Log out-et!

logout

 

Log out-et!

Computeren gik I u-du! Lige når jeg startedede den op, slukkede den igen!

Hen til computersmeden: Jo, det ville de godt kigge på. De ville sende den til Reykjavik til eftersyn og give et bud på, om det kunne betale sig at lave den!

Det kunne det heldigvis, idet det bare var en teknisk defekt, som kunne udbedres med en reservedel: 8 MB RAM Alt – for så vidt – i orden.

Men de 2 uger jeg var helt uden computer i hjemmet var IKKE rare: Det var svært at holde styr på, hvad jeg havde lavet i de forskellige klasser, og jeg måtte lave al skriftlig forberedelse på skolen. Ikke uvant, men det gav et indhug i den frihed jeg har haft her i Island, hvor jeg selv har kunnet bestemme, om jeg ville forberede på skolen eller derhjemme. Det er i årets løb blevet en kombination. Især den første uge på en ny skole, med nye kolleger, 6-8 nye klasser og 160 nye elever at forholde sig til, har jeg haft brug for et hvil midt på dagen.

Min blog

Men jeg brændte også inde med en håndfuld gode fortællinger til bloggen!

Derfor dette efterslæb – for den tålmodige og begejstrede læser!

excited