At rejse ud

Dynen er lidt tungere i dag: Det er lidt sværere, at komme op!    Hvad med bare at blive liggende og trække dynen helt op?

Det er altid forbundet med en lille usikkerhed og konservatisme, når man skal til at træde ind på nyt territorium! At rejse ud er én måde at forlade sin mageligheds-sfære!

Søren Kierkegaard skrev, at hvis ikke man udsætter sig selv for en gang imellem at miste fodfæste, så mister man sig selv – så mister man livet!

Jeg har altid fået noget ud af at miste fodfæste! Faktisk synes jeg, at jeg har fået et fantastisk liv af at gøre det! Er ikke bange for det, men spændt! Der er altid uvished forbundet med det, men også en pirrende nysgerrighed ift. nye udfordringer: Hvad skal der ske? Kan du finde ud af det? Kan du klare det?

 Egoisme.

Da jeg kyssede Magda farvel på banegården, var det med vished om, at der nu går hele 47 dage, hvor vi ikke fysisk er i kontakt med hinanden! Det stak lidt i hjertemusklen, for det har vi ikke prøvet før, selvom vi helt sikkert ikke har været et par, som har klæbet til hinanden konstant.

Er det ikke lige egoistisk nok bare at kysse farvel og så lade hende alene med alle opgaver derhjemme?

Jo, bondeangeren gør sit indtog, når der ikke er nogen vej tilbage!

Nu får vi det optimale ud af forholdene, som de er (håber vi) og at det så er mig, som får oplevelserne, mens hun har slæbet, er der ikke noget at gøre ved!

Så må jeg dele oplevelserne med hende så godt jeg kan, også når vi ses igen i mit nye hjem i Höfn i uge 42!

 

Broen til Island.

De sidste dage inden afrejsen blev præget af mødet med mennesker, som betyder noget for mig i Danmark!                                                      Nåede at hilse på næsten halvdelen af de ansatte på Assensskolen, da jeg liiiige skulle klare en opgave der torsdag. Andre er kommet hjem for lige at se migranten, inden han tog afsted! Der har været en del besøgende, som ville ønske god tur og lykke på rejsen.

Jeg er ikke vant til at være midtpunkt på den måde, og den oprigtige interesse andre har for mig, kommer meget bag på mig! Og gaverne, som jeg har fået, har i overvejende grad været imod toldreglerne i Island at indføre – i DE mængder!

Island holder sig udenfor EU – i øvrigt også interessant at opleve, at et land vælger EU fra! Islændinge stammer jo fra Norge, så det er nok de samme stærke vikinger bege steder, der ikke afgiver deres suverænitet!

Med mig har jeg en samling af de mest populære danske middagsretter (tak, Hanne), samt krammere, afskedshilsner, brev til turen (tak, Karoline) og en god afslutningsmiddag (tak, Jutta).

 

Vores udsendte.

Kjeld, som selv har været udrejst flere gange, er lærer i Hareskoven. Han er ved at planlægge en tur til Island, og jeg har lovet at være mellemmand ift. at skaffe ham en venskabsklasse, som vil være villig til at besøge Danmark – og have besøg fra Hareskoven!

Han sagde bl.a., at man lærer at værdsætte det, derhjemme, når man rejser ud – selv TV-Avisen!

Det tror jeg, han har ret i! Michael i Reykjavik var inde på det samme: Find en dansk tv-kanal, så du ikke går død i aldrig at høre dansk!

Jeg er også Assensskolens udsendte medarbejder i Island! Måske noget vi skal bygge videre på, når jeg kommer tilbage!

 Bridge.

Og så er jeg– om noget – Juttas udsendte! Hun har selv boet i Island et år og været der mange gange siden!

Både som god ven og som Islandskyndig har hun været til stor hjælp indtil nu. Hun er selvfølgelig meget misundelig på mig, og rejste gerne selv, er jeg sikker på! Utallige er de oplevelser og historier hun har delt med mig, og på den måde forberedt mig godt til Island – på godt og ondt!

Nu har hun også mobiliseret en hel familie i Höfn, som kan tage vare på mig! Baddi bor i samme gade, nemlig nr. 20! Han er sat til at lære mig at spille bridge, mens jeg er i Höfn! Hans søster er afdelingsleder i den afdeling, jeg regner med at arbejde i, og hendes mand kører lastbil mellem Reykjavik og Höfn og kan muligvis hjælpe med flyttelæsset, når jeg forlader Höfn! Jeg kender ikke familien! Og Jutta har ikke set dem i 30 år! Men hvad betyder det? Ingenting i Island, åbenbart!

Tro ikke, at vejen ikke er planet for mig, og man ikke er klar til at få mig som migrant i Island! Jutta har organiseret!

Jeg glæder mig til at møde hende sammen med tvillingerne Barbara og Nikoline i Island i 2016, hvor de vil tage derop – igen!

 Huset

Familien, som ejer huset, hvor jeg skal bo: Lene og Emil, et dansk-islandsk par, har svaret på min mail! De virker fantastisk rare, så det bliver en æressag at passe godt på deres hus!

Om jeg skal slå græs, eller skovle sne (hjørnegrund) må efteråret vise, men jeg håber, at jeg kan bibringe huset noget varme og liv!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *