Alle indlæg af adminFred619g

Fjeldballet

 

Fjeld

I USA ville det hedde ”to climb a mountain”. I Norge ”at gå på fjellet”. I england hedder det måske ”pub-crawl”!

Det jeg oplevede tirsdag sammen med overbygningens elever og alle deres lærere på den traditionelle høsttur er ubetinget det første! Vi skulle forcere det 668 m. høje Kirtelaug-fjell i Nes, en højdeforskel på næsten 650 meter fra startstedet, over en højmose og ned gennem en slugt med et vandløb.

Jeg er glad for, at jeg ikke valgte tur 3 – den med 3 støvler – som skulle helt til toppen, men tog 2-eren, som skar de ca. 200 øverste meter af. Alligevel kom kondition og udholdenhed på prøve, da vi flere steder faktisk klatrede lodret opad, fordi ”lige oppe bag ved den top er der pause”!

Stejlt

Nu lettede det heller ikke arbejdsgangen, at alle andre havde en let rygsæk og ellers kom i løstsiddende idrætstøj, mens jeg havde påført mig rullekravesweater, islænder og vinterhue, og at jeg i rygsækken havde regnbukser, regnjakke og mad, vand, kaffe og nødrationer til hele det islandske klatrelandshold! Jeg bar vel 40 kilo for meget med på den tur, inklusive de 20 i rygsækken! Kun et par astmatiske islandske elever reddede mig fra ikke konstant at være bagerst. Det gode var dog mine dyre lædervandrestøvler (40 kr,) som igen viste sig at være vandtætte og skredsikre!

Efter klatreturen skulle vi gennem en blød højmose, som førte op til det mødested, hvor 3-erne og 2-erne mødtes og fulgtes ca 200 meter nedad en stejl stenskrænt (se billedet). Her kom min gode sort-piste skiteknik mig til gode, og det blev lettere ned til frokoststedet, men da var jeg tappet for 5 liter blod, sved og tårer!

20150901_112638 (3)

 Til min store overraskelse badede flere af eleverne i elven, og andre soppede lystigt rundt. Temperatur omkring 10-12 grader, mente jeg, da jeg stak hånden i. En lærer fortalte, at det nok nærmere var 4-5 grader, men at nogle elever nok syntes det var lige lovligt varmt til at bade i!! Så forstår jeg det ikke mere: De har hot-tubs med 38-42 grader varmt vand: Hvad er så meningen med at bade i 4 graders KOLDT vand?                                                                                                                  Tja, måske er det samme mekanisme, som får mænd til at tisse på biler, når de kommer ud fra et værtshus: De gør det, fordi de KAN!

fjeldbad

Ikke alle elever var klædt praktisk på. Jeg så små gummisko og sandaler, og mindst en kom i fine dansesko med spænder. Indstillingen på skolen er: -”De skal lære at bevæge sig i og opleve fjeldet, og på et eller andet tidspunkt finder de selv ud af, hvad der er praktisk påklædning.”

Ingen synlige skader – ingen peb, og alle kom med hjem! De lærer på den direkte måde!

Nedturen var imponerende scenarier og et studie i sammenhold og samarbejde, når vi skulle over vandløbet flere steder, samt godt humør og gode historier. Til de sidste hører den, at hvis man går og klatrer BAGLÆNS hele vejen op på fjeldtoppen, vil man finde en guldskat på toppen. Men samtidig vil man også se den lille kirke i dalen brænde! Den og andre historier er ikke fiktion for islandske børn. Men ingen havde den dag lyst til at se kirken brænde.

Canyon

Så går det nedad! Prikkerne nede ved den hvide skrænt er resten af elever og lærere, som holder spisepause.

Skolen har 10 udvalgte fjeldture, som de på skift tager ud på, så eleverne i deres skoletid får prøvet dem alle. 10. klasserne har således nationale tests om 2 uger mandag til onsdag, og de efterfølgende 2 dage tager de på en hyttetur dybt inde i fjeldene, hvor kun erfarne folk med voldsomme 4-hjulstrækkere kan komme de første 25 km ind i fjeldet, og hvor eleverne så over de næste 6-8 timer selv skal finde ind i Lónsöræfi, noget af det smukkeste Island kan byde på, og at sammenligne med Grand Canyon i USA. Der er ikke mange, som ser det område, heller ikke islændinge, da det er en hård og farlig tur og ikke for tøsedrenge.  Mest derfor skal jeg ikke med!

SÅ starter vi!

Elever i Grunnskòli Hornafjardar har haft en lang sommerferie siden midten af juni. Det fremgår af nyhedsbrev på kommunens hjemmeside: www.hornafjordur.is, at de nu er glade for at vende tilbage til skolen. Det gjorde de torsdag, den 27. august.

Ragnhildur brugte godt 2½ time søndag til at vise mig rundt i byen og fortælle dens spændende lokalhistorie. Vi var indholdsmæssigt langt omkring: Fra byens 4 skoler (ganske flot med kun 260 elever), de 2 skoler for billedkunst og musik, over havn og fiskeri, alderdomshjem til udlån af golfudstyr, som hun da havde, hvis jeg havde lyst! Og også et sted hvor Magda kunne låne 100 heste, hvis det blev aktuelt!

Og så mente hun, at jeg bare skulle se at komme i gang – skolen og lærerne ventede!

Første møde med skolens staffsmenn (lærerstab) for 7.-10. klasse.

Afsted til skole! Vejr til skjorteærmer på både udturen klokken 8.00 og hjemturen kl. 16.00.

Skolens leder er Eyglò, som er konstitueret, da den forrige leder er i gang med at videreuddanne sig.

Hun viste mig skolen, som er renoveret 100% indenfor de seneste 3 år og står som ny og moderne.

Blogbilleder 190

– og med denne udsigt:

 

Blogbilleder 191

Vi fik lavet en foreløbig aftale om mine funktioner og jeg lånte en arbejdsplads (Ja, det har man også i Island!) og fik lidt kontorarbejde fra hånden. Efter en middagslur hjemme blev jeg introduceret til lærermøde om eftermiddagen! Fik en dejlig, varm modtagelse med klapsalver for en lille tale jeg holdt på 3 sprog, og fik en arbejdsplads og en opkobling på skolens netværk – intet til hindring for at starte!
Idræt

Allerede søndag så jeg byens U-19 hold spille fodboldkamp på stadion Sindravöllir, som består af lækker, jævn, men noget langhåret, opvisningsbane og omkringliggende opvarmningsfaciliteter, en multibane, en 4-spors cindersbane (8 på 100-meter-langsiden) udendørs svømmeanlæg (sundlaug. Udtales ”syndløj”!) og en enorm idrætshal, som viser sig at holde målene for en udendørs fodboldbane, og er skænket af fiskeforarbejdningsfabrikken i byen. Desuden har skolen en ”lille” idrætshal, ca, 25×30 meter, som de syntes er ved at være for lille!

Denne er bla. udstyret med topmoderne scoretavle og alt andet til basketball; hæve-sænkekurve og meget mere.

Alt i alt idrætsfaciliteter, som enhver middelstor dansk by ville være misundelig på, men som her i Island er et must – eller var det, før den økonomiske krise og krakkene i 2008 kom i Island.

Idræt og sundhed er vigtigt i Island! Det ses på faciliteterne! Og der er mange idrætsaktive, så de bliver spændende at følge i den tid, jeg er her.

 Islandsk CPR-nummer.

Mit flyttelæs er ikke kommet! Firmaet har givet besked om, at det først kommer torsdag, og ikke mandag som lovet! Det er nu ok: Jeg har lige vasket og tørret snavset tøj, så jeg igen har til en uge fra kufferten. Men der er selvfølgeligt noget udstyr og – især – bøger, jeg skal bruge snart!

Det islandske cpr-nummer, som har 4 andre sluttal end derhjemme, bestilte vi tirsdag i sidste uge i Reykjavik. Det tager ca. 5-6 arbejdsdage at blive behandlet. Først derefter får vi det tilsendt og først derefter kan jeg feks. åbne en islandsk bankkonto, købe og åbne en internet- og TV-pakke til huset, få udleveret mit flyttelæs OG: Købe halvårskort til sundlaug (svømmehal/bassin og hot tubs)!!

I svømmehallen kunne jeg dog få kredit indtil CPR-nummeret kom – hvis jeg var MEGET beskidt! Hmm!

Den 1. september tager overbygningen (7.-10. klasse) på vandretur i fjeldene udenfor Höfn. Jeg skal naturligvis med på denne dag. Om jeg kunne klare den lange tur, spurgte jeg Bjørn, min gode lærerkollega på skolen.

  • Jo, mente han!
  • Det er ikke noget problem for en dansker, som er bjergvant!

Hmm!

Så første arbejdsdag med elever er en fjeldtur! Tak, Island!

Blogbilleder 174

Reykjavik-Höfn

I turistbutikker i Island kan man – til en ”pæn” pris købe denne t-shirt:

weather iceland

”Hvis vejret i Island er dårligt, så vent 5 minutter. ”

Det har vi oplevet, dog ikke i så ekstrem grad.
Men hvis man kører de 455 km fra Reykjavik til Höfn (udtales som en mellemting mellem ”høb” og ”heb”!) ad Ringvej 1, som går rundt i hele Island, ser man alligevel fænomenet, om end på en anden måde: Landskabet forandrer sig meget hurtigt, især på de sidste 300 kilometer, og hvert 5. minut må man sige til hinanden: Næh, hvor er her pænt!

Da det tager omkring 6 timer at køre strækningen, er det rundt regnet 72 gange man uvægerligt må sige: Næh! Og: Hvor ER her flot!

Man kan også, som mine ellers gode kolleger, Charlotte og Lisbet, der som kører og ko-driver sørgede for, at vi kom godt ud til Höfn, gøre det rablende gale, at man siger ”Nåååh!” hver gang man kører forbi en mark med islandske heste!

Det bliver så et uafbrudt nåååh og næh i stive 6 timer!

Det er !!##! svært at holde ud!!

Næh náh

Men landskaberne og naturen ER smukke, vilde, anderledes og fantastiske, og med høreværn eller lidt musik i ørerne er det tåleligt! Og stoppene ved de store turistattraktioner i Sydisland fortæller os, at turistsæsonen længe ikke er forbi endnu! Selv ude i Höfn er der mange, og næsten alle guesthouses og hoteller er godt belagt!

Ragnhildur, som er chef for børne-, unge- og fritidsaktiviteter i byen (skolechef) fortalte, at de lokale næsten ikke spiser på byens restauranter om sommeren, fordi det er så svært at få bord.

Godt for byen, hvis eksistens er truet – herom mere senere – men skidt for priserne, som er skyhøje, især på overnatningsstederne.

SLIK

marshmellows Marshmallows

Den udmærkede islandske marshmellow laves her i stort format.

Opskriften er:                                                                                                                Man tager en grøn, saftig, islandsk græsmark!

Når græsset er slået, vendes det et par gange og fermenteres indpakket i plastik indtil det skal bruges!

I mellemtiden tænder man et bål, finder nogle spidse pinde, og bager nogle ordentlige kiks!

Velbekomme!

Vestmannaøerne – når naturen vinder

Vestmanna 036

 

En af øerne med Eyjafjallajøkull inde bagved på fastlandet!

Breathtaking

– er det bedste ord for i dag! En fuldstændig outstanding oplevelse, som ord ikke kan yde retfærdighed!

Skulle man gøre et lille forsøg, skulle en 14-timers naturfilm køre som billede på en dag, der på ALLE måder tog pippet fra os, som tog fra Reykjavik i morges, og netop er vendt hjem!

Fra en lille storm med 4 meter høje bølger i havnen i Reykjavik, da vi stod op, over det første kik på Vestmannaøerne ved nedkørslen til Hveragerdi, mange kilometer fra havnen, udsyn til Eyjafjallajökull  (prøv ikke at sige dette derhjemme) ,færgetur i havblik, og en fortryllende båd- tur rundt om hovedøen i strålende solskin og roligt hav, over turen på øen og til øens museum for vulkankatastrofen i 1973 og endende med den smukkeste solnedgang, da vi passerede byskiltet til Reykjavik præcist kl. 21.00.

Som sagt: Ord KAN ikke klare opgaven, billeder heller ikke, selvom der snarest kommer en masse fra dagen, når det er redigeret færdigt.

Der er kun ét: Prøv selv at blive en del af de ca. 3% tourgæster, som i løbet af årene får DENNE fuldkomne oplevelse!

Vestmanna 126

Første flueben

rikkepedersen

Rikke Pedersen

Rikke Pedersen er en dansk kvinde fra Vendsyssel, som har gjort en usædvanlig flot karriere!

Efter uddannelse i Danmark til Cand. Scient i geologi flyttede hun i 2000 til Island, hvor hun har boet siden! Hendes varme interesse for lava og vulkaner udviklede sig i 2002-2004 til en phd. i geofysik ved Universitetet i Island! Et oplagt sted at studere dette!

Fra 2008 var hun leder af Nordisk Vulkanologisk Center i Island og som sådan første kvinde på pletten, da Eyjafjallajökull  (prøv ikke at sige dette derhjemme!) sprang i luften i 2010.

Det kom der bla.. en populærvidenskabelig bog ud af med fantastiske billeder og spændende – og pædagogisk flot formidlet – stof. En bog, som jeg købte – ret billigt faktisk -, læste og gav videre til Assensskolens geografi-afdeling.

Hede drømme.

HVIS jeg kan være med til at gøre noget for de skoleklasser, som jeg håber at være med til at få til Island i 2016, har det været min ide og mit store ønske at få dem ud på en levende vulkan sammen med Rikke!

Da vi i dag skulle til møde på Universitetet, præsenterer Michael os tilfældigt for Rikke! DEN Rikke!

Dette eksplosive væsen er lige begyndt som studerende på universitetets læreruddannelse i denne uge! Hvad DET skal betyde, håber jeg at få mere at vide om, inden jeg tager til Danmark næste år!

Men…turde jeg hilse på hende og i samme åndedrag spørge, om hun ville være med til at opfylde min drøm?

Inden jeg fik spurgt, om vi kunne tale sammen, havde hun læst mine tanker:

– Hvis det drejer sig om skoleklasser, så vil jeg gerne!!

Det har jeg  vidner på, og hold helt kæft, hvor jeg  nu håber, at hun ikke drukner så meget i studier, at hun glemmer vores aftale!

Vatnajøkull vulkan

God start

Vågnede kl 6.15. Det er kl. 4.15 lokal tid!

Tid til blog og den første af mange ture i svømmehallen og de varme kar!

Frisk vind, 8-9 grader i luften og 39 grader i hot tubben!

God morgen Reykjavik!

hot tubSundhöllin

At rejse ud

Dynen er lidt tungere i dag: Det er lidt sværere, at komme op!    Hvad med bare at blive liggende og trække dynen helt op?

Det er altid forbundet med en lille usikkerhed og konservatisme, når man skal til at træde ind på nyt territorium! At rejse ud er én måde at forlade sin mageligheds-sfære!

Søren Kierkegaard skrev, at hvis ikke man udsætter sig selv for en gang imellem at miste fodfæste, så mister man sig selv – så mister man livet!

Jeg har altid fået noget ud af at miste fodfæste! Faktisk synes jeg, at jeg har fået et fantastisk liv af at gøre det! Er ikke bange for det, men spændt! Der er altid uvished forbundet med det, men også en pirrende nysgerrighed ift. nye udfordringer: Hvad skal der ske? Kan du finde ud af det? Kan du klare det?

 Egoisme.

Da jeg kyssede Magda farvel på banegården, var det med vished om, at der nu går hele 47 dage, hvor vi ikke fysisk er i kontakt med hinanden! Det stak lidt i hjertemusklen, for det har vi ikke prøvet før, selvom vi helt sikkert ikke har været et par, som har klæbet til hinanden konstant.

Er det ikke lige egoistisk nok bare at kysse farvel og så lade hende alene med alle opgaver derhjemme?

Jo, bondeangeren gør sit indtog, når der ikke er nogen vej tilbage!

Nu får vi det optimale ud af forholdene, som de er (håber vi) og at det så er mig, som får oplevelserne, mens hun har slæbet, er der ikke noget at gøre ved!

Så må jeg dele oplevelserne med hende så godt jeg kan, også når vi ses igen i mit nye hjem i Höfn i uge 42!

 

Broen til Island.

De sidste dage inden afrejsen blev præget af mødet med mennesker, som betyder noget for mig i Danmark!                                                      Nåede at hilse på næsten halvdelen af de ansatte på Assensskolen, da jeg liiiige skulle klare en opgave der torsdag. Andre er kommet hjem for lige at se migranten, inden han tog afsted! Der har været en del besøgende, som ville ønske god tur og lykke på rejsen.

Jeg er ikke vant til at være midtpunkt på den måde, og den oprigtige interesse andre har for mig, kommer meget bag på mig! Og gaverne, som jeg har fået, har i overvejende grad været imod toldreglerne i Island at indføre – i DE mængder!

Island holder sig udenfor EU – i øvrigt også interessant at opleve, at et land vælger EU fra! Islændinge stammer jo fra Norge, så det er nok de samme stærke vikinger bege steder, der ikke afgiver deres suverænitet!

Med mig har jeg en samling af de mest populære danske middagsretter (tak, Hanne), samt krammere, afskedshilsner, brev til turen (tak, Karoline) og en god afslutningsmiddag (tak, Jutta).

 

Vores udsendte.

Kjeld, som selv har været udrejst flere gange, er lærer i Hareskoven. Han er ved at planlægge en tur til Island, og jeg har lovet at være mellemmand ift. at skaffe ham en venskabsklasse, som vil være villig til at besøge Danmark – og have besøg fra Hareskoven!

Han sagde bl.a., at man lærer at værdsætte det, derhjemme, når man rejser ud – selv TV-Avisen!

Det tror jeg, han har ret i! Michael i Reykjavik var inde på det samme: Find en dansk tv-kanal, så du ikke går død i aldrig at høre dansk!

Jeg er også Assensskolens udsendte medarbejder i Island! Måske noget vi skal bygge videre på, når jeg kommer tilbage!

 Bridge.

Og så er jeg– om noget – Juttas udsendte! Hun har selv boet i Island et år og været der mange gange siden!

Både som god ven og som Islandskyndig har hun været til stor hjælp indtil nu. Hun er selvfølgelig meget misundelig på mig, og rejste gerne selv, er jeg sikker på! Utallige er de oplevelser og historier hun har delt med mig, og på den måde forberedt mig godt til Island – på godt og ondt!

Nu har hun også mobiliseret en hel familie i Höfn, som kan tage vare på mig! Baddi bor i samme gade, nemlig nr. 20! Han er sat til at lære mig at spille bridge, mens jeg er i Höfn! Hans søster er afdelingsleder i den afdeling, jeg regner med at arbejde i, og hendes mand kører lastbil mellem Reykjavik og Höfn og kan muligvis hjælpe med flyttelæsset, når jeg forlader Höfn! Jeg kender ikke familien! Og Jutta har ikke set dem i 30 år! Men hvad betyder det? Ingenting i Island, åbenbart!

Tro ikke, at vejen ikke er planet for mig, og man ikke er klar til at få mig som migrant i Island! Jutta har organiseret!

Jeg glæder mig til at møde hende sammen med tvillingerne Barbara og Nikoline i Island i 2016, hvor de vil tage derop – igen!

 Huset

Familien, som ejer huset, hvor jeg skal bo: Lene og Emil, et dansk-islandsk par, har svaret på min mail! De virker fantastisk rare, så det bliver en æressag at passe godt på deres hus!

Om jeg skal slå græs, eller skovle sne (hjørnegrund) må efteråret vise, men jeg håber, at jeg kan bibringe huset noget varme og liv!

 

Tomgang

Besøg

Venner, familie, tidligere kolleger, naboer og andre, som efterhånden ved, at jeg rejser “et år til Island” (august-juni) kommer nu forbi for at ønske god rejse. Det går op for mig, at mange synes det er noget stort og særligt! Det sidste synes jeg jo også, men ud over at jeg glæder mig, er dagligdagen op til ellers, at det bliver ” piece of cake”. Det, der optager mig:  Helt lavpraktiske forberedelse og en mental og arbejdsmæssig forberedelse på at kunne komme af sted og overskue de første 1-2 uger.

De sidste klædningsgenstande er i vaskemaskinen, de sidste indkøb er klaret, herunder sengelinned til kufferten, HVIS  NU vognmanden misser mit flyttelæs! Det er altid rart at komme i eget sengetøj, når man er udenbys og skal bo i fremmede menneskers hus!

Og i stedet for at købe nyt og slæbe det med til Island, med fare for at skulle betale overlæs, køber jeg de sidste ting i Island: Det må være den luksus, som hører med!

Der er et rådighedsbeløb på 5.500 pr. måned, som er et udsendelsestillæg vi får udbetalt forud. For dette beløb kan vi indkøbe ting til projektet eller betale udgifter, som vi så får refunderet senere. Det bliver nok sidst i måneden, at de refunderede penge kommer!

Læringsstile

I denne måned er der købt billet fra Odense til Reykjavik, samt undervisningsmidler (fagbøger) og taktile spil fra specialundervisningen, som JEG gerne vil bidrage med.

Mange elever, der har svært ved at lære nyt og svært (!!) sprog, har glæde af at bruge andre læringsstile i indlæringen. Det er især fra specialundervisningsområdet, at vi har disse spil, og de virker faktisk ret godt på elever, som er ved at lære dansk! Håber det også gælder i Island!

Om at lukke ned

Det føles lidt som at lukke lystbåden ned for vinteren, når jeg nu går og følger op på de sidste ting, der skal laves. Ikke at jeg har prøvet det før – altså lystbåden ! – men det er sådan en fornemmelse af, at tingene skal være i orden inden “båden” skal op, og det hele skal gemmes væk og være klar til næste år!

Tagrenden, som løber over, tagrenden, som drypper. Det ødelagte drivhusglas. Løgene og de tidlige kartofler, der skal tages op. Hvidløgene, som skal sættes. Brændenælderne, som skal fjernes. Fyret, som skal renses og være klar med piller. 100 små madpakker i fryseren til Magda, lige til at tage op og varme!! (Nej, det´gas!!!!) Den sidste opgave på skolen – og så videre: Masser af små, praktiske ting!

Utålmodig.

Mentalt og praktisk kunne jeg rejse om 2 timer, hvis jeg blev bedt om det, så fra nu bliver ventetiden enten lang eller underlig – eller begge dele. Nyde den danske sommer! Slappe af! Nusse færdig! Vente, vente, vente!

 

Schæffergaarden

Billedresultat for schæffergårdenRejselærere til Island stifter bekendtskab med Schæffergaarden, som ligger i Gentofte.

Her inviteres man til 2-3 gange før og efter udsendelse, og møder nye og gamle udsendte og folk omkring projektet.

Schæffergaarden er et hotel- og kursussted i fredelige og rolige omgivelser, hvis man ser bort fra lyden af naboens heste.

Det er især anvendt ifm. grænseoverskridende samarbejde i Norden, især det Dansk- Norske Samarbejde, da det er en fond for dette, som ejer stedet. Gennem 250 år er der skabt smukke, dejlige og moderne rammer om møder og kurser – også for erhvervslivet!

Maden er også vigtig, og laves med klar reference til Norden og Nordens råvarer.

Frokost Schæffergården

Et kursus-sted, som laver en stor frokostbuffet, hvor der skal være nok af alle slags til alle deltagere risikerer let at stå med store mængder mad, der ikke bliver spist.

Derfor er politikken, at man får portionsanretninger til frokosten i stedets restaurant Wohlert: Først en forret, dernæst en enkel hovedret, afsluttende med dessertbuffet (ost, frisk frugt og små desserter og kager).

Det er RIGELIGT til at blive mæt af, især hvis man lige snupper en økologisk juice eller saft til og slutter med den gode kaffe!

Mindre madspil /ingen madspil (ud over de få levninger)!

Serveringen på billedet er fra frokosten i dag, hvor paneret kulmule (lækkert og saftigt) med kål-fennikel-salat (?) og en bernaisse udgjorde den fine hovedret! Groft nybagt rugbrød til – hvis man var meget sulten!

Det snerper!

Jeg var der, fordi 20 islandske dansk-lærere i denne uge er i Danmark for at mødes og udvikle deres kompetencer og netværk – og snakke dansk! En god lejlighed til også at møde Bjørn, som er lærer i Høfn, og som bliver en af mine nye kolleger! Godt at møde ham, dejligt at høre det islandske sprog – for det bliver der jo talt i pauserne – og fint at lave de første forhåndsaftaler med en samarbejdspartner. Vi enedes om at jeg skal finde en lille stak danske børne- og ungdomsfilm, som jeg kan tage med, og som vi kan bruge i undervisningen.

Vi snakkede IKKE om, at vi skulle undgå Mig og Charlie, Min søsters børn eller Gummitarzan, men selvom også DE havde fine momenter, vil jeg bestræbe mig på nyere film (siden 2011) og tage et lille udvalg  med!

Forberedelserne – fortsat!

Det var også fint at møde Lisbet, som skal være i Reykjavik og rare og hyggelige Michael, som både er koordinator og ham, der baner vejen for os og laver de forudgående aftaler med kommuner og skoler, hvilket ikke altid er lige nemt! Men han brænder for dansklærerne og deres position i Island, og derfor skal det nok lykkes, så vi kommer i aktion der, hvor han finder plads!

Der dukker hele tiden flere og flere praktiske spørgsmål op, nu hvor afrejsen nærmer sig, og Michael svarer beredvilligt på ethvert nok så banalt spørgsmål!

Havde aftalt at ro kajak med Torben i denne uge, men af forskellige årsager har vi valgt at skubbe turen til 2016! Det gav lidt luft til at få gennemtænkt forberedelserne og ordnet de sidste praktiske ting herhjemme! Der er både en tagrende og et drivhusglas, der skal være fikset inden.

Flybilletten er købt og betalt! Om bare 14 dage har vi aftalt at spise aftensmad sammen i Reykjavik! NU skal der pakkes færdigt, dvs. at de sidste undervisningsmaterialer skal bestilles hjem og mængden af rejse- og vintertøj skal fordeles i 4 seniorflyttekasser og 1 kuffert (og ét styk håndbagage!) Købte 10 par engangssokker til den første uges tid på vejen hjem! Så er DET klaret!

Fik sagt på gensyn til Kasper og Katrine, som bor i København, uden at vide om vi ses inden, i eller efter Island!