdet, den gensidige inspiration og frihed til at gestalte den undervisning man selv tror på, udgør succeserne og skulderklappene den energi, som starter motoren morgen efter morgen i et langt skoleliv.

Slutrengøring.

I privaten runger det også! Nu, hvor mit flyttelæs er væk, alt er rengjort og vasket af, alle møblerne er sat tilbage hvor de stod før jeg kom, og hvor der kun står min rejsebagage på gulvet og min sidste kop te på bordet, lyder denne hyggelige lejlighed mere steril, end jeg husker den.

Men også her er det som om jeg lige har taget ½ års arbejder ned fra væggene og har fjernet elefantsnottet. Opgaverne er pakket ned, omkring 25 kilo papir og opgaver og kopier er sorteret fra og smidt ud! Nu skal der lige pustes ud (og jeg skal rejse hjem) og så starter det hele igen til august! Nye processer, nye elever, nye kolleger, klar til nye udfordringer og nye omstændigheder, men alligevel i en tro på, at også næste skoleår bliver fantastisk, om end i andre og lidt mere ydmyge naturlige omgivelser.

Tak for dansen, Island! Der bliver ingen overdans, men hvor har vi også været heldige og dygtige med det vi fik danset indtil nu!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *