Log out-et!

logout

 

Log out-et!

Computeren gik I u-du! Lige når jeg startedede den op, slukkede den igen!

Hen til computersmeden: Jo, det ville de godt kigge på. De ville sende den til Reykjavik til eftersyn og give et bud på, om det kunne betale sig at lave den!

Det kunne det heldigvis, idet det bare var en teknisk defekt, som kunne udbedres med en reservedel: 8 MB RAM Alt – for så vidt – i orden.

Men de 2 uger jeg var helt uden computer i hjemmet var IKKE rare: Det var svært at holde styr på, hvad jeg havde lavet i de forskellige klasser, og jeg måtte lave al skriftlig forberedelse på skolen. Ikke uvant, men det gav et indhug i den frihed jeg har haft her i Island, hvor jeg selv har kunnet bestemme, om jeg ville forberede på skolen eller derhjemme. Det er i årets løb blevet en kombination. Især den første uge på en ny skole, med nye kolleger, 6-8 nye klasser og 160 nye elever at forholde sig til, har jeg haft brug for et hvil midt på dagen.

Min blog

Men jeg brændte også inde med en håndfuld gode fortællinger til bloggen!

Derfor dette efterslæb – for den tålmodige og begejstrede læser!

excited

 

Pyyh!

IMG_0556

PARADOKS.

Islændingene stønner af varme! I dag nåede vi op på alarmerende 11 udendørs grader, og eleverne kræver varmefri og åbner alle vinduerne i klasseværelset!

De lukkes lidt efter, da det alligevel blæser for meget!

Vi flytter undervisningen udendørs i 20 minutter. Det er ok – men ikke så varmt endda, og da 4-5 elever forsvinder hen på fodboldbanen ved den manøvre, går vi ind i varmen igen!

På lærerværelset sidder de kuldskære lærere i den ene ende af lærerværelset, mens vinduerne er pivåbne i den anden, hvor de seje gutter sidder – og hoster!

Mærkeligt nok er det sådan i Island, at man har trukket gardinerne for året rundt! LYSET skræmmer dem åbenbart! Måske er det også bare fordi solen gør det besværligt at se hvad der er på lærredet, på computeren, på skærmen – og på smart-phonen??

IMG_0337

FORÅR

Med bare 2 uger til at den islandske sommer starter, er det også på tide, at vi liiiige når lidt forår inden!

En dagslængde med lys fra 5.30-21.30 og sollys 14½ time dagligt smager også af forår! Dagene er længere her end feks. Millinge på nuværende tidspunkt!

Gisli Felix, som i 1984-86 var professionel håndboldmålmand i Ribe HK, er nu lærer på Vallaskolin, hvor jeg skal være i april måned. Han kan dansk – og tysk, inspireret af hans tid i Sønderjylland og “de mange ture over grænsen”, som han udtrykker det! Han mener at vintrene 2014-15 og 2015-16 har været de længste og værste i mange år i Island.

Personligt synes jeg SLET ikke vi har haft sne af betydning her, og den smule vi har haft har været en fryd for øjet, især over Threngsli-passet, som man passerer på genvejen herfra til Reykjavik.

Hele april kan man stadig stå på ski i Bláfell, og søndag skulle der blive 2 graders varme, høj sol og ingen vind her! Det må uden tvivl blive til en 10-kilometer!

Eyrarbakki-Reykjavik.

Der bliver temmelig mange ture til Reykjavik i denne tid: fredag har jeg et heftigt program efter skoletid: Til frisør, i svømmehal, ud til biludlejren, i Nordens Hus med lånebøger, til planlægsmøde om kursus, spise med kolleger og til fernisering af Greta´s første fotobog! Spørg mig ikke, hvordan jeg er blevet inviteret til det sidste, men jeg glæder mig. Hun tager FANTASTISKE billeder.

island2

I tirsdags var jeg på uni for at høre og se et oplæg om tegneserie i undervisningen med Ina Korneliussen, Næstved. Gymnasielærer og tegner.

Tirsdag får jeg besøg af Pernille, embedskvinde i UVM, Danmark, som dels skal være med på skolen hele dagen, dels skal se mine boligforhold. Hun har ønsket at få bedre føling med rejselærernes arbejds- og boligforhold.

IMG_0598

Bagefter kører vi til Reykjavik og spiser sammen med de andre udsendte. Denne gang på restauranten på 5. sal i Harpan, byens store musikhus!

Onsdag er der så møde om den islandske grundskoles nye evalueringsformer! Det kunne blive særdeles interessant, ikke mindst fordi vi får personlig opvartning og kursus af Erna Jessen, som er en bastion og en god gammel kending i af rejselærer-projektet!

Og SÅ må det være tur til at få gæster igen!

IMG_0625

Efter at Susanne og Iver kom 4-5 dage er det nu tur til det store rykind fra Haastrup, Rønde og derhjemme! 7 skal vi være her i en lille uges tid! Det er bare SÅ dejligt at have gæster, uanset om vi inspicerer Gullfoss (Gultfos) eller kirken på Thingvellir!

IMG_0614

Og vi skal til konfirmation i Mosfellsbær, og det er jo også Reykjavikområdet!

Og så har jeg jo fridag den 21. april, hvor sommeren begynder her!

Island skælver!

En lærer, som for 2 timer siden præsenterer sig som Traustur kommer ophidset hen til mig, tager mig i skulderen og siger ophidset:

  • Har du fulgt med i, hvad der sker i islandsk politik i dag?

Jeg har lige til morgen sagt farvel til Susanne og Iver, mine dejlige genboere, som har besøgt mig. Første gang i Island! Samtidigt skal jeg starte på Trausturs skole, Vallaskolinn i Selfoss, så jeg har nok misset de indenrigske linjer for dagen.

Traustur fortsætter:

  • Det er en katastrofe! Enten så skal statsministeren trække sig og gå af i dag, ellers bliver han afsat i morgen!

Uroen gælder statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson, som i dag af nogle demonstranter kaldes Løgn-mundur. Han fik i går problemer med at forklare sin rolle i at gemme penge i et skattely-firma, og udvandrede fra et nærgående interview.

Det skal være foregået lige før den økonomiske krise i Island i 2008 for alvor brød løse og nogle store banker krakkede, så islandsk økonomi blev alvorligt svækket.

Problemet er dels, at mange islændinge mistede store værdier, både småsparerne, som mistede hvad de havde, og store investorer, som også tabte alt. Sigmundur David kom netop til magten under løfte om at gøre noget ved årsagerne til krisen og at modarbejde korruption og økonomiske lysskyheder.

At han så – måske – forinden havde sikret sig selv, falder bestem ikke i mange islændinges smag: De føler sig snydt og bedraget, de er skuffede og oprørte.

Austurvöllur.

Lige nu sidder jeg og ser en stor folkelig demonstration foran Althinget i Reykjavik. Om der er 5, 10 eller 20.000 demonstarnter ved jeg ikke, men de larmer, synger, råber og spiller musik for at råbe statsministern op: Han går nemlig ikke frivilligt, trods modvinden!

En ophedet eftermiddag i Altinget er gået forud, også transmitteret. Flere gange havde ordstyreren svært ved at holde ro og orden under de mange angreb på statsministeren.

Det er HELT uvant at se dette brud på en almindelig hverdag i Island, så der røres her ved noget, som jeg ikke har set før.

Den økonomiske krise har åbenbart været meget hård for en stor del af befolkningen, og har efterladt et sår, som nu ser ud til at være sprunget op, og at der er drysset salt, peber eller andet i, som svier!

Selvom der er kasteskyts hen over betjentene og ind på Altingets vinduer, er det forholdsvis roligt, om end højlydt! En del toiletpapir udtrykker også, hvad en del borgere mener. Folk i alle aldre, lige fra de meget modne (læs: ældre) medborgere, som er meget sure og skuffede og til børn, som ikke ved hvorfor de står og slår på trommer og råber slagord (men har en FEST) er rolige, og musik og sang, nytårsfyrværkeri og slagsange, blandet med opfindsomme plakater gør dette til en særlig situation i landet!

Byen skælver, men om statsministeren tager sig af uroen er mere spørgsmålet. Vil islændinge VIRKELIG afsætte ham i morgen, hvis han ikke selv går?? Og BEHØVER han trække sig??

De næste dage giver nok svaret.

Så længe skolen skinner (12-14 grader) i Austervöllur bliver demonstranterne. Men når det bliver koldt, går de nok hjem! Varmblodige revolutioner synes ikke gangbare her.

Gensyn

IMG_0480

Gå aldrig tilbage til en fuser!

Lidt tilfældigt blev det således, at jeg på bare 3 dage kom til at gense alle de skoler jeg hidtil har været tilknyttet. Sådan lidt af høflighed og nysgerrighed kiggede jeg indenfor på de 2 lokale skoler og fandt alt i orden! Et par elever var så venlige at genkende mig!

Så tog jeg til sidste turneringskamp i basket i Thórlákshöfn, og mødte alle “mine” dansklærere: Vi aftalte at mødes igen mandag.

Men mest af alt glædede jeg mig til at følge en invitation om at komme til “Blús og Rock-Hátid” i Höfn. I sne og storm kørte jeg derudaf. Vejene var imidlertid for det meste ryddede, så det gik fint trods uvejret. I Hof holdt der biler udenfor skolen. Den var ikke med på planen, men jeg fik en så hjertelig modtagelse, at jeg ikke fortryder det lille stop! De forberedte sig til skolefesten om aftenen, og jeg blev straks inviteret med – også til at spise! Det var desværre bare ikke med i min plan, så det blev ved et kort stop. Isak har ellers udtalt i Höfn, at det havde været sjovt at have mig som lærer. “Undtagen, da vi skulle lære at danse!!”

Men: Dansedag er dansedag, og godt jeg fik trumfet det igennem! Jeg skal sent glemme elevernes glæde ved at gense mig!

20160312_095330

Et studie i alle tænkelige nuancer af tyrkis og smaragdgrøn.

Vinterens sne storsmelter: Langs vejene ligger smeltevandssøerne oven på is og sne og vister de smukkeste farver i et orgie af sne, sort fjeld og grønne og blå farver! Fotoet ovenover gengiver på ingen måde skønheden og de stærke farver, jeg mødte. Men der har været en kedelig tendens til at jeg tager afsted uden et ordentligt kamera, og derfor er det de noget svagere mobil-phone-billeder, som skal forsøge at bevare de betagende minder.

Gæster fra højlandet.

Rensdyrene kan ikke finde føde oppe i fjeldene mere, og sulten driver dem ned, hvor sneen smelter, og de gamle græstotter kommer til syne. Jeg så en stor flok og fik taget nogle billeder ret tæt på. Når de er så sultne, ænser de ikke mennesker, hverken turister eller andre vejfarende, og man kan komme ret tæt på.

20160311_124327

 20160311_124329

Men de kommer også ret tæt på: I Höfn havde en flok været helt nede i byen, og en af renerne havde overnattet på en lille ø i lagunen,

Gensyn

Det var skønt at møde op på sin gamle skole her 3 måneder efter jeg sidst havde været der. At dømme efter “rædslen” i elevernes øjne havde de ikke helt glemt rejselæreren endnu! De mandlige lærere gav bjørne-krammere og gode dunk i ryggen, og kvinderne smed, hvad de havde i hænderne og gav hånd og enkelte kindkys! Mange elever kom og hilste på og snakkede, og vi havde nogle fornøjelige timer sammen, selvom de faktisk lige var gået på weekend! Det var dejligt!

Efter en tur i hot tubben (jeg har jo stadigvæk nogle klip til gode) var det tid til omklædning, aftensmad og opladning til en aften i Pakkhusid, hvor der var 3 orkestre på menuen med heavy rock/blues, U2-kopimusik og 2 sæt med Credence Clearwater-musik i et sandt revival-show. Alle musikere kom fra Egilstadir, men havde tilsyneladende mange gode bekendte i Höfn.

Første orkester (Murmur) havde en far med til at køre, da ingen af de 3 musikere endnu er gamle nok til kørekort. Men deres musik bar præg af en solidt kendskab til Cream, Led Zeppelin og Uriah Heep, selvom deres melodier var hjemmelavede. Faren (Bjarni) fandt ud af, at jeg var dansker, og så skal jeg da love for han gik i gang med at opfriske sit dansk, som faktisk ikke var så rustent endda! Han kunne bande og svovle og skælde ud og være morsom og lyttende og var en skæg oplevelse.

Af en eller anden årsag havde Bjørn fået placeret os HELT oppe ved musikken! Jeg kunne læse med i både noder og sangtekster! Blev MEGET glad for at have investeret 60 ISK (3 danske kroner) i ørepropper.

Placeringen gjorde også, at jeg – eller i hvert fald min nakke og arme – må være med på alle de fotos og videoklip, der er lavet fra fredag aften i Pakkhusid i Höfn!

Aftenens musik var et langt nostalgisk trip til dengang man selv var teenager, og Johnny, Eigild og jeg dannede et orkester, hvor kun Johnny havde et rigtigt elektrisk instrument. Jeg selv havde en spansk guitar og  Ejgild trommede på papkasser og taburetter mm. Vi øvede kun få gange, og jeg blev udelukket fra orkestret, da jeg ikke ville købe en basguitar. Det gjorde Ole så, og orkestret nåede at spille til dans mange gange siden!

De magiske ord

Mange af dem jeg mødte i Höfn var gamle kolleger og kendinge, men kun Sindre, min tidligere logerende, kunne gennemskue det. Da han hilste, sagde han: Velkomin heim!!

20160312_095744

Kvalitetstid.

DSC02319

Skemafri uge! Hvad gør man så??

Det havde Joakim, og han spurgte, om han kunne besøge mig, og: Selvfølgelig!

“Jeg tager sgu lige op til dig og får noget kvalitetstid sammen med dig!”, sagde han. Og DET fik vi! Samtidigt må jeg indrømme, at vejret næsten altid er fantastisk og afvekslende (typisk islandsk), når jeg har gæster.

Nogle ting gik igen i hans besøg, som var så fint og afslappet, at jeg også oplevede en slags mini-ferie derved, selvom jeg havde fuldt timetal på ny skole: Sunnulækjarskolen i Selfoss.

  • Vi badede. Og det i 5 forskellige omgivelser: Den gamle Sundhöllin i Reykjavik, de varme kilder i Reykjadalen, Stokkseyri Sundlaug, den store hottub i Fludir, og Sund i Mossfellsbær, en af de mest moderne anlæg i Reykjavikområdet.

hottubsundhöllin

fludir 1

  • Vi så og snakkede fodbold, tippede, var til storskærmskamp: Finale mellem City og Liverpool.
  • Vi spiste herlig mad, hvad enten det var friskt fra fiskehandleren, tårepersende thai-mad i Reykjavik eller hummerbrød i Kaffi Selfoss
  • vi kørte ud og så natur og turist-steder: Geysir, Thingvelir, Gullfoss, Seljalandsfossen, Skogafoss, Urridarfoss, Fludir, stranden, havnene, Nordens Hus, Perlan, Rådhuset i Reykjavik, Harpan osv.

og:

  • vi så på fugle. Dog mest Joakim, men i ugens løb lærte jeg 6-7 vinterfugle at kende, ergo kan man godt kalde mig en slags fuglekender!!

DSC02395

Ung mand i huset.

Og Joakim tog sin herrepart af såvel husopgaverne og transportudgifterne, og var også den, der kørte mest, når vi var rundt.

Vi drak en god mængde

  • te
  • diverse kaffe
  • øl
  • og en rom (ved en særlig lejlighed)

Det var dejligt at blive vartet op, og det gjorde udfordringerne i den nye skole meget lettere at håndtere, også fordi Joakim var god at sparre med om dette.

Nogle gange kørte Joakim mig til skole og videre i bilen, bla. mod Thorsmørk, ud i Flói fuglereservat, i morgencafé eller til Bobby Fischer-centret! Han fortalte om mange, gode oplevelser derved!

På tur.

Flotte ture, natur og spændende oplevelser – hver dag!

DAGBOG.

lørdag: flot tur gennem den hvide sne over Threngsli-passet til Thorlákshöfn.
Tyrkisk linsesuppe. Trætte. Tidligt til ro.
søndag: kysten, fuglene, indkøb Selfoss
Hummerbrød på café, linsesuppe. Fodbold på storskærm,TV-fodbold hjemme
mandag: Til Reykjavik. Harpen, Rådhuset, Reykjavik Roosters (café), Sundhöllin, Thaimad så stærkt, at læberne brændte.
tirsdag: På jagt efter hulerne. Hveragerdi jordskælvscenter.
Nordlys: 2½ time med afvekslende styrke. Mest mod vest. Vi kørte til havnen for at se. Joakim sent i seng - måske fordi vi fejrede synet med en god rom!
Torskeret.
onsdag: Fremragende vintervejr, ingen vind, 1-2 graders frost. Vandret op til de varme kilder i Reykjadalen og lå i en bugtning i perfekt tempereret vand i næsten en time, inden vi tog tilbage.
Lammekølle.
torsdag: Tur til havnen til Vestmannaøerne, Skogafoss og Seljalandsfoss. Filmoptagelser med Jackie Chan og en indisk skuespiller til filmen: Kung Fu YOGA. Bade i Stokkseyri - med kaffe på bassinkanten.
Lammekølle.
fredag: Tur til Fludir, et for mig ukendt sted, hvor der i mange år har været en naturligt anlagt bassin lige ved siden af en elv og geotermisk varme, også brugt til at dyrke nogle af de fine islandske tomater, vi kender.
Aften: TEATERTUR: NJÁLA i Reykjavik!
lørdag: Joakim besøger fuglemand i Selfoss. Eftermiddag:Tur til Borganes. Setlementmuseum og Egill Skallagrimson. Bad i sund i Mossfellsbær. Snevejr på hjemturen.
søndag: Dårligt vejr på kysten. Vi kører mod Reykjavik. Får kaffe på Perlan, besøger Nordens Hus, kører ud til Keflavik Havn og kigger fugle. Farvel og tak - SUPER uge!
 DSC02418

Njals Saga 2016

Njála

påske-nadveren?

På teateret.

Muligheden for at komme i teateret viste sig i denne uge, da kollega Sólveig skulle ind og se en opsætning på Borgleikahuset (By-teateret) i Reykjavik, og manglede en kørelejlighed!

Hun abonnerer på 6 forestillinger om året, og kan til hver forestilling købe 4 billetter med rabat. Indtil nu har hendes familie måttet holde for, men fredag aften var jeg en af de heldige. Hendes søn og svigerdatter fra Reykjavik var glade aftagere af de 2 sidste billetter.

Njál – Upstairs!

På vores lofts-toilet på Stenbækvej har der gennem mange år ligget en billigudgave af Njals Saga. en bog, jeg faldt over ved et bogudsalg, købte og tog med hjem OG læste 4-5 gange!

Muligheden for at se denne islandske saga på en islandsk scene var simpelthen endnu et scoop i en fantastisk uge (læs: Kvalitetstid).

Det er en meget moderne opsætning med rap, Eurovision Song Contest, trim og meget andet indlagt, hvor scenen kunne bære det. De fleste har talt om en fantastisk forestilling, enkelte, som mere er til det klassiske teater har været begrænset begejstret, nogle er endog udvandret fra den meget spektakulære forestilling, som varer 2 timer og 40 minutter.

njal 3

Forberedelse.

Sagaen er en af de største i Island – også i bogform, hvor den ligner den 600-siders mursten. Den har jeg IKKE læst. Den danske på måske 120 sider derimod har jeg, dog uden at kunne huske handlingen. Det var derfor dejligt at finde et resumé på nettet: “Njals Saga på en A-4side”!

Den nåede jeg lige at kigge igennem som forberedelse, hvilket viste sig altafgørende for at kunne forstå handling og have bare et lille indblik i de 100 forskellige personer og navne, som optræder.

Handlingen er jo et stort drama om fornærmelser, æreskrænkelser, hævn, mord, gengældelse, trolddom og kærlighed. Blodigt, som jeg huskede det!

Njála

Og gennem hele forestillingen, som er yderst krævende fysisk for de medvirkende, må man gennem massevis af mord, lemlæstelse og blodrus. Ikke ulækkert, men makabert og i et billedsprog, som gik lige ind! Og hvad der i den ene scene er en ketchupflaske til et gilde (moderne hotdogs med det hele) er i den næste en sprøjtepistol med blod. I slutningen af første del har man fornemmelsen af, at de medvirkende sejler rundt i blod og affald og er smurt ind i det.

Netop blodrusen, altså hvor en person går bersærk af magtesløshed og ikke lader sig standse før alle frustrationer er banket ud af kroppen, er hamrende godt illustreret.

I en scene er en af skuespillerne sat ved et trommesæt og spiller en dødsdans på dette, mens en anden skuespiller overpøser den stakkels musiker med 3-4 SPANDE med teaterblod, mens dansen stiger i intensitet og både trommeslager og trommesættet til sidst er smadret.

njal 2

Sindsygt! Flot! Modigt! Grænseoverskridende! Pågående!

Branden på Bergthorsvoll.

Hvor første del slutter i en kæmpe, samlet fysisk udfoldelse af ensemblet, starter 2 del (som kom til at stå lidt svagere og mere tungt) med 10 minutter, hvor 10 af de medvirkende uafbrudt løber rundt på drejescenen (Cooper-test??)

Her møder jeg et lavpunkt, fordi der nu reciteres meget på islandsk. Nu fornemmer man, at det bliver alvor! Det hele kulminerer i mordbranden på Bergthorsvoll, og også her er der brugt effekter, så tilskuerne føler sig midt i den! Ud over røg drejes et væld af stærke lampermod publikum, så man selv på 14. række kan mærke varmen fra branden, og netop som det uundgåelige sker, at gårdens sidste forsvarere falder, kommer et 80-personers herrekor langsomt ind over scenen og synger dødssangen! Stærke sager!!

njal 5

Da forestillingen slutter, rejser hele publikummet sig og klapper i mange minutter! Det er ikke altid sådan i Island, men denne aften er en fyldt sal (vel 1500 tilskuere) ikke i tvivl. Og der er ikke nogen, som er gået før tiden, så vidt jeg kan bedømme.

Blod og humor.

Forstod jeg stykket? Ja! Ubetinget! Ud over oplevelsen for øje og ører opdagede jeg, at mange ord var forståelige, og selvom detaljer og ord gik tabt, var der rigeligt til at holde fast i handlingsforløbet og i de mange bizarre optrin. En bidende parodi på den dansk/norske konge (spillet af en skuespiller med 2 hoveder og 2 kroner – og på klingende dansk, som udartede sig til en Freddy Mercury-parodi) var nem at forstå! Elvis var også med, her som en 2 meter høj kæmpe i ALT for stramtsiddende dragt, men ellers vellignende!

Njal selv, den vise, mand og strateg, som ifølge sagaen var skaldet og havde manglende skægvækst blev spillet virkeligt morsomt af en lille kvindelig skuespiller, her i sin entre maskeret som Jabba the Hutt.

njal 1

Mageløst, opfindsomtog faktisk en teaterrejse værd!

 

Torsdagsbordet

De 4 damer – alle over 60 år – rykker lidt sammen, så jeg kan få plads ved deres runde bord. De har alle været ansat på skolen i Thórlákshöfn i over 20 år, og mødes også privat. Min kontaktlærer og dansklærer Ester er en af dem.

Hver torsdag har de på skift “lidt med til formiddagskaffen”. Forskellige kiks og nogle oste, gerne chili-syltetøj og lidt hjemmebagt brød. De har gavmildt delt med mig i de første 3 uger af mit ophold her, og har i øvrigt været snakkesalige på såvel dansk som islandsk. At kalde dem lærerværelsets socialkontor er ikke helt forkert: De kender alt og alle i byen og har dybe rødder i skolen.

Esters fødselsdag

Min sidste dag på skolen er en torsdag, og da det også er Esters fødselsdag OG hendes tur til at medbringe “lidt til formiddagskaffen”, har vi aftalt, at jeg gør det, dels for at takke for nogle gode torsdage, dels fordi Ester også har prøver, hun skal gennemføre den dag, og i øvrigt og helst være vikar, da der er mange fraværende lærere.

Efter et par timer i køkkenet onsdag stiller jeg følgende på bordet torsdag:

  • friskbagte havre-hvedegrynsboller
  • hjemmelavet rugbrød
  • rugbrødskiks (tynde skiver rugbrød penslet med smør og ristet i ovnen)
  • hjemmelavet chili- og peber-relish
  • ostestænger (gouda)
  • skimmel-askeost (ljótur)
  • brie-ost(høfdingi)
  • ingefær-kiks
  • ingefær-appelsinmarmelade
  • gulerødder i stænger
  • vindruer
  • æblebåde
  • og “kakkelakker” (mandel i sveske, svøbt i bacon og ristet)

Lidt blær – men sjovt at se, hvordan de kastede sig over det hjemmelavede. Kakkalaki var underligt for dem (mærkeligt, når man har set hvad islændinge I ØVRIGT spiser!), men de forsvandt lige så hurtigt som levende kakkelakker, når man tænder lyset.

For lige at trumfe, havde jeg bagt en lille brunsviger (2/3 størrelse) og skrevet ” Til Lykke Ester” med hvid glasur! MULIGVIS lige på kanten af det forsvarlige, idet Ester faktisk har sukkersyge!!

Sorry folks! Ingen billeder!

Men kontakt “De modne kvinders bord” på grundskolen i Thórlakshöfn – de har rigeligt!

Pokalvinder

bkurv

Æres den, der æres bør!

Sigrún Elfa er 10. klasses elev i Grunnskolinn i Thórlákshöfn. Under hele virakken med det mandlige basketballhold fra Thór, blev hendes fantastiske weekend glemt.

Måske fordi Sigrún Elfa ikke spiller i sin hjemby, men i Grindavik. Basketballklubberne ligger tæt her i sydlandet og i Reykjavik!

Inden herrernes pokalfinale i lørdags, spillede kvinderne fra Grindavik og Snæfellsnes deres pokalfinale, og Sigrún Elfa har et stort talent for basket, og spiller allerede nu, som u-17-spiller, på et seniorhold. Høj, atletisk og venstrehåndet, samt godt blik for spillet. Det gør hende unik og farlig!

sigrun elfa

Grindavik vandt kampen 46-42, og Sigrún Elfa blev kampens topscorer med 22 points! Ganske imponerende!

Dagen efter spillede hun med sit U-17-hold, og de tog den dag det islandske mesterskab. Ikke nogen dårlig weekend i et land, hvor basketball – næsten – er på højde med fodbold.

Mandag sad hun uanfægtet i klassen kl. 8.00 og fulgte danskundervisningen på sin egen stilfærdige og arbejdsomme måde.

Vinterferie I

snestormsheste

Støvsuget, gulvet vasket, opvasken væk, sengene redt og dobbelsengen dækket op med nyt betræk: Islands inspireret, som skal erstatte noget af det, jeg har med, og som jeg positivt ved, at jeg købte i 1976, da jeg flyttede til Kolding!

Lang ventetid lørdag, men endelig er det tid at sætte sig i bilen og køre til Keflavik: Magda kommer!

Det bliver en travl – og dejlig uge! Travl, fordi jeg skal arbejde, dejlig, fordi Magda ikke skal, og kommer hele ugen! Hun hoster noget, og har ligget syg hjemme. Nu skal en uges ferie i Island gøre hende helt rask.

thor

Jeg har købt billetter til den islandske pokalfinale i basketball. Hvis man er på skolen i Thorlákshöfn, møder man den stolthed byen har i forhold til det mandlige basketballhold, som er i top 5 i Island i år og for første gang i klubbens historie er i en finale. Alle skal til Reykjavik og støtte holdet, og køber man billet i byens hal, er det halv pris ift.   at købe ved indgangen.

Jeg ved ikke, om Magda er frisk nok til pokalbasket, og jeg ved, at vi ikke kan nå hele kampen, men så snart hun synes om ideen, sættes speederen til, og vi finder hurtigt hallen kort tid før 1. halvlegs afslutning. Hallen koger: Både tilskuere fra Thorlákshöfn og fra KR, det pt. førende hold i Island er højrøstede – og mange. Vi finder ingen ledige pladser, men ser resten af kampen siddende på en trappe sammen med de grønne! De fører overrakende med 2 points ved pausen, men de glemmer af spille hurtigt og at spille sammen, så når man har en amerikaner på holdet, som mener SELV at skulle vinde kampen, slutter det med et nederlag, om end med æren i behold!

Det siges, at Securitas overvågede den lille havneby, mens kampen blev spillet. der var ingen andre tilbage i byen!

Søndag formiddag er der strålende solskin fra ved 9-tiden, og vi går gennem byen. Hekla og Tindfjall og Eyjafjellajökull er meget tydelige mod øst.

DSC02364

Efter den 2. morgenkaffe kører vi til Urridafoss, som ligger i Thjórsá-elven, Islands vandrigeste. Smukt, smukt, særpræget!

En dejlig kop kaffe – og en søndagskage – på den hyggelige Kaffi Krus i Selfoss afrunder eftermiddagen.

Det er også Valentins-dag, og selvom det er noget romantisk, amerikansk pladder, beder jeg alligevel Magda gøre sig klar til en køretur om aftenen. Vi kører de ca. 15 km til Fákasel, hvor jeg har tænkt vi skal se deres flotte show med beretningen om den islandske hest.

fakasel

Scenen er en ridehal og bagtæppet er 45 m. bredt, så det er noget af en widescreen-oplevelse, og showet er både smukt og flot. Bagefter kommer vi med i stalden og ser alle aktørerne få deres velfortjente aftenhø, sammen med deres kammerater, som de skifter med, når de skal vise 2-3 shows pr. dag. Magda har også spørgsmål til arrangører og staldpersonale om hestene, så jeg tror det var en god overraskelse.

Arbejdsdage.

Mandag morgen – og tirsdag – kører Magda mig i skole, så hun kan have bilen og komme til Selfoss: Jeg har set, at der er en butik med rideudstyr – til en overkommelig pris, og har i et presset øjeblik fortalt Magda dette!! Bukser og støvler! Det SKAL man have, når man kommer til Island 4 gange i år!

Det er regnvejr, og vi nyder at sidde hjemme og holde øje med vejret, lave mad – og strikke! Selfoss har også butikker, hvor godt strikkegarn er billigt! Handsker og sokker! På en uge er familien ekviperet!

DSC02366

 

 

 

 

 

Vi kører til det varme vand i Stokkseyri  Sundlaug tirsdag. Det er her man får tilbudt en kop stærk, god, frisklavet, italiensk kaffe på bassinkanten, lige så snart man er gået i potten! Jeg tror han laver kaffen mens man klæder om og bader. Skolens pedel er der også, og vi hilser, men det er først efter et par ordvekslinger, at vi finder ud af, at vi har mødt hinanden før. Som han siger: Man kender jo oftest kun hinanden med tøj på, så det sker tit, at man ikke kan genkende hinanden i hot-potten! MIN undskyldning er, at jeg tager brillerne af, når jeg går i svimmingpoolen.

reykjardal

Reykjadalur.

Ugens erklærede mål er at vandre de ca. 3 km. fra Hveragerdi til Reykjadalur, hvor kogende vulkanvand opvarmer et vandløb til lige netop hot-pot-temperatur. Så torsdag efter arbejde pakker vi rygsæk med badetøj og tørt skiftetøj og begiver os op ad bakken, så vi kan komme ud og sidde i det varme vand.

Det er en anstrengende tur, fordi der flere steder ligger sne, som er hårdt at vandre i, men vi har en fin tur derudaf. På et tidspunkt, ca 5-600 m. fra slutmålet stopper vi dog: Der blæser en noget kold vind, og hvad værre er: Himlen bag os er blevet mørk og solen er skjult, så vi ved ikke, om det begynder at sne, så vi kan få en hård tur tilbage, Så vi beslutter i stedet at gå ned igen uden at have været i vandet. Det bliver en kold tur, og vi går, vandrer, klatrer i godt 2 timere uden pauser, før vi er tilbage ved bilen og et toilet, som Magda har kigget efter på det meste af turen.

På hjemturen køber vi fisk til aftensmaden og skynder os hjem, først for at få et varmt bad, og senere ½ time under et par varmende dyner. Det er ikke godt at køre 20 km i svedfugtigt og koldt tøj, og vi glemte at skifte til noget tørt, da vi kom ned fra fjeldet.

Vi laver plokkfisk, spiser og går i seng, igen forgæves spejdende efter det nordlys, som jeg – næsten – har garanteret ville være på himlen hver aften.

ishest

Heste.

Fik hun slet ikke redet?? Næh! Men hun fik nogle fine oplevelser med heste.

a) Fákasel hesteshow

b) masser af heste i store flokke på markerne, når vi kørte tur

c) besøg på et stutteri tæt på Selfoss, hvor en fynsk pige træner ungheste. Så bla. verdens højest kårede hoppe og fik masser at vide om avl og om træning af hestene

d) besøg hos Bakkaheste og Jessica i Eyrarbakki, hvor der blev lavet aftaler om rideturene i påsken.

Jeg tror, hun er godt tilfreds med sin rejse til Islands denne gang, hvor vi også fik tid til at klarlægge mere om den store sommertur! MEN: Der er tomt, tomt, tomt i huset, da jeg kommer tilbage!

Min egen vinterferie er startet: Næste uge har jeg kun aftaler mandag, tirsdag og torsdag, da skolerne her har 2-3 dages vinterferie. Mere om det i Vinterferie II.

 

 

Fastelavn

 

DSC02351

Det er helt bevidst jeg har valgt dette billede af 2 elever fra 9.klasse til at illustrere islandsk fastelavn, Pigerne har forklædt sig som “the biggest loosers in Iceland”. De henviser til et tv-program, hvor veltrænede islandske atleter knokler med en håndfuld overvægtige personer fra Island, som dyster om, hvem der kan tabe sig mest i et træningsforløb. Man er ikke specielt kede af at deltage i dette program. Faktisk så jeg en lokal avis “prale med” at hele 2 personer (kvinder) her fra Selfossområdet deltager i udsendelsen.

Hvis man ikke passer meget på, kan man let blive kandidat til den udsendelse, og der er – desværre – rigtigt mange her, som (ligesom jeg selv) vejer alt for meget. For fastelavn er den periode, der ligger lige inden fasten, og der byder traditionen, at man får tanket godt op, så man har noget at stå imod med.

De fleste her har det dog med fasten, som manden som led af bulomi, men ikke kunne kaste op igen: De spiser bare igennem!

Islandske fastelavnsdage.

fastelavnsboller

Bolle-dagur – bolledag!!

Denne dag kaldes hvidemandag i mange katolske lande, fordi man skal spise lyst mel, mælk og æg! Her i Island er det nærmest et orgie i klassiske fastelavns-boller (vandbakkelser creme,  syltetøj og riiigeligt flødeskum, gerne med en solid ckokoladeflage overpå.)

Her spises de fra morgenstunden og i rigelige mængder. På lærerværelset i Thorlákshöfn var der således allerede ved 9-tiden dækket op med de klassiske. Fra bageren!

Men Hrafn (udtales “rap”) er en ikke helt almindelig kok, som står for skolemaden. Han har arbejdet 10 år i Hobro og et halvt år i Sønderborg, og taler perfekt dansk – og laver fremragende mad.

Da jeg troskyldigt havde opsøgt hans fremragende salatbar til frokost –  (hvem andre tør feks. servere hummus i skolens salatbar?? ) – råbte han efter mig:

  • Skal du ikke have en flødebolle??  Sådan mødte jeg Hrafn!

Hans fastelavnsbolle var lavet af fuldkornsmel, var uden sukker og med syltede rabarber under flødeskummen, som ikke var for rigelig, og uden tilsat sukker. En god, mørk chokolade lå i en fint, tyndt lag over bollen (ingen cholkoladeglasur her!

Jeg smagte ikke de bager-bagte, men Hrafns var fantastiske! Struktur, syre og sødme i god balance og gode råvarer! Og én var rigeligt!

Sprengudagur = sprænge-dagen!

Andre steder: Flæske-tirsdag.

gule ærter

Opskrift: Man tager røget, saltet lammekølle, skærer i tern og koger sammen med gul ærtesuppe og porrer! Det spiser man sammen med kogte kartofler, dampede gulerødder og kålroe. Gerne 3- 4 portioner, hvilket er fristende, pga. den lækre velsmagende, simple veltillavede ret. Derhjemme spiser man det igen om aftenen, og efter et par gode portioner her også, gerne sammen med familie og gode venner, spisen man en mintpastil:

KABOOUUM!

Askeonsdag.

Nu går man ikke længere med små stofposer med aske syet på tøjet på denne dag, men til gengæld klæder man sig ud!

öskudagur

Asken skal symbolisere askese/nøjsomhed, afholdenhed, her: Faste.

Min gode kollega Haukar mødte sådan ind på lærerværelset:

DSC02342

Også andre var klædt ud. Selv havde jeg for 25 kroner i genbrugsbutikken og TIGER i Selfoss fundet en kasket og en rød klovnenæse og nogle hvide handsker. Sammen med mit almindelige tøj lignede det meget god en klovn!

Selvom eleverne generelt er generte overfor hinanden, er der alligevel over halvdelen, som springer ud i sminke, ansigtsmalerier og kostumering .

I hver klasse er der diplom til eleven med den bedste udklædning. Fastelavns-komiteen, bestående af en elev fra hver klasse, går rundt og bedømmer dette og voterer. En ny pige på skolen vandt for bedste udklædning! Det viste sig at være en dreng fra 8. klasse, som helt gennemført var dressed up som en kvindelig model. Der var brugt timer på forberedelse der!

DSC02347

Undervisningen blev afbrudt midt på dagen for kåring af udklædte og en medrivende quiz mellem lærere og elever, som lærerne trods stor ihærdighed kun vandt på omkamp: Gæt og grimasser!

Og så fik man tidligt fri (efter frokosten), for nu skulle der synges:

Udklædte børn går rundt til byens erhvervsdrivende – hovedsageligt – og synger en sang, hvorefter der vanker slik! Børnene skulle jo gerne have et lager i fasten, så de overlever!! Der var en tv-reportage fra en virksomhed i Reykjavik, hvor børnene stod i en 100 m. lang kø for at få lov til at synge. Var det mon nede på chokoladefabrikken??

Der slås også katten af tønden, som til vores fastelavn. Og således går alle trygt fasten i møde i forvisningen om, at der både er fastelavnsboller og gule ærter i overskud fra dagene før.

DSC02345

Rejselærer i Island